Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.| Henrik Krøyer | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 22. marts1799 København,Danmark |
| Død | 14. november1870 (71 år) København,Danmark |
| Gravsted | Assistens Kirkegård |
| Søskende | Hans Ernst Krøyer |
| Barn | P.S. Krøyer |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Københavns Universitet |
| Medlem af | Videnskabernes Selskab, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Carcinolog, zoolog, iktyolog |
| Fagområde | Zoologi |
| Arbejdsgiver | Zoologisk Museum |
| Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Henrik Nikolaj Krøyer (født22. marts1799 iKøbenhavn, død14. februar1870 sammesteds) var endanskzoolog, der var inspektør vedDet kongelige naturhistoriske Museum[1] og medstifter afStudenterforeningen iKøbenhavn. Han var bror tilkomponistenHans Ernst Krøyer (1798–1879) og ved adoption far tilmaleren Peder Severin Krøyer,P.S. Krøyer,1851–1909 – en af de såkaldteskagensmalere.[2]
Otte år gammel blev Krøyer sat iBorgerdydskolen i København, hvis ledelse kort tid efter blev overtaget af den kendte rektorMichael Nielsen. Denne mands levende interesse forantikkenskulturhistorie ogsprog påvirkede Krøyer og satte spor i hans senere liv.
Da Krøyer var fjorten år, døde hans moder, og da faderen få år der efter rejste tilVestindien, tog den gamle læge etatsrådFrederik Ludvig Bang sig af sønnen.1816 blev Krøyer dimitteret tiluniversitetet og tog året efter denfilologisk-filosofiske eksamen, hvor efter han begyndte at studere medicin.
Efter et par års forløb opgav hanlægevidenskaben og tog fat påhistoriske ogfilologiske studier. Han følte sig stærkt fængslet af studenterlivet, og det skyldes navnlig ham i forening medChr. Winther, der var hanskontubernal påRegensen, og broderen Hans Ernst, atStudenterforeningen oprettedes (1820).
Da det græske folk1821 havde gjort oprør mod detOsmanniske Rige, blev Krøyer grebet af begejstring for de undertryktes sag, og hans ædle natur, der hadede enhver forurettelse, oprørtes over de af tyrkerne øvede grusomheder. Han besluttede at stille sig i de for friheden kæmpendes rækker, og lidt ud på sommeren drog han af sted, understøttet ved beskedne bidrag fra studenterne. IRostock traf han efter aftale en landsmand, studenten Johan Henrik Stabell[3], hvis sekundant han nogle år tidligere havde været ved en duel, og som ligeledes agtede sig tilGrækenland. De tiltrådte nu i forening den lange, besværlige rejse, der for en stor del foregik til fods. OverLeipzig ogMünchen gik rejsen under allehånde savn tilBern, hvor Krøyer blev syg. Langt om længe nåede de tilMarseille, hvor en mængdefilhellenere af allenationer var samlet, for største deleneventyrere.
Trods den yderste sparsommelighed slap Krøyers få pengemidler op her under det lange, ufrivillige ophold, og han led formelig nød, indtil han uventet modtog 140specier fraStudenterforeningen i København. Endelig indskibede filhellenernes stærkt fortyndedefriskare sig i januar1822 på et lille fransk fartøj, og efter en farefuld sørejse nåede den elleve dage senere til Navarino, nuværendePylos påPeloponnes. Den modgang, Krøyer hidtil havde lidt, var dog for intet at regne mod den skuffelse, der ventede ham i Grækenland. I stedet for et heltefolk, der kæmpede en ædel kamp for sit lands frihed, traf han en uvidende, demoraliseret nation, hvis krigsførelse var en blanding af fejhed og grusomhed. I marts samme år forlod Krøyer og adskillige andre filhellenere Grækenland, og efter langvarige, nødtvungne ophold undervejs nåede han først hjem i september1823, endnu fattigere, end da han drog ud.
