Flerereligioner ogtrosretninger benytter faste til åndelig hengivelse og oplysning. Udover rituel faste, hvor fasten er lagt i kalenderen med faste dage, kendes individuel faste elleraskese i forbindelse med overgangsriter eller stræben eftermystik ogreligiøs indsigt.
Oldkirken opfordrede til fasteonsdag ogfredag for at lægge afstand tiljødernes fastemandag ogtorsdag. Senere begrundedes valget med, atJesus blev forrådt afJudas Iskariot på en onsdag, mensTertullian anførte, atkorsfæstelsen skete på en fredag. Snart blev fasteopfordringerne udvidet til at omfatte ugen op tilpåske og dagene førdåben. Dabodsvæsenet blev sat i system, spillede fasten en fremtrædende rolle.Hermas Hyrden fraRom mellem 120 og 140 opfordrer med tanke på den kommendedommedag stærkt til at gøre bod: der blev kun givet syndsforladelse én gang. I løbet af 200-tallet udtænkte man en graduering af synd. Mindresynder blev afbødet med faste, anger,bøn ogalmisse.[1] Før kristendommen blevstatsreligion i 391, fandt dåben normalt sted påskenat, og den døbte viste sig værdig til optagelse imenigheden gennem bøn, faste og nattevågen i ugerne før dåben. I de følgende århundreder blevbarnedåb gradvis det almindelige.[2]
Fasten tillægges forskellig betydning i dekristne kirkesamfund.Katolikkerne praktiserer en årlig rituel faste i de 40 dage (søndage tælles ikke med) fraaskeonsdag tillangfredag.Karnevallet (afmiddelalderlatincarne = "kød" +vale = "fjernelse") markerer begyndelsen på fasten. I fastetiden må der kun spises ét dagligt måltid ifølgekirkeretten.
Protestantisk kristendom har traditionelt været skeptisk over for faste og askese, men i nyere tid spores interesse for kropslige, erfarings- og følelsesmæssige sider som de kristne fastetraditioner.
Tallet 40 er i kristen, jødisk og muslimsk tankegang et udtryk for faste og afholdenhed. (Ordetkarantæne stammer fra det latinske ord for 40 dage.) Tallet 40 sættes ofte i forbindelse medørken som i det jødiske folks 40-årige ørkenvandring påSinai-halvøen forud for indgangen i "det forjættede land" ogDet Ny Testamente tekst om Jesu 40 dages ørkenfaste som den egentlige forberedelse til hans virke og livsmission.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har en månedlig fastedag (normalt den førstesøndag imåneden), hvor medlemmerne opfordres til at faste i stedet for at indtage to på hinanden følgende måltider med mad og drikke. De opfordres til at give et pengebeløb "fasteoffer" svarende til det (eller mere), de har sparet ved ikke at spise. Det går til de fattige.
Hosmuslimer hedder fastensawm påarabisk og strækker sig over 30 dage i fastemånedenRamadanen. Fasten er en afislamsfem søjler. De faster hver dag fra daggry til solennedgang. Imens må de ikke drikke, spise, ryge eller have seksuelt samkvem. Efter solnedgang afbrydes dagens faste af et måltid, som samler familien. Iramadanen er fasten pålagt alle voksne muslimer, undtagen gravide, ammende, menstruerende, syge, ældre, rejsende og krigere. Hvis nogle er for syge til at faste i ramadanen, kan de faste en anden dag, og hvis det heller ikke kan lade sig gøre, kan de give penge til fattige som bod.
Fasten i ramadanen afsluttes medeid-festen for familie og venner. Der er også tradition for at give gaver, og mange vælger denne dag til at markerezakat, og der er tradition for at besøge familiegravstedet.
Blandt årsagerne til muslimernes faste er, at de vil underkaste sig og viselydighed over for Allah. Muslimerne bliver befalet iKoranen:”I som tror, fasten er pålagt jer, ligesom den var pålagt dem før jer, så I kan opnå gudsfrygtighed.” (al-Baqarah 2:183)
”Den af jer, der oplever måneden [Ramadanen] skal faste i den.” (al-Baqarah 2:185)
Andre årsager er, at fasten skal bruges tilrefleksion over, hvordan fattigere lever og taknemmelighed for, at man er velsignet med frivilligt at afstå fra mad, drikke og seksuelt samkvem.
I denjødiske kalender findes fastedage og fasteperioder. Mest udbredt er fasten i forbindelse med festerneyom kippur ogpurim. Endelig er der fastedage, der knytter sig til særlige begivenheder i jødedommens historie, som helligdagentisha be-av, hvor der fastes til minde omtemplet i Jerusalems ødelæggelse i586 f.Kr. og70 e.Kr.
Hinduismen har indlagt flere fasteperioder af varierende strenghed op til de store helligdage. Ortodokse hinduer faster tirsdag og fredag, og de spiser én, måske to gange om dagen, og maden består fortrinsvis af grøntsager.
Førkirurgiskeoperationer er der fasteregler for at undgå opkastning underbedøvelsen. Det mest almindelige er seks timers faste for fast føde og to timer for tynde væsker for patienter over fire år.
.jpg)
