Harald Harefod (født ca.1015, død17. marts1040 iOxford iEngland) varkonge af England fra1037 til sin død. Han var søn afKnud den store afDanmark ogEngland og dennes frilleÆlfgifu. Han fik tilnavnetHarefod for sin hurtighed og dygtighed som jæger.Haralds yngre halvbrorHardeknud var som søn af Knud ogEmma af Normandiet legitim arving til både Danmarks og Englands trone ved Knuds død1035, men Harald tog magten over England, da broderen var i Danmark.
Mod sin brors vilje udråbte Harald sig til konge af England1037. Under hans regeringstid vendte hans stedbrødre Alfred ogEdvard Bekenderen (Emmas sønner medEthelred) tilbage til England fra deres exil iNormandiet måske for at indtage tronen. Alfred blev blindet og dræbt, mens Edvard undslap til Normandiet. Harald var ugift, men havde en søn,Ælfwine, som blevmunk på kontinentet.
Harald døde netop somHardeknud planlagde en invasion. Han blev begravet iWestminster, men broderen lod hans lig grave op og kaste i en mose.
