Der stemmes fra hvert deltagende land på demokratisk vis. Pointene fordeles på 1-7 og 8, 10 og 12. Juryer og seerstemmer har hver især 50 % indflydelse på det endelige resultat
37 lande deltog, ogLise Rønne,Pilou Asbæk ogNikolaj Koppel var værter.Østrig vandt konkurrencen med 290 point efterfulgt afHolland med 238 point ogSverige med 218 point. 195 mio. tv-seere på verdensplan så finalen, heraf 2,4 mio. i Danmark.
Arrangementet lagde navn tilEurovision-sagen som følge af betragtelige budgetoverskridelser. Den samlede regning endte på 334 mio. kr., hvilket var omkring 100 mio. kr. over budgettet. IfølgeWonderful Copenhagen, der havde ansvaret for at gøreB&W Hallerne klar til arrangementet, var det især ombygningen af hallerne, der fordyrede projektet.
Konkurrencen blev oprindeligt planlagt til at finde sted mellem den 13. og 17. maj 2014.[10] Den 8. juli 2013 meddeltes det, at arrangementet var flyttet til ugen før, så semifinalerne i stedet ville blive afholdt tirsdag den 6. og torsdag 8. maj, mens finalen ville blive afholdt lørdag den 10. maj 2014. Flytningen blev begrundet med, at det passede både de kandiderende værtsbyer og de fleste deltagerlande bedre.[1]
Den 20. maj 2013 meddelteDR, at Eurovision Song Contest 2014 højst sandsynligt ville finde sted enten iParken iKøbenhavn eller iJyske Bank Boxen iHerning.Aarhus Kommune, som ellers på et tidligt tidspunkt havde udtrykt interesse for at blive værtsby, havde trukket sit kandidatur. Aarhus' borgmester,Jacob Bundsgaard, valgte i stedet at give sin fulde støtte til Herning som værtsby.[11][12]
To dage senere udtalte Ernst Trillingsgaard, direktør forAalborg Kongres og Kultur Center, at ogsåAalborg var interesseret i at blive værtsby for Eurovision Song Contest 2014, som i så fald skulle afholdes iGigantium. I første omgang ville han dog kontakte DR for at få uddybet kravene og betingelserne for at være vært for arrangementet.[13] Samme dag meddelteFredericias borgmester,Kenny Bruun Olsen, at han med opbakning fra resten af borgmestrene iTrekantområdet, som dækker over kommunerneBillund,Fredericia,Kolding,Middelfart,Vejen ogVejle, ville pege påFredericia som værtsby for konkurrencen med MesseC som foreslået lokalitet. Messecentrets største hal kunne ifølge Bruun Olsen rumme op til 8.000 publikummer til en begivenhed som Eurovision Song Contest.[14]
Den 23. maj 2013 bragte endnu en jysk by sig på banen som mulig værtsby, da spillestedet Fængslet iHorsens valgte at tilbyde sig som vært for konkurrencen. Hvis Fængslet, som ligger i det gamleHorsens Statsfængsels gård, skulle kunne fungere som arena, ville fængselsgården blive overdækket permanent med et glastag.[15][16]
Et flertal iAalborg Kommunes magistrat besluttede den 17. juni 2013 ikke at ansøge om værtskabet, da de ikke mente, at byens hotelkapacitet var tilstrækkelig til et arrangement af den størrelse.[17] Den 18. juni var der således ifølge DR fire byer i spil om at lægge hus til Eurovision Song Contest 2014: Fredericia, Herning, Horsens og København.[18]
Den 19. juni bekræftede Martin Bender, underdirektør forWonderful Copenhagen, overforEkstra Bladet, at tre lokaliteter i København var i spil til at huse Eurovision Song Contest 2014: Parken, et stort telt foranDR Byen ogB&W Sektionshal 2 påRefshaleøen.[19][20]
Seks dage senere meddelte Fredericia Kommune, at Trekantsområdet havde besluttet at trække sin ansøgning om at blive værtsby tilbage. DR krævede nemlig en søjlefri arena med en loftshøjde på minimum 16 meter, og dette kunne ikke opfyldes i Messe C, som var Trekantsområdets eneste bud på en mulig lokation.[21]
Værtsarenaen i april 2014. B&W Hallerne er 70 meter høje og kunne rumme ca. 11.000 tilskuere.
Den 2. september 2013 meddelte DR, at Eurovision Song Contest 2014 ville blive afholdt iB&W Hallerne påRefshaleøen i København. Ifølge planerne skulle Refshaleøen omdannes til Eurovision Island, hvor en lang række aktiviteter omkring grand prix'et ville blive samlet.[3] Om baggrunden for udvælgelsen udtalte showets producer Pernille Gaardbo: "Med valget af B&W-hallerne er vi godt på vej til at folde den mest nyskabende arena ud nogensinde. Det er vores ambition at forny showet i både form og indhold, så det bliver en nutidig opdatering med respekt for traditionerne."[3] Gaardbo udtalte desuden, at DR "selv kan beslutte rammerne indenfor og udenfor. Vi kan skræddersy hallerne efter behov og give det vores helt eget kreative særpræg."[24] Med valget af B&W Hallerne var det tredje gang, at Eurovision Song Contest blev afholdt i København efter1964 og2001.
Vega var stedet for den officielle natklub (EuroClub).
Udover de logistiske muligheder og placeringen af arenaen havde DR også valgt stedet for den officielle natklub, som skulle huse de mange fans, delegerede, kunstnere og andre deltagere i efterfester og lignende. Valget faldt i december 2013 på det gamle spillestedVega, som blev omdannet tilEuroClub. Begrundelsen herfor var Vegas unikke historie og placering, som man ønskede at vise frem for de mange gæster.EuroClubs åbningstid varede fra den 28. april til og med 10. maj, hvor finalen fandt sted.[25]
København valgte en grøn profil til Eurovision, hvor der blev budt på rentpostevand fra aqua-barer, øko-gademad og aktiviteter i grønne byrum. Desuden kunne gæsterne benytte de nye el-bycykler og køre ad den til lejligheden nyanlagte cykelsti til Refshaleøen.[26] Deltagerne til konkurrencen blev transporteret rundt i byen af en rækkeelbiler af mærkerneNissan Leaf ogTesla Model S.[Nb 1]
Host City Copenhagen - et projektselskab, der stod for alle events i byen under Eurovision og for klargørelsen af Refshaleøen - kritiseredes af flere fagfolk, bl.a. fordi det ud over strøm fra det almindelige elnet også krævede strøm fra 26 forurenende dieselgeneratorer til de mange shows. Endvidere ville de mange rørføringer ikke blive genanvendt, efter at Eurovision var overstået.[26]
B&W Hallerne, her set fra Københavns centrum på den anden side af havnen, måtte ombygges betragteligt forud for showet.
For at B&W Hallerne kunne blive klar til showet, måtte de ombygges, og området måtte planeres. Endvidere måtte der etableresstrøm ogfjernvarme,afløb ogdræn samtinternet. De første telte blev sat op den 25. februar, og DR fik overleveret hallen den 1. april.[26]
I februar 2014 kom det frem, at budgettet på 35 millioner kr. var overskredet, og Københavns Kommune måtte give en ekstrabevilling på 12,9 mio. kr. og 4,4 mio. i byggesagsomkostninger.[26]
I august 2014 var det samlede regnskab gjort op, og det viste, at Eurovision havde kostet 112 mio. kr. og dermed 77 mio. over budgettet og tre gange dyrere end forventet. Ifølge den administrerende direktør iWonderful Copenhagen,Lars Bernhard Jørgensen, gik over 90 % af de ekstra omkostninger til at ombygge B&W-hallerne. Man regnede med, at ombygningen ville koste 18 mio. kr., men den endte med at beløbe sig til næsten 90 mio. Budgetoverskridelsen betød, at den projektansvarlige underdirektør i Wonderful Copenhagen havde fratrådt sin stilling.[27] Lars Bernhard Jørgensen erkendte, at Projektselskabet ESC 2014, som Wonderful Copenhagen stiftede for at afholde Eurovision, tidligere burde have indset, at byggeriet blev mere omfattende og langt dyrere, end man havde forestillet sig:
„
Først få uger før showet så vi, hvilken retning projektet drejede (...) Byggeriet blev udført under stort tidspres, og Wonderful Copenhagen havde ikke erfaring med byggeprojekter.[27]
“
— Adm. dir. Lars Bernhard Jørgensen, Wonderful Copenhagen
Inden showet skulle afholdes, doneredeRegion Hovedstaden og Wonderful Copenhagen hver ekstra 4,3 millioner foruden en ekstrabevilling fra Københavns Kommune. Det samlede underskud lød dermed på 58 mio. kr., som parterne bag Eurovision - Københavns Kommune, Region Hovedstaden, REDA (Refshaleøens Ejendomsselskab) og Wonderful Copenhagen - skulle deles om at dække.[27]
De primære årsager til budgetoverskridelserne var følgende:[27]
Tre bærende søjler i B&W Hallerne skulle fjernes, for at DR kunne lave panoramaoptagelser ud over publikum. Efter showet skulle søjlerne bygges op igen, hvilket blev langt dyrere end forventet.
