Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Gnupa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Gnupa
Konge af Danmark
ForgængerOlaf (?)
RegentGnupa
EfterfølgerSigtryg(eller medregnet)
ÆgtefælleAsfrid Odinkarsdatter
BørnSigtryg
DynastiOlav-dynastiet
ifølgeAdam af Bremen
FarOlaf
ifølgeAdam af Bremen

Gnupa ellerChnob ogKnud (Flatøbogen -Knutr;Thietmar af Merseburg:Thietmari Merseburgensis episcopi Chronicon -Cnutone ellerCnut;Arngrim Jonsson:Rerum Danicarum fragmenta -Canutus) var konge i Danmark i begyndelsen af det10. århundrede. Han var muligvis konge (angiver en kilde) sammen medGurd først i sin regeringstid.

Gnupa hørte ifølgeAdam af Bremen til Olav-dynastiet, der erobrede den danske trone i slutningen af det9. århundrede.

Kilder

[redigér |rediger kildetekst]
Den lille Sigtrygsten, der omtaler Gnupa.

Præcise kilder til Gnupas liv er få. Det drejer sig om to runesten og sporadisk omtale i nogle krøniker. Gnupa nævnesikke i en eneste af demiddelalderlige danske annaler, i hvert fald ikke under et navn der bruges om ham i øvrige kendte kilder.

Runesten

[redigér |rediger kildetekst]

Gnupa bliver første gang nævnt påto runesten vedHedeby, kendt somGottorp-stenen ogVedelspang-stenen. På begge sten står næsten samme tekst:

"Asfrid Odinkars datter gjorde disse kumler efter Sigtryg, hendes og Gnupas søn".

og

"Asfrid gjorde disse kumler efter kong Sigtryg, hendes og Gnupas søn. Gorm ristede runerne".[1]

Forskellen på de to sten er, ud over teksten, at Vedelspang-stenen indeholder runeformer, der normalt ses i svenske runeindskrifter, mens Gottorpstenen ikke anvender de "svenske" runetegn.[2][3]

Runestenen bekræfter entydigt familieforholdet: Gnupa var gift med Asfrid, der var datter af en Odinkar (åbenbart et dansk navn), og de havde en søn, Sigtryg.[4]

Adam af Bremen

[redigér |rediger kildetekst]

Adam af Bremen skriver i sinHistoria Hammaburgensis Ecclesia (i Allan A. Lunds oversættelse):

"Fra den pålidelige Sveins mund har jeg imidlertid engang, hvor jeg bad ham om at opregne sine aner, hørt følgende: "Jeg har erfaret", sagde han, "at efter normannernes nederlag regerede Heiligo, som var vellidt blandt sine folk på grund af sin retfærdighed og sin fromhed. Han blev efterfulgt af Olaph, som kom fra Sveonien og besatte det danske rige med våbenmagt. Han fik mange sønner, af hvilke Chnob ogGurd efter hans bortgang tog magten i riget"."[5]

Svein er identificeret somSven Estridsen, Heiligo somHelge, Olaph somOlaf, der andetsteds omtales somSueonum princeps, og Chnob som Gnupa[6]

Samstemmighed

[redigér |rediger kildetekst]

Disse tre kilder, lagt sammen, tegner således et billede henimod, at der er tale om et dynasti udgået fra eller med oprindelse i Sverige, som åbenbart har været i stand til at tage magten i og omkring Hedeby og erklære sig som konge. Den svenske oprindelse bekræftes måske ved brugen af 'svenske' runer, og navnene kan, trods forskellene, med stor sandsynlighed identificeres.[4] Man er ikke helt sikker på, hvor stort Gnupas og hans søn Sigtrygs rige var, men det menes, at det kun omfattede Jylland eller Sønderjylland.[7] Dette rige må have eksisteret omkring år 934, da Gnupa ifølge WidukindsSaxerkrønike var ved magten.[1]

Det menes, atHardeknud, som kom til Danmark fra "Nortmannia" (Norge,Normandiet ellerNorthumbria)[1] i916 eller917, kun erobrede det nordligste og mellemste Jylland og etaberede sit kongesæde i Jelling.[kilde mangler]

