Hauksbók er etislandskmanuskript fra begyndelsen af 1300-tallet. Den er nu i tre dele, men har oprindeligt været en og består af en samlingtekster, der er afskrifter af tidligere tekster. Størsteparten afHauksbók er nedfældet af Haukr Erlendsson.Reykjavík. Nu iStofnun Árna Magnússonar iArnamagnæanske Samling AM 371 4to, AM 544 4to og AM 675 4to,
Hauksbók er den version afLandnáma, som Hauk Erlendsso redigerede og nedskrev med egen hånd i denkodeks, der kaldesHauksbók (AM 371 4to). Kun lidt over en tredjedel afLandnáma iHauksbók er bevaret. Resten af teksten kendes fra en afskrift fra 1600-tallet (AM 105 fol.). Flere skrivere har arbejdet på manuskriptet; den ene antages være kommet fraFærøerne, men bosat iNorge.[1] Der er ingen direkte datering på hverkenHauksbók eller de forskellige tekster i manuskriptet. På baggrund af forskelligepalæografiske indikationer harprofessor Stefán Karlsson, direktør forÁrni Magnússon-instituttet, dateret teksten til mellem1302 og1310.[2]
Efter Hauks død i1334 sandsynligvis i Norge, var det nok hans enke Steinunn, der tog manuskriptet med tilbage til Island. Hun døde i1361. Derefter er der ingen oplysninger omHauksbok før omkring1600. Da blev Bjarni Einarsson på Hamar i Langdalsströnd i Vestfjordene ejer af manuskriptet. Derfra blev bogen udlånt til Skagafjörður senest i1636, da Bjørn Jónsson på Skarðsá benyttede det ved udarbejdelsen afSkarðsarbók. Bjørn skrev meget af fraHauksbók. Tilbage i Vestfjordene blev håndskriftet fuldstændigt ramponeret. Nogle blade overlevede som omslag for mindre bøger. Olafur Jónsson (1672-1707) sendte 14 blade til Arni Magnússon. De havde tilhørtpræsten Jón Torfason (død i1719) på Staður i Súgandafjörður, og det ser ud til, at Torfason har ødelagt, hvad der var tilbage af manuskriptet. Torfason fortalte til Arni Magnússon, at han havde fået bladene af en fattig bonde i nærheden af Súgandafjörður; og at han kun havde de 14 blade. Men senere fik Magnússon fat i fire andre blade. På grund af sønderrivelsen af manuskriptet i 1600-tallet har vi kun Arni Magnússons ord for, at den sidst tredjedel af Hauksbók hører sammen med de to andre. Den er skrevet med en håndskrift, som ellers ikke findes i manuskriptet.[1]
LigesomSturlubók erHauksbók en historiserende udgave afLandnáma. Det indebærer omfattende ændringer iLandnámas struktur; som beretninger om rejser til Island førIngolf Arnarssons tid, mensKristni saga er tilføjet til sidst. Kilderne var sandsynligvisIslendingabók[3] og en tidligOlav Tryggvasons saga. Hauk har anstrengt sig for at give teksten enkronologisk ramme. Dertil er en del af landnamsmændene gjort til kristne ved ankomst; alle Ketil Fladnæses efterkommere og deresægtefæller skildres som kristne, også Helge den Magre og Aud den dybtænkte. I nogle sagaer fra et tidligere stadium af sagaskrivningen skildres disse somhedninge. Enkelte landnam er også udvidet som Skallagrims landnam.[1]
Hauksbók er en samling medislandske sagaer og en redigering afLandnámabók. Bogen indeholder versioner, nogle gange de eneste bevarede, afnorrøne tekster somFóstbrœðra saga,Eiríks saga rauða,Hervarar saga ogVöluspá. Haukr havde en tendens til at genskrive sagaerne, som han kopierede, og ofte blev de forkortet.[4]
Manuskriptet er det første bevarede vidnesbyrd om mange af de tekster, som det indeholder (selvom Haukr i de fleste tilfælde har kopieret nu tabte manuskripter). Blandt disse er et sektion ommatematik, kaldetAlgorismus[5] og tekstenHervarar saga ok Heiðreks.
Der er i alt 141 sider iHauksbók med en lang række forskellige tekster. Det kendte indhold iHauksbók er:[6][7]
Hauksbók er ofte kilde til de sagaer, som den indholder. Den er redigeret i sin fulde længde i de følgende:
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)