For at få plads til DR's scenedesign måtte der bygges et teltområde uden for hallerne. De ændrede planer resulterede i et byggesagsgebyr, og teltområdet kom til at koste ekstra i varme og rengøring. Desuden blev teltene raseret afstormen Carl.
Fagforeningerne modsatte sig, at projektselskabet som forudsat kunne benytte frivillig arbejdskraft til byggeriet. Derfor kom der uforudsete udgifter til løn.
Sloganet for konkurrencen var#JoinUs, oglogoet var en skarpsleben diamant imørkeblå oglilla nuancer. Såvel slogan som logo besluttedes af DR.[28]
Konkurrencen afvikledes med et format, der mindede om det foregående års konkurrence i Sverige, omend det dog var DR's mål at "forny" og "modernisere" showet, hvorfor man bl.a. ændrede på hvert deltagerlands postkort for at komme tættere på deltagerne.[29] Af samme grund lancerede man en kampagne på desociale medier, hvori fans opfordredes til at indgive deres forslag til pauseunderholdningen(interval act) medhashtagget #MyEurovisionIdea.[30]
Som det har været tilfældet siden 2008, bestod Eurovision Song Contest 2014 af to semifinaler og en finale, idet de ti sange med det højeste antal point fra hver semifinale gik videre til finalen. Værtslandet Danmark og de fem største bidragsydere (Tyskland,Frankrig,Italien,Spanien ogStorbritannien) var direkte i finalen. Ligesom i2013 blev den endelige præsentationsrækkefølge bestemt af producerne, i dette tilfælde DR. Dog var det bestemt gennem lodtrækning i hvilken halvdel af semifinalerne, de enkelte lande skulle optræde.[31] Der blev desuden trukket lod om Danmarks (værtslandets) startnummer i finalen; denne lodtrækning fandt sted den 17. marts 2014.[32]
Den 24. marts 2014 offentliggjordes den endelige startrækkefølge for de to semifinaler.[33]
Showet var danmarkshistoriens største tv-produktion og bestod af i alt 9 shows med publikum, 37 deltagende lande og omkring 195 mio. seere. 1500-1700 journalister og fotografer fra hele verden dækkede begivenheden, og ca. 10.000 personer var akkrediteret. Der var forventet op mod 90.000 publikummer og 80.000 overnatninger i Københavnsområdet. I alt 78 ½ timers prøver og shows blev afholdt med finalisterne på scenen.[26]
Værterne for showet varPilou Asbæk,Lise Rønne ogNikolaj Koppel, hvilket kom frem på et pressemøde den 4. februar.[2] Dermed var det første gang i historien, at Eurovision præsenteredes af en trio bestående af to mænd og en kvinde.[2] Pilou Asbæk var i forvejen kendt blandt mange danskere og i udlandet for sin store birolle iBorgen og blev af DR beskrevet som den uforudsigelige værtstype.[34]
Lise Rønne var vært på tv-showetX Factor fra 2008 til 2011 og medvært vedDansk Melodi Grand Prix i 2011 og 2013. Fra 2011 til 2013 var hun DR's redaktør for sociale medier, og hun uddelte point på Danmarks vegne vedEurovision Song Contest 2011.[35] DR forventede sig en empatisk og indlevende præstation af Lise Rønne, som skulle formå at komme tættere på deltagerne og deres baggrund. Hun skulle altså kunne vække følelser og forbinde sig til deltagere og publikum, og hun stod i den forbindelse for interviews blandt deltagerne i Green Room.[36]
Nikolaj Koppel er uddannetpianist og har afholdt koncerter i lande som Australien, USA og Tyskland.[37] På trods af sin fortid som musiker, og det faktum at han kom fra en prominent musisk familie, havde Koppel i de senere år fungeret som tv-vært i DR, bl.a. påAftenshowet i 2010-11,Danmarks Indsamlingen i 2012-13 og senest også som radiovært iP2-programmetÅbent Hus medHella Joof.[38] DR promoverede Nikolaj Koppel som den klassiske værtstype, som skulle stå for elegance og stabilitet i showet, og han stod i den forbindelse sammen med Pilou Asbæk for den omfattende pointafgivning, som i mange år har varet i op mod en time af finaleshowet.[34]
EBU meddelte i september 2013, at afstemningsreglerne ville blive ændret i forbindelse med Eurovision 2014. Ifølge nye regler skulle alle nationale jurymedlemmer offentliggøres inden grand prix'et, den 1. maj 2014, ligesom de enkelte medlemmers pointafgivninger ville blive offentliggjort efter finalen. Ændringen skete bl.a. på baggrund af en række anklager om stemmefusk mod isærAserbajdsjan i forbindelse medEurovision 2013.[39]
Den 6. marts 2014 løftede showchefJan Lagermand Lundme lidt af sløret for scenen i B&W Hallerne. Det skete iAmsterdam i forbindelse med, at 25 af årets kunstnere mødtes til en opvarmningskoncert for Eurovision-fans.[40] Det ene billede, som Lundme viste, forestillede en åben, kantetdiamantformet scene badet i blåhvidt lys - i stil med #JoinUs-logoet, som DR offentliggjorde i efteråret. På det næste billede tog scenen sig anderledes og mere lukket ud.
„
Det er et godt billede, at scenen både kan være meget åben og mere lukket. Den kommer til at kunne gøre noget; det bliver meget magisk. Jeg kan ikke rigtig sige mere.[40]
“
— Showchef Jan Lagermand Lundme (6. marts 2014)
Den 23. april 2014 offentliggjorde Lundme ogTv-producerPer Zachariassen det endelige design af Eurovision-scenen på etpressemøde i B&W Hallerne på Refshaleøen.[41] Scenen var 35 meter bred og 20 meter høj medcatwalks, der strakte sig 16 meter ud i lokalet. Den forestillede en lysendekubus, som kunne gøres både gennemsigtig og lukket. Bag den stod en 100 meter lang og 13 meter høj væg af lys ogLED, hvor der kunne vises billeder oganimation under showet. I et langtbassin rundt om scenen var der 40 m³ vand, der i løbet af showet både kunne bruges som badebassin og som affyringsplatform for ild ogfyrværkeri.
Scenen under slutningen afThe Tolmachevy Sisters' nummer "Shine" under jury-finalen den 9. maj.
Scenegulvet kunne bruges til at lave visuelle effekter. Det bestod af en 13 x 13 meter interaktiv LED-flade som reagerede som entouchskærm og kunne fx lave en illusion af fodspor isne, når sangerne bevægede sig rundt på scenen. Kubussen, der var scenens blikfang, var bygget op af 120terningformede moduler og var beklædt med en særlig form for projektionsfolie, som gjorde det muligt at give kubussen flere forskellige udtryk.[41]
Lys- og sceneudstyret leveredes af det tyske firma Production Resource Group (PRG) og det danske firma Litecom Group. PRG leverede blandt andet 1000projektører og lyspaneler fordelt på 144 stk. PRG Bad Boys, 260 stk. GLP Impression X4, 100 stk. Sharpy Wash, 290 stk. Sunstrip Active og 212 stk. Vari*Lite VL5.[42][43] Lysshowet programmeredes af den danske lysdesigner Kasper Lange og hans team, og til DR udtalte Lange forud for showet, at "når showet er stort, skal udtrykket være enkelt."[44]
Lige så snart jeg fik denne her skibs-idé, kunne jeg bare ikke lægge den fra mig. Kubussen er vokset ud af skibsformen og vandet, men jeg ser også skibet som enmetafor på hele rejsen og påDanmarks historie som søfartsnation.[45]
“
— Scenograf Claus Zier (april 2014)
Scenen set fra siden under afslutningen af den første jury-semifinale.