Widukinds saxerkrønike

[redigér |rediger kildetekst]

IfølgeWidukinds Saxerkrønike var Gnupakonge iDanmark, da danerne blev besejret i kamp af den tyske kongeHeinrich I (Henrik Fuglefænger) iHedeby. Denne kilde har været sammenstillet med en oplysning iKorvei-årbøgerne under år934 om, at kong Henrik I dette år underlagde sig danerne.[4]

Afvigende fremstillinger

[redigér |rediger kildetekst]

Widukinds fremstilling afviger fra Adam af Bremens. Denne oplyser, at kong "Heinric" med en hær invaderede "danernes land og skræmte med sit første angreb kong Vurm [Gorm] så stærkt, at denne lovede at rette sig efter hans befalinger og bønfaldt ham om fred. Således fastlagde den sejrrige Heinric rigets grænser ved Sliasvic [Slesvig], som i dag hedder Heidiba [Hedeby], indsatte en markgreve og forordnede, at kolonister fra Saxonien slog sig ned dér. Alle disse begivenheder, som en klog dansk biskop har fortalt mig, videregiver jeg til vor kirke ligeså sandfærdigt, som jeg har fået dem troværdigt fortalt."[8]

Fortolkning

[redigér |rediger kildetekst]

Det må stå hen i det uvisse hvilken af de to beretninger, der kommer nærmest på den historiske sandhed. Aksel E. Christensen kommenterer: "Alle disse konstruktioner beror paa ganske vilkaarlige konjunkturer og aldeles utilladelige harmoniseringer. Den nøgterne historiker maa nøjes med at konstatere, at overleveringen allerede hos Adam af Bremen er blevet afsporet: det er sket ved, at Adam selv har harmoniseret to, hver især tvivlsomme traditioner, den ene fra kong Svend, den anden fra den anonyme danske biskop. Det er sandsynligt, at der herved er indtraadt en vis doublering af begivenhedsforløbet, men man kan ikke helt udelukke muligheden af, at ogsaa allerede Widukinds danske kongenavn er forkert."[9]

Fodnoter

[redigér |rediger kildetekst]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^abcHule, s. 23
  2. ^Christensen, s. 198
  3. ^Niels Lund: "Svenskevældet i Hedeby" iAarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie - 1980, ss. 114-125.
  4. ^abcChristensen, s. 200
  5. ^Lund, s. 74f
  6. ^Lund, s. 253
  7. ^Hule, s. 24
  8. ^Lund, s. 79
  9. ^Christensen, s. 201

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • Adam af Bremens krønike. Dansk udgave ved Allan A. Lund. Illustreret af Jørgen Kraglund. 300 sider. Forlaget Wormianum 2000.ISBN 87-89531-01-9
  • Aksel E. Christensen:Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977;ISBN 87-500-1732-2
  • Mikkel Hule: "De historiske sten" (iSkalk 1994 nr. 2, ss. 18-27)

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Foregående:Kongerækken
?(Medkonge (hævdet afAdam) medGurd) ?
Efterfølgende:
Olaf
eller: ....?
(måskeHardeknud)
Sigtryg
(? – ?)
(hvis da ikkeSigtryg var medkonge sammen med Gnupa)
Eller også
Gorm den Gamle (ca. 935 - ca. 964)
Vikingetidens Skandinavien
Jellingedyret
Vikingetidens udfarter
Vikingetidens fæstningsanlæg
Trelleborgene
Vikingetidens skriftlige kilder
Runesten
Kunst i vikingetiden
Danske konger
Slag
Rustning og våben
Andre historiske personer
En tidligt nævnt dansk konge fra500-tallet
Forhistoriske konger
(700-tallet og800-tallet)
Forhistoriske konger
(begyndelsen af900-tallet – indtil930'erne)
Jellingdynastiet
(senest9161448)
Forskellige medkonger og modkonger
(930'erne1523)
Oldenborgske slægt
(14481863)
Glücksburgske slægt
Den danske tronfølge
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland=Også konge af Norge=Også regent af Norge og Sverige#=Også konge af England2=Også konge af Island
Kategori:Regenter af Danmark
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gnupa&oldid=11763460"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp