Holger Perfort | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 9. juni1925![]() Aarhus,Danmark ![]() |
Død | 29. april2023 (97 år)![]() |
Nationalitet | ![]() |
Ægtefælle | Lillian Tillegreen (1952-2002)![]() |
Beskæftigelse | Stemmeskuespiller,skuespiller,instruktør![]() |
Roller | Postgaardens overtjener Olsen iMatador |
Information med symbolet![]() |
Holger Perfort (født9. juni1925 iAarhus, død 29. april 2023[1]) var en dansk skuespiller.
Perfort var oprindelig i lære på en tegnestue på en maskinfabrik, men begyndte så at læse skuespil vedErik Henning-Jensen, inden han blev uddannet på elevskolen vedAarhus Teater. Han debuterede på teateret i 1948 og blev ansat samme sted. Fra 1950 stod han sammen medKarl Stegger bag Holbergspillene iDen Gamle By.[2]
I 1954 flyttede han med sin hustruLillian Tillegreen, der også var skuespiller, til København, hvor han var freelance og spillede på flere scener. I perioden 1958-1962 kom han tilOdense Teater, hvor han også nogle år derefter havde periodiske roller. Fra midt i 1970'erne var Perfort primært tilknyttetFolketeatret, hvor han spillede et bredt repertoire af roller. Fra 1990'erne spillede han primært påPrivat Teatret.[2] Han spillede fortsat teater i en høj alder; således medvirkede han iSpillemand på en tagryg påDet Ny Teater i 2019 i en alder af 94.[1]
Perfort var også i en periode teaterinstruktør, blandt andet på Aarhus og Odense Teater.[2]
Han sad i bestyrelsen forDansk Skuespillerforbund fra 1964 og var formand 1969-1976.[2]
Efter en mindre rolle iMin datter Nelly i 1955 (hvor hans hustru havde titelrollen) fik han fra midten af 1960'erne flere filmroller, primært mindre roller, i visse tilfælde også i engelske film. Han havde fx roller i flereOlsen-Banden-film samt i Oscar-vinderenBabettes gæstebud.[2]
På tv medvirkede han også i flere serier. Særlig kendt var han iMatador som overtjener Olsen på Postgaarden.[2][1]
Han blev gift med Lillian Tillegreen i 1952, og parret fik sønnen Morten. De var gift til hendes død i 2002.[1]
Perfort var bosat i en lejlighed påFrederiksberg.
![]() | Artiklen om skuespilleren Holger Perfort kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede tilWikimedia Commons iht.de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller påFlickr - fx med værktøjetFree Image Search Tool. |