Ifølge 'Creative Director and Content Producer'Nicoline Refsing og hendes team, der brugte utallige timer på at afprøve scenens animationer og lyssætning, skulle sceneshowet både se godt ud for tilskuerne i salen og hjemme på fjernsynsskærmen. Refsing havde endvidere samarbejdet med hver af de 37 delegationer om at skabe deres look, når de skulle optræde, så hver sang fik sin egen stemning og atmosfære.[46]
DR offentliggjorde samme dag et klip, der viste scenen i aktion.[47]
Scenen blev bygget af DR´s egen scenografiafdeling med en række underleverandører herunderDet Kongelige Teater, der byggede scenens stålkonstruktion på deres værksted påRefshaleøen og hos en underleverandør. Der benyttedes i alt 40 tonsstål ogaluminium.[48]
Fra april til juli brugte den 21-årige svenske Eurovision-fan Alexandro Kröger Degerfeldt 200 timer på at genopføre scenen iLego og genskabe de 26 numre fra finalen istop motion-videoer, som han efterfølgende lagde påFacebook,Instagram ogYouTube.[49]
Der er tradition for at vise en lille film, inden hvert lands deltager indtager scenen. I januar 2014 løftede DR sløret for konceptet bag årets postkort, der i tråd med postkortene fra Eurovision i 2013 havde kunstnerne i fokus. DR samarbejdede med filmselskabet Treshow om filmene, og optagelserne gik i gang i starten af februar. Deltagerne fik til opgave at skabe deres lands flag ud fra et hvilket som helst materiale. På scenen forklarede vært Nikolaj Koppel det således: "To introduce each country this year, we asked the artists to create their flag out of something that they love or feel describes them as people." ("For at præsentere hvert land i år har vi bedt kunstnerne om at skabe deres lands flag ud fra noget, som de elsker, eller som de føler beskriver dem som mennesker.") Der var afsat 8 timer til at filme med hvert land. Ifølge showchef Jan Lagermand Lundme var succeskriteriet for postkortene, at hvert enkelt land skulle føle, at de og deres kunstner var repræsenteret på den bedst tænkelige måde, og at man som seer bagefter skulle føle, at man kendte lidt mere til landet og kunstneren.[50]
Som noget nyt opfordrede DR fans og seere til at komme med idéer til pauseindslag ved finalen i Eurovision Song Contest 2014. Til dette formål startede DR og EBU den 19. december 2013 kampagnen #MyEurovisionIdea, hvor folk kunne bruge de sociale medier til at komme med forslag. Om ideen udtalte Jan Lagermand Lundme: "Vi tror på, at der er en masse kreative kræfter ude blandt seerne i hele Europa, og dem vil vi gerne lade komme til orde. Derfor opfordrer vi nu alle, der har idéer, holdninger og meninger til, hvordan et af numrene i showet skal se ud, til at skrive deres forslag."[51]
Et af finalens pauseindslag, som fandt sted under sms-afstemningen, var delvist inspireret af et forslag fra denne kampagne, som blev fremsat af en tysk fan.[52] Den endelige udførelse var dog forkortet i forhold til den oprindelige idé: Seks danske sangere,Jimmy Jørgensen,Claus Hempler,Bjørn Fjæstad,Mark Linn,Annika Aakjær ogLouise Hart, stod på stiger og sang en nyfortolkning afBeethovens 4. sats franiende symfoniAn die Freude (Ode til glæden)[52] – også kendt som den officielle hymne forDen Europæiske Union.[53]
Den 24. marts 2014 blev det offentliggjort, ataustralsk tv skulle stå for en del af pauseunderholdningen i den anden semifinale den 8. maj.[54] Eurovision Song Contest har i mange år nydt stor popularitet i Australien, selvom landet ikke deltager i konkurrencen. Ifølge DR havde australsk tv flere gange spurgt, om de måtte medvirke i udsendelsen.[54] Dagen efter meddeltes det, at sangerindenJessica Mauboy skulle optræde i pausen i den anden semifinale.[55]
