| Isle of Sheppey | |
|---|---|
 Isle of Sheppey set fra en NASA-sattellit | |
| Geografi | |
| Sted | Storbritannien |
| Koordinater | 51°23′27″N0°49′51″Ø / 51.3908°N 0.8308°Ø /51.3908; 0.8308 |
| Areal | 93 km² |
| Administration | |
| Land | Storbritannien |
| Kent | |
| Demografi | |
| Folketal | 40.300 (2011) |
| Befolkningstæthed | 433/km² |
Isle of Sheppey er en ø på nordkysten afcountietKent,England, der ligger ud tilThemsens udmunding omkring 42 km fra det centraleLondon. Den har et areal på 93 km2. Øen er en del afSwale.Sheppey er afledt afoldengelskSceapig, der betyder "fåre-ø".
Nutidens ø har historisk været kendt som "Isles of Sheppey" hvilket udover Sheppey også inkluderede Isle ofHarty mod syd og Isle ofElmley mod sydvest. Over tid er kanalerne imellem øerne blevet fyldt op, og har skabt én stor ø, der er forbundet med fastlandet via to broer;Kingsferry Bridge (indviet i 1959) ogSheppey Crossing (indviet i 2006). Ligesom en stor del af det nordlige Kent består øen afLondonler, og der findes mangefossiler på øen. The Mount nærMinster er omkring 76 m høj, og det er det højeste punkt på øen. Resten af Sheppey er lavtliggende, og den sydlige del af øen er marskområde, der har mange dræningskanaler på kryds og tværs, og den bruges hovedsageligt til gærsning.
Økonomien drives primært af et skibsværft og en havn, tre fængsler og forskelligecampingpladser.
I år 835 invaderedevikinger Sheppey, hvilket er den første kendte eksempel på vikingetogter iSydengland.[1][2]Sheppey blev efterfølgende udsat for mange plyndringstogter, da øen lå sårbar ud modØstersøen, og den var således en nemt mål.[1]
I 855 blev Sheppey, som en del af kongerigetWessex, vinterlejr for en vikingehær,[3] der sandsynligvis var nogle af de samme plyndringsmænd, som havde besøgt øen tidligere. Plydnringstogterne fortsatte hen mod foråret, og Sheppeys kirke blev brugt til festhal og hovedkvarter.[1]
I 1016 skulleKnud den Store afDanmark og hans tropper have trukket sig tilbage til Island of Sheppey i stedet for at møde kongEdmund Jernside i kamp om vinteren. Kong Edmund samlede sine tropperfasten og igangsatte et angreb på Knud kort efterpåske.[4]
