Højrepopulisme er en fælles betegnelse for en række partier og bevægelser som tilhører det såkaldtenye højre. Det er typisk partier, der har en højreorienteretværdipolitik og en national identitetspolitik samt enetnisk definition af national identitet.[1] Mens den traditionellehøjrefløj først etablerede sig i kamp modliberalismen og senere i kamp modarbejderbevægelsen ogsocialismen, er højrepopulismen af nyere dato og forsøger at hæve sig over disseskillelinjer, selvom de i hovedsagen knytter alliancer til den traditionellehøjrefløj. Ideologisk kan højrepopulismen væreneoliberalt ellernationalkonservativt funderet.[1]
Som politiskideologi spænder højrepopulismen vidt, og partiene som regnes som repræsentanter for højrepopulismen, er til dels stærkt uenige i spørgsmål som har at gøre medfinans-, velfærds- ogudenrigspolitik. Fælles for de højrepopulistiske partier er at de baserer sig på en forestilling om en grundlæggende konflikt mellemfolket ogeliten, hvor eliten truer folkets indre enhed, at de udfylder en protest mod moderniseringsprocesser i samfundet, og at deres styrke ligger i svækkelsen af traditionelle politiske identiteter.[2]
Sidenfinanskrisen 2007-2009 har højrepopulistiske partier og grupperinger haft stigende tilslutning i store dele af verden. I Europa har de højrepopulistiske partier ofte slået på modstand modindvandring ogeuropæisk integration.[1]
Demokratiforskeren lektorMogens Herman Hansen har karakteriseret partierneFront National i Frankrig,Fremskrittspartiet i Norge,Lov og Retfærdighed i Polen,Det Schweiziske Folkeparti,UK Independence Party (Ukip) i Storbritannien,Sverigedemokraterna i Sverige,Alternative für Deutschland i Tyskland,Fidesz i Ungarn ogDet Østrigske Frihedsparti som højrepopulistiske.[3]