Den22. april - to uger før den første semifinale skulle afholdes - var det ikke entydigt, hvem der ville løbe med sejren i finalen. Bookmakerne havdeArmenien som storfavorit til at vinde og gav kun pengene mellem 1,70 og 3,05 gange igen, hvisAram Mp3 løb med sejren. Men samtidig indtog Armenien kun en 9. plads i OGAE-afstemningen blandt grand prix-fans, efter at 13 fanklubber havde afgivet deres stemmer.SverigesSanna Nielsen førte med 31 point ned tilØstrig ogConchita Wurst på andenpladsen.[56] Bl.a. den danske fanklub havde givet Sverige 12 point i afstemningen.[57] Den 30. april fremgik det, at 20 fanklubber havde givet Sverige toppoint og dermed en klar sejr foranUngarn på andenpladsen ogIsrael på tredjepladsen. DanskeBasim endte på en 12. plads. Fire gange siden2007, hvor fanafstemningen havde fundet sted, havde fanklubberne ramt rigtigt med vinderen i deres afstemning. Dog tog de fejl bl.a. i2011, hvorKati Wolf fra Ungarn vandt OGAE-afstemningen men måtte nøjes med en 22. plads i finalen.[58]
Den 25. april viste udviklingen hos websitet oddschecker.com, der samlede en lang række europæiske bookmakeres odds på en grand prix-vinder, at Armenien var favorit til at vinde, og at Sverige ville indtage 2. pladsen og Danmark 3. pladsen.[59]
Ifølge en dansk musikforskers model overinternettets indvirkning på melodi grand prix havde Armenien længe været favorit til at vinde grand prix'et. Men efter at Aram Mp3 i slutningen af marts kom med nogle uheldige udtalelser om Østrigs deltager, turde forskeren ikke længere komme med et bud på en vinder.[60]
Efter den første semifinale overtog svenskeSanna Nielsen førstepladsen hos bookmakerne fra Aram Mp3.[61]
Organisation Générale des Amateurs de l'Eurovision, forkortetOGAE, er en international sammenslutning af nationale Eurovision-fanklubber, grundlagt i 1984 i Savonlinna,Finland af Jari-Pekka Koikkalainen.[62] Organisationen er en ikke-statslig og upolitisk non-profit-virksomhed.[63] Siden 2007 har OGAE forud for den egentlige konkurrence afholdt en afstemning, hvor klubbernes medlemmer stemmer mellem de nationale bidrag. Nedenfor vises de fem bedst placerede sange i årets OGAE-afstemning.[64]
IsraelsMei Finegold var populær blandt fansene men kvalificerede sig ikke til finalen.Foto: Albin Olsson. Licens: CC-BY-SA-3.0
HollandskeCommon Linnets endte overraskende på en samlet andenplads.Foto: Albin Olsson. Licens: CC-BY-SA-3.0
Marcel Bezençon Awards er en pris, der første gang blev uddelt i forbindelse medEurovision Song Contest 2002 iTallinn,Estland. Den er grundlagt af Christer Björkman, Sveriges repræsentant iEurovision Song Contest 1992 og den nuværende svenske delegationsleder, samt Richard Herrey, medlem afHerreys som vandt for Sverige i1984, og er opkaldt efter initiativtageren til Eurovision Song Contest, Marcel Bezençon.[65] Prisen uddeles i tre kategorier: Press Award, Artistic Award og Composer Award.[66]
LitauensVilija løb med titlen som konkurrencens værst klædte.Foto: Albin Olsson. Licens: CC-BY-SA-3.0
Barbara Dex Award er en humoristisk pris, der har været uddelt årligt siden 1997 af fan-websiden House of Eurovision. Prisen - der gives til Eurovisions værst klædte kunstner - er opkaldt efter den belgiske sangerinde,Barbara Dex, der sluttede sidst iEurovision 1993 og var iført sin egen selvdesignede kjole.
