| Hartvig Frisch | |
|---|---|
| Undervisningsminister | |
| Embedsperiode 13. november 1947 – 11. februar 1950 | |
| Foregående | Mads R. Hartling |
| Efterfulgt af | Julius Bomholt |
| Personlige detaljer | |
| Født | 17. januar1893 Hillerød |
| Død | 11. februar1950 (57 år) København |
| Gravsted | Lyngby Assistens Kirkegård |
| Nationalitet |  Dansker |
| Politisk parti | Socialdemokraterne |
| Uddannelsessted | Frederiksborg Gymnasium og HF Københavns Universitet |
| Profession | Politiker |
| Informationen kan være hentet fraWikidata. | |
Hartvig Marcus Frisch (født17. januar1893 iHillerød, død11. februar1950 iKøbenhavn) var endansksocialdemokratiskpolitiker;undervisningsminister iregeringen Hans Hedtoft I. Han var uddannetklassisk filolog.
Hartvig Frisch var født iHillerød som søn af skolebestyrer Aage Viggo Frisch og hustru Anna Iversen.[1]
Han gennemførte som undervisningsministerretskrivningsreformen i 1948, der blandt andet medførte indførelsen af "å" i stedet for "aa" og ændrede staveformer som"kunde", "skulde" og"vilde", til"kunne", "skulle" og"ville", samt indførte små begyndelsesbogstaver inavneord.
Han efterlod sig en lang række af værker omantikkens samfund, og også samtidshistorie i form af sinanalyse afbolsjevismen,fascismen ognazismen i sin bogPest over Europa fra1933, hvor han advarede mod den voksende mentalitet af diskriminering af mennesker baseret pårace og kulturel baggrund. Mest kendt er han for sindefinition af kultur: "Kultur er vaner" og definitionen af besættelsestidens stikkerlikvideringer, som han trods en flodbølge af protester kaldte og mange gange gentog: "Mord". Per Stig Møller redegør fyldigt for denne debat i "Sommeren ´45"[kilde mangler]. Debatten var stærkt medvirkende til af Frisch ikke blev genvalgt ved valget i 1945. Han kom dog hurtigt ind, da den valgte socialdemokrat trak sig kort efter valget. (Se herom Per Stig Møller s. 473).
Allerede i efteråret1940 måtte Frisch trække sig somsocialdemokraternes politiske ordfører, efter at have angrebet de danskenazister fraFolketingets talerstol. Han støttede alligevel regeringenssamarbejdspolitik, og deltog ikke imodstandsbevægelsen. I august1945 deltog han i enradiosendt samtale medKarl Bjarnhof, hvor Frisch kritiserede modstandsbevægelsens optræden lige efterbefrielsen, som mindede ham om fascisternes i 1930'ernesItalien, da de kørte rundt og arresterede folk uden hensyn til lov og ret. Bjarnhof spurgte så, hvad han syntes omstikkerdrabene underbesættelsen. Frisch svarede:"Hvis jeg havde siddet som medlem afFrihedsrådet på det tidspunkt i efteråret1943, da man for første gang alvorligt overvejede at ty tilmord, og det var jo mord..." "Nej!" udbrød Bjarnhof, men Frisch fortsatte:"Man må sige, at den måde, det foregik på, var det vi på dansk kalder mord. Hvis jeg havde været med ved disse overvejelser, ville jeg absolut have stemt for, at man lod være. Jeg ville have erkendt de farer, som var forbundet med disse hæslige individer, angiverne, men mit argument ville have været, at ved selv at slå ind på den vej, lagde man sig helt åben for enterroraktion fra tyskerne, som var hæmningsløs."– Programmet blev sendt 25.august 1945, kun fire dage før den store mindehøjtidelighed og begravelse af faldne kammerater iRyvangen, og udløste en af efterkrigstidens voldsomstedebatter. For modstandsbevægelsens medlemmer lød det, som om de pludselig med tilbagevirkende kraft blev udpeget som mordere. Enhøjesteretsdommer støttede dem i, atlikvideringerne juridisk set kunne opfattes somnødværge. Tre medlemmer af "L-grupperne" aftalte et møde med Frisch, der sagde:"Det er en strid om et ord. Jeg burde måske nok have sagt likvidering. Men det, der foregik, var alligevel noget andet, end nårsoldater ude på slagmarken bliver dræbt i åben og ærlig kamp." "Vil De dermed betegne vor kamp som uærlig?" "Nej, men ved hæderlig kamp forstår man nu engang åben krig,"svarede Frisch."Betragter De os som mordere?" "Nej,"sagde Frisch, "men jeg hævder, at fremgangsmåden var forkert, og kostede altfor meget."[2]
 | Artiklen om politikeren Hartvig Frisch kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøgeWikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht.de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