Han tog atter fat på sinefilologiske studier og skaffede sig de nødvendige subsistensmidler ved atmanuducere en fætter tilstudentereksamen. I begyndelsen af1827 modtog Krøyer tilbud om enadjunktplads vedStavangersLatinskole, og fra opholdet i denne by daterer hans levende interesse forzoologien sig. Mod slutningen af sit ophold her blev han angrebet af en langvarig og farlig nervefeber, under hvilken han blev kærligt plejet af en ganske ung pige, Birtha Cecilia Gjæsdal, som fulgte med ham til København og senere (1833) blev hans hustru.
Kort efter sin hjemkomst i1830 blev Krøyer ansat som lærer inaturhistorie vedLandkadetakademiet (1831-32), og da der ikke fandtes nogen brugbar lærebog i dette fag, blev det pålagt ham at udarbejde en sådan («Grundtræk til Vejledning ved naturhistorisk Undervisning», 1833). Som lærer iMetropolitanskolen (1831-34) og i Borgerdydskolen i København udgav han «Naturhistorisk Lærebog for de første Begyndere» (1834), der i de følgende 30 år udkom i otte oplag og – som Krøyer senere smilende bemærkede – havde indbragt ham mere end alle hans videnskabelige arbejder tilsammen.
Med sommeren1834 begynder en nyepoke i Krøyers videnskabelige liv, betegnet ved de undersøgelser, som han i dette og det følgende år, ledsaget af sin unge hustru, påRentekammerets foranstaltning foretog langs Danmarkskyster for at gøre sig bekendt medfiskeriernes tilstand. Fra denne tid skriver sig hans bekendtskab med konferensrådJonas Collin, som senere gennem hele sit liv blev ham en virksom støtte og trofast ven.
Allerede1833 havde Krøyer udkastet planer til et stort værk over Danmarks fiskerier, men i sin helhed blev dette aldrig publiceret. Hans i1837 udgivne arbejde «De danske Østersbanker» er en del af det påtænkte værk, og det samme gælder om hans berømte arbejdeDanmarks Fiske, der udgør tre tykke bind og udkom i1838-53.
Af den økonomiske og statistiske afdeling er der senere udgivet nogle brudstykker iTidsskrift for Fiskeri, mens andre, til dels ufuldførte, findes i manuskript. I1837 fik KrøyerVidenskabernes Selskabs sølvmedalje for sin afhandlingGrønlands Amfipoder (udkom1838), og samme år begyndte han udgivelsen afNaturhistorisk Tidsskrift, der hurtig samlede alle datidens danske naturforskere om sig og inden kort tid vandt ry overalt i naturvidenskabernes verden.
I forening medDaniel Frederik Eschricht,Joakim Frederik Schouw og Collin stiftede Krøyer på samme tid «Naturhistorisk Forening». Da den franske regering i foråret1838 udrustedekorvetten «la Recherche» til en videnskabelig ekspedition, der blandt andet skulle undersøgeSpitsbergen, fik Krøyer tilbud om at deltage i denne rejse og stødte til ekspeditionen iTrondheim. Til det store pragtværk, hvori det videnskabelige udbytte skulle nedlægges, leverede Krøyer en del tavler over fiske ogkrebsdyr, men teksten udkom aldrig.
I efteråret1839 vendte han hjem til Danmark, blev i1840 medlem afVidenskabernes Selskab og rejste samme år med fregattenBellona til Sydamerika.1842 blev hanæresdoktor ved universitetet i Rostock.
Samme år blev han ansat som assistent og kort efter som inspektør ved Det kongelige naturhistoriske Museum.1845 blev det overdraget ham at docere zoologi vedVeterinærskolen[4] for hvis elever han allerede1838 havde udgivetGrundtræk af Zoologien.
Efterden ældre Reinhardts død1845 indgav Krøyer to ansøgninger om at blive hans efterfølger som professor i zoologi ved Københavns Universitetet og overinspektør ved Det kongelige naturhistoriske Museum. Han stod den gang i høj anseelse både i sit fædreland og i udlandet, han havde, foruden de nævnte arbejder, udgivet en mængde fortrinlige afhandlinger, navnlig over krustaceerne, –Crustacea,krebsdyr – og lagt grundvolden for denne dyreklasses senere videnskabelige behandling, og det var ham derfor en bitter skuffelse, da han blev tilsidesat for den fjorten år yngrelektor vedSorø AkademiJapetus Steenstrup, som dengang kun havde skrevet to arbejder, og formineralogenPeter Christian Pingel, der1847 blev ansat som museets overinspektør.
Fra dette tidspunkt af blev Krøyers liv en næsten uafbrudt kæde af modgang. I1848 indtrådte Steenstrup ogJohan Georg Forchhammer som meddirektører af museet, og da Pingel døde1852, inddrog man overinspektoratet. Krøyers ubøjelige energi og medfødtehumor holdt ham dog endnu oppe, og med uformindsket iver fortsatte han sine videnskabelige undersøgelser. Men striden blev hårdere og hårdere, og den førtes med en sjælden hensynsløshed fra begge sider, hvad enten den drejede sig om rent videnskabelige spørgsmål eller om administrative forhold. Krøyer fandt en kraftig og intelligent forbundsfælle i professorJørgen Matthias Christian Schiødte, mens Steenstrup, Forchhammer ogden yngre Reinhardt i forening førte kampen imod ham. Senere sluttede lægenLudvig Sophus Rudolph Bergh sig til Krøyer, mensChristian Frederik Lütken deltog i striden på Steenstrups side. I1849 blev statsunderstøttelsen til "Naturhistorisk Tidsskrift" inddraget, og dermed ophørte foreløbig dets udgivelse, indtil Schiødte i1861 stillede sig i spidsen for dets fortsættelse.
I den mellemliggende tid publicerede Krøyer de fleste af sine arbejder i Videnskabernes Selskabs skrifter og oversigter. Men hans arbejdskraft var allerede stærkt svækket, hans helbred nedbrudt. Efter en rejse til de vesteuropæiske ognewfoundlandske kyster i1853-54 var han så svag, at der næredes frygt for hans liv. Hans sygdom udviklede sig til en smertefuldrygmarvslidelse, der mod slutningen af hans liv næsten lammede ham. Men i al denne elendighed fornægtede hans stærke ånd sig ikke. Hans kærlighed til videnskaben holdt ham oppe, og han arbejdede tidlig og silde, om end langsomt og med besvær. Ved sin overlegne litterære dannelse, sit skarpe, ofte grovkornede vid forstod han at holde sine modstandere stangen under de fejder, der fulgte ham til hans død.
I1869 nødtes Krøyer af helbredshensyn til at søge sin afsked. En stor del af hans ældre og yngre venner trådte sammen for at tilvejebringe et synligt minde om hans fortjenester af zoologien. Planen fandt varm tilslutning hos de fleste danske naturforskere, og iSverige ogNorge kappedes de mest ansetezoologer om at bidrage til dens udførelse. Det blev bestemt, at en medalje af betydelig størrelse og med hans portræt skulle overrækkes ham, men han oplevede ikke dens fuldførelse. 14. februar 1870 døde han. I 1853 havde han fået titel afprofessor.
FiskenNotoscopelus kroyeri er opkaldt efter Krøyer af den svenske zoologAugust Wilhelm Malm.
Krøyer har desuden publiceret en betydelig række afhandlinger, til dels af større omfang.
INaturhistorisk Tidsskrift blandt andet:
Blandt hans arbejder i Videnskabernes Selskabs skrifter kan nævnes:
Erindringer:
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave afDansk Biografisk Leksikon, udgivet afC.F. Bricka,Gyldendal (1887–1905). |
