Irak, officieltRepublikken Irak, er et land iVestasien. Det grænser op tilTyrkiet mod nord,Iran mod øst,Den Persiske Bugt ogKuwait mod sydøst,Saudi-Arabien mod syd,Jordan mod sydvest ogSyrien mod vest. Hovedstaden og den største by erBagdad. Irak er hjemsted for forskellige etniske grupper, herunder irakiske arabere,kurdere,turkmenere,assyrere, armeniere,yazidier, mandæere, persere og shabakier med tilsvarende forskelligartet geografi og dyreliv. Langt størstedelen af landets 44 millioner indbyggere er muslimer – de bemærkelsesværdige andre trosretninger erkristendom,yazidisme, mandæisme, yarsanisme ogzarathustrianisme.[4] De officielle sprog i Irak erarabisk ogkurdisk; andet, der også er anerkendt i specifikke regioner, ernyaramæisk,tyrkisk ogarmensk.[5]
Fra det6. årtusinde f.Kr., gav de frugtbare alluviale sletter mellem Iraks floderTigris ogEufrat, omtalt somMesopotamien, anledning til nogle af verdens tidligste byer, civilisationer og imperier, inklusive dem i Akkad,Babylonien,Assyrien ogSumer.[6] Mesopotamien var en "Civilisationens vugge", der så den uafhængige udvikling af etskriftsystem,matematik,tidtagning, enkalender,astrologi og en lovkodeks.[7][8][9] Efter den muslimske erobring af Mesopotamien blev Bagdad hovedstaden og den største by i detabbasidiske kalifat, og i løbet afden islamiske guldalder udviklede byen sig til et betydningsfuldt kulturelt og intellektuelt centrum, og skaffede den et verdensomspændende ry for sine akademiske institutioner, bl.a.Visdommens hus.[10] Byen blev stort set ødelagt i hænderne pådet mongolske imperium i1258 under belejringen af Bagdad, hvilket resulterede i en tilbagegang, der ville fortsætte gennem mange århundreder på grund af hyppige pester og flere successive imperier.
Det moderne Irak går tilbage til1920, hvor det britiske mandat for Mesopotamien, der sluttede sig til tre osmanniske vilayetter, blev oprettet underFolkeforbundet. Et britisk-støttetkongerige blev etableret i1921 underFaisal 1. af Irak. Det hashemitiske kongerige Irak opnåede uafhængighed fraStorbritannien i1932. I1958 blev monarkiet væltet og den irakiske republik oprettet.[11] Irak var kontrolleret af det arabiske socialistiskeBa'ath-parti fra1968 til2003. I1980 invaderede Irak Iran ogudløste en langvarig krig, som ville vare i næsten otte år og ende i et dødvande med ødelæggende tab for begge lande. Efter eninvasion af USA og detsallierede i 2003 blevSaddam Husseins Ba'ath-parti fjernet fra magten, og der blev afholdt parlamentsvalg med flere partier i2005. USA's tilstedeværelse i Irak sluttede i2011.[12]
Irak er en føderal parlamentarisk republik. Præsidenten er statsoverhoved, premierministeren er regeringschef, og forfatningen giver mulighed for to rådgivende organer, Repræsentanternes Råd og Unionens Råd. Den dømmende magt er fri og uafhængig af den udøvende og lovgivende magt.[13]
Irak betragtes som en spirende mellemmagt med en strategisk placering og et stiftende medlem afFN,OPEC samt afDen Arabiske Liga,OIC,Alliancefri Bevægelse ogIMF. Fra 1920 til 2005 oplevede Irak perioder med betydelig økonomisk og militær vækst og kortere ustabilitet, herunder krige. Siden starten af det nuværende flerpartisystem i 2005 har landet oplevet yderligere vækst og mere stabile internationale investeringer og et stort fald i fraktionelle indenlandske angreb. Imidlertid har parlamentsmedlemmers tilbagevendende svigt i at danne en fungerende regering været ledsaget af politisk motiveret vold mod statslige institutioner.
Mens Ba'ath-partiet, der hovedsageligt lededes af sunnier, var ved magten, fandt der i perioder udrensninger af ikke-sunnier. Specieltkurderne blev forfulgte og fordrevet fra store områder, der derefter blev befolket af tilflyttende sydfra, heraf mest sunnier. Shiitterne led ligeledes store tab, specielt i1991 eftergolfkrigen, hvor både kurdernes og shiitternes oprør blev slået ned med hård hånd.
I 1970'erne foregik en vis økonomisk og social vækst med baggrund i landets storeolie- ognaturgasforekomster.
Af frygt for anti-amerikanisering i Mellemøsten støttedeUSA Irak under krigen modayatollahKhomeinisIran, og leverede våben til det irakiske militær.
Krigen mod Iran havde drænet den irakiske statskasse, og under det indtryk af atUSA atter ville støtte Irak ved en ny krig, besatte Irak1990Kuwait. Dette førte dog i stedet til den 1. Golfkrig i1990, og Irak måtte kort tid efter trække sig ud afKuwait. Efterfølgende blev der indført handels-embargo mod det irakiske regime, hvorefter at landet blev isoleret af vesten. Trods embargoen var der fortsat adskillelige vestlige firmaer der indgik i handler med Irak, herunder levering af våben. En rapport fra det amerikanskeCIA nævner den danske forretningsmandErik Emborg i forbindelse med køb af olie fra det irakiske regime på trods afembargo.[14]
Efterden 11. september 2001 blev Irak afUSA betragtet som en trussel og anklaget for fremstilling afmasseødelæggelsesvåben. Irak blev således i 2003invaderet af en amerikanskledet koalition;Saddam Husseins styre faldt efter få uger, men det har siden vist sig vanskeligt at indføre ordnede forhold, og landet blev plaget af daglige terrorangreb og blodige sekteriske sammenstød. Dog indsattes en irakisk regering i 2006, og fra 2008 indledte mange lande i den koalition, der invaderede landet, en tilbagetrækning af deres tropper. De sidste amerikanske tropper forlod landet i slutningen af 2011. Uroen fortsatte imidlertid. Politiske uenigheder og utilfredsheden hos sunnimuslimerne, gjorde det muligt forradikale islamister at overtage store dele af den nordlige del af landet i 2014.
