Hassium hører hjemme i det periodiske systemsgruppe 8; noget der blev afsløret vedgastermokromatografi-eksperimenter i2001, hvor det lykkedes at få fem hassium-atomer til at reagere med en blanding afilt oghelium under dannelse afhassiumtetraoxid (HsO4).
Under et andet forsøg i2004 lykkedes det at dannenatriumhassatat, Na2HsO4(OH2); en reaktion der også kendes fra et andet gruppe 8-grundstof, nemligosmium.
Hassium findes ikke i naturen, og kan kun fremstilles i laboratorier ved at "beskyde"atomkerner af relativt tunge grundstoffer med kerner af lettere grundstoffer: I nogle få tilfælde resulterer sådanne kollisioner i én kerne med summen af bestanddelenesneutroner ogprotoner. Det er ikke nogen videre effektiv proces, og man kan kun lave ganske få atomer "ad gangen", før dehenfalder til andre grundstoffer.
De første forsøg på at frembringeatomkerner med atomnummer 108 blev udført ved detForenede institut for kerneforskning i det daværendeSovjetunionen i1983: Her "beskød" man en prøve afisotopen209Bi med55Mn, og konstaterede en form forspontan fission som man mente stammede fra255Rf; et "henfaldsprodukt af et henfaldsprodukt" af hassium-isotopen263Hs.Året efter konstaterede man en anden spontan fissionsreaktion, som tilsvarende måtte stamme fra en "efterkommer" til isotopen264Hs. Forsøgene viser formodentligt, men ikke med sikkerhed, at det søgte grundstof nummer 108 var til stede, men samtidens forskere var ikke helt overbevist.
Den første "stensikre"syntese af hassium skete i 1984 for et tysk forskerhold medPeter Armbruster ogGottfried Münzenberg i spidsen; her brugte manjern-atomkerner som "projektiler" mod et "mål" afbly, og skabte tre hassium-kerner.
Armbuster og Münzenberg foreslog selv navnet hassium, som er afledt af det latinske navn forHessen hvor deres forskningsinstitut ligger. Inden dette navn blev endelig vedtaget afIUPAC i1997 omtalte man i første omgang stoffet med detmidlertidige navnunniloctium, og siden hen, i1994 kom navneforslagethahnium i spil.