Søndag den 4. maj kl. 18 markeredes starten på Eurovision-ugen med et rødt løber-arrangement påRådhuspladsen, hvor sidste års vinderEmmelie de Forest som den første satte sine fødder på den røde løber efterfulgt af kunstnerne fra de 37 deltagerlande og de tre værter Lise Rønne, Pilou Asbæk og Nikolaj Koppel. Presse, fans og andre interesserede kunne overvære velkomsten af deltagerne.[67] For enden af den røde løber tog executive producer Pernille Gaardbo fra DR ogJon Ola Sand fra EBU imod og slusede deltagerne indenfor. Inde i salen påKøbenhavns Rådhus blev deltagerne bespist med bl.a.kartoffelmadder,fiskefrikadeller ogkransekage, ogoverborgmesterFrank Jensen bød deltagerne velkomne.[68]
De første sceneprøver afholdtes mandag den 28. april, hvor de første deltagere til den første semifinale hver fik 30 minutter til at synge deres sang op til fire gange og undervejs justere scenografien. Således gennemførte storfavoritterne Aram Mp3 ogSanna Nielsen deres sceneprøver i løbet af formiddagen.[70] Norges deltager,Carl Espen, stod første gang på scenen tirsdag den 29. april.[71] DanskeBasim havde sammen med Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien første sceneprøve søndag den 4. maj.[72][73]
I viewing-rummet kunne deltagerne se en optagelse af deres prøve og foreslå ændringer til bl.a. det lys- og grafik-show, som kørte under deres optræden.[72]
IHviderusland førte det til protester, at den østrigske tv-stationORF havde udvalgtdrag queen'enConchita Wurst til at repræsentereØstrig. En gruppe borgere afleverede en underskriftsindsamling til hviderussisk tv med kravet om, at de klippede Wursts optræden ud under den direkte transmission af showet. Gruppen mente, at Conchita Wurst i skikkelse afdrag queen ville være med til at promovere »en uacceptabel livsstil« og gøre Eurovision Song Contest til »et arnested forsodomi«.[74] Det er imidlertid i modstrid med reglerne at undlade at vise alle de deltagende sange.[74]
I slutningen af marts 2014 kom det frem, at ogsåArmeniens deltager,Aram Mp3, havde langet ud efter Conchita Wurst og bl.a. sagt, at Conchitas 'orientering' »ikke er normal« og havde joket med, at det armenske Grand Prix-team måtte hjælpe Conchita med at beslutte sig for, om hun er en mand eller en kvinde. Conchitas reaktion var bl.a., at såfremt Aram Mp3 havde problemer med at forstå det, ville Conchita med glæde mødes med ham og forklare ham det mere detaljeret.[75]
Til en koncert iAmsterdam i starten af april, hvor 25 af Grand Prix-deltagerne deltog, blev Aram Mp3 buhet ud af publikum. Han beklagede efterfølgende sine udtalelser og sagde, at han var blevet misforstået og ikke varhomofob.[75]
Efterden russiske annektering af halvøen Krim opstod der usikkerhed om, hvorvidt telefonstemmerne fra Krim skulle tælles som russiske eller ukrainske. Den 30. april 2014 meddelte EBU, at de skulle tælles som ukrainske stemmer, eftersom halvøens indbyggere fortsat har ukrainske telefonnumre.[76] EBU ønskede ikke at forholde sig til den politiske konflikt mellem Rusland og Ukraine, men understregede at løsningen var rent praktisk.[76]
Da det i den første semifinale blev afsløret, at de russiske deltagereThe Tolmachevy Sisters var gået videre til finalen, lød der højlydt buhen fra publikum i salen; noget der senere gentog sig under afstemningen i finalen, når Rusland fik point.[77] IfølgeJyllands-Posten skyldtes den manglende sympati overforRusland dels landets rolle i denpolitiske krise iUkraine, og dels den russiske lov imod "homoseksuel propaganda".[78]
Efter semifinalen udtalte Eurovision Song Contests overdommerJon Ola Sand sig kritisk om buhråbene tilJyllands-Posten: "Jeg synes, det er en skam. Først og fremmest fordi de slet ikke har noget ansvar for situationen og for, hvad der sker i Europa lige nu. De er ikke engang 20 år gamle. Jeg synes, det er synd, de blev buhet ud. Jeg synes, vi skal holde det her som en slags fredelig kampplads for musik og ikke politik. Alle er frie til at udtrykke deres følelser. Men jeg synes, det er meget ærgerligt, det som skete."[78]