Den arabiske majoritet består af et shiamuslimsk flertal, som hovedsagelig bor i de sydlige provinser, mens sunnimuslimske arabere udgør flertallet i de centrale og vestlige områder. Hovedstaden Bagdad har en blandet befolkning, med et flertal af shiamuslimske arabere. Under borgerkrigen og de etniske konflikter, som fulgte den amerikanske invasion i 2003, er de stridende folkegrupper blevet langt mere geografisk koncentrerede.
Den kurdiske befolkning, som er koncentreret i de nordlige og østlige dele af landet har været i væbnet konflikt med de arabisk-dominerede regimer i Bagdad siden staten Irak blev oprettet. Tre provinser med kurdisk flertal har siden 1992 udgjorten kurdisk region, hvor kurdisk er administrations- og undervisningssprog. Kurdiske styrker har siden krigen i 2003 kontrolleret store områder med kurdisk befolkning også i naboprovinserne. Den kurdiske region fungerer i praksis som en selvstændig stat, og mange kurdere ser den som kernen i et fremtidigtKurdistan, som også vil omfatte dele af nutidens Tyrkiet, Syrien og Iran.
Irakiske turkmenere udgjorde 9 % af befolkningen ved folketællingen i Irak i 1957,[15] og er opgivet at udgøre omkring 10 % i andre vestlige kilder.[16][17][18] Turkmenere er splittede mellem sunni- og shia-turkmenere og er derfor sat på listerne for andre partier og alliancer. Rene turkmenske partier fik lidt over 1 % af stemmerne ved parlamentsvalget i 2005, og turkmenere stillede ikke egne turkmenske lister i 2010. Der findes i dag 9 turkmenske repræsentanter i det irakiske parlament.[19] Andre etniske grupper omfatter blandt andet armenere og shabaker.[20]
Der findes 18 storeirakiske byer. Den største by i Irak erBagdad (5.672.516 indbyggere). Den næststørste by erMosul (2.066.370 indbyggere) ogBasra er den tredjestørste (2.016.217 indbyggere). Alle tal er angivet efter tællingen den 1.1.2005.
Iraks topografi.Satellitfoto af Irak fra august 2003.
Store dele af Irak består aførken, men området mellem de to floderEufrat ogTigris er frugtbart. Den nordlige del af landet er hovedsageligt bjergrigt, med det højeste punktHaji Ibrahim på 3.600 meter. Irak har en kort kystlinje medDen Persiske Bugt. Tæt ved kysten og langs med Shatt al-Arab var der tidligere marskland. Hovedparten af disse blev dog drænet i 1990'erne.
Klimaet er præget af ørkenen med milde til kolde vintre og varme og tørre somre. Den nordlige bjergrige region kan have vintre med sne, ofte med store oversvømmelser til følge når sneen smelter. Hovedstaden Bagdad er placeret i centrum af landet, på Tigris' bredder. Andre væsentlige byer er Basra i syd og Mosul i nord.
Irak er stærkt afhængig af olie. Olieeksporten står for 85 % af statens indtægter. Irak har verdens tredje største påviste oliereserver efter Saudi-Arabien og Iran. Landet har rigelige olieforekomster både i syd, omkringBasra og i nord vedKirkuk. I senere år er der også åbnet nye olie- og gasfelter i de kurdiske provinser og iNinawa. Råderetten over olieforekomsterne er et centralt punkt i konflikterne mellem den kurdiske region og centralregeringen i Bagdad.
Ifølge en talsmand for Iraks oliedepartement, Assem Jihad, var den daglige eksport på 2,06 millioner tønder om dagen i februar 2010. Landet producerer totalt 2,4 millioner tønder om dagen.[21]
Iraks turistindustri gav tidligere store indtægter på grund af Iraks mange steder af kulturel og historisk interesse. I 1970'erne var Irak et yndet feriemål. Krigen mod Iran, Golfkrigen og senereinvasionen af Irak (foråret 2003) har imidlertid reduceret antallet af turister betydeligt.
Turistindtægterne gik ned fra 55 millioner US dollar i 1990 til 14 millioner i 2001. Til trods for nedgangen havde Iraks turistråd hele 2.500 ansatte i 2005, og 14 regionskontorer.
Antallet af besøgende gik ned fra 340.000 i 1998 til 78.457 i 2000. Antallet holdes oppe af blandt andet pilgrimme fra andre arabiske stater, som besøger islamiske helligdomme. Arkæologiske steder trækker også mange turister.[22]
Irak har ambitioner om at forøge turistnæringen igen. Turistministeriets 417 ansatte[23] (pr august 2007) forsøger at fjerne opmærksomheden fra bomber og terror.
Den autonome regionKurdistan var fredelig siden 1998 og appellerede til turister som "The Other Iraq".
Borgerkrigen har helt ændret betingelserne for turisme.
.svg)
.png)
