Enherregård,sædegård ellerhovedgård var en større gård, der tilhørte enadelsmand, og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antalfæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betalelandgilde, dels at ydehoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller udenladegård og fæstegårde betegnes som etgods.
Betegnelsenherregård stammer fra, at ejerne varherremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Eftermiddelalderen kom betegnelsenadel i brug om denne gruppe i samfundet.
En del danske større bondegårde,proprietærgårde oglandsteder somHavreholm,Nivågård,Løndal,Rye Nørskov ogClasonsborg kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særligeprivilegier eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.