Også formanden for den danske Melodi Grand Prix-fanklub Johann Sørensen var stærkt kritisk overfor buhråbene, som han beskrev som en "adfærd, som er mere udbredt blandtfodboldfans".[79] Desuden tog årets islandske deltagerePollapönk efter finalen afstand fra råbene.[80]
Degeorgiskejurystemmer i finalen blev diskvalificeret, fordi alle jurymedlemmer havde præcist de samme sange i toppen. EBU's event supervisor Sietse Bakke udtalte til svenskeAftonbladet, at "De har ikke lyttet til reglerne. Det er statistisk umuligt, at alle havde samme top otte, derfor blev stemmerne erklæret ugyldige", og at "Alle jurymedlemmer skal stemme individuelt, og det gjorde de åbenbart ikke."[81] Som en konsekvens af dette var de georgiske point i finalen udelukkende baseret på telefonstemmerne.[81]
Under pointgivningen og lige førLitauens talsperson Ignas Krupavičius annoncerede, at de ti point fra Litauen gik til Conchita Wurst, sagde han med hentydning til Wursts fuldskæg: "Now it is time to shave" ("Nu er det tid til at barbere sig"), hvorefter han tog en barberskraber frem og lod som om, han barberede sit eget skæg, hvorefter han fniste af joken. Nikolaj Koppel besvarede joken ved at sige: "Time to shave? I think not." ("Tid til at barbere sig? Det tror jeg ikke.")BBC's kommentatorGraham Norton udtrykte også sin frustration over joken.[82]
Da Conchita Wurst var blevet udråbt som vinder og havde sunget sin vindersang igen, blandede en på det tidspunkt ukendt mand sig med pressefotograferne på scenen og overrakte Conchita Wurst blomster, inden sikkerhedsvagterne nåede at gribe ind.[83] Efterfølgende viste manden sig at være en 33-årig estiskaktivist[84] ved navnMeelis Kaldalu. Han er en velkendt aktivist i Estland.
Den 24. april 2014 skrev DR, at det daværende kronprinspar,Kronprins Frederik ogKronprinsesse Mary, ville overvære finalen den 10. maj. Angiveligt grundet detaustralske islæt i semifinalen overværede kronprinsessen og to af kronprinsparrets børn,prins Christian ogprinsesse Isabella, familiesemifinalen den 8. maj, hvor de bl.a. hilste på Basim.[85][86]
Til finalen den 10. maj blev Frederik og Mary modtaget af DR’s generaldirektørMaria Rørbye Rønn og formanden for DR’s bestyrelseMichael Christiansen, inden kronprinsparret som de sidst ankomne satte sig på deres pladser bagerst i salen midtfor.[87]
Deltagere hvis kunstner/sang ikke gik videre til finalen Bekræftede deltagere, der havde valgt kunstner og/eller sang Tidligere deltagere, som ikke deltog i 2014
37 lande deltog, hvilket var det laveste antal siden2004.
Valentina Monetta repræsenterede i 2014San Marino i Eurovision Song Contest for tredje år i træk efter tidligere at have sunget for landet i både2012 og2013.[88] Monetta blev således den fjerde sanger i konkurrencens historie, der har deltaget tre år i træk. Tidligere har såvelLys Assia som Corry Brokken deltaget for henholdsvisSchweiz ogHolland i1956,1957 og1958, mensUdo Jürgens repræsenteredeØstrig i1964,1965 og1966.
Der havde længe hersket usikkerhed om, hvorvidtGrækenland kunne deltage i ESC 2014 som følge af den nationale tv-station ERT's nedlæggelse i juni 2013. Græsk deltagelse forudsatte, at ERT's afløser NERIT ville nå at blive fuldt optaget i EBU. Landets midlertidige tv-station DT meddelte den 23. november, at de havde tilmeldt sig konkurrencen og arbejdede frem imod græsk deltagelse, men at en endelig beslutning endnu ikke var truffet.[90] Den 9. januar 2014 kunne EBU endelig bekræfte Grækenlands deltagelse i ESC 2014.[4]
Nedenfor er der lavet en oversigt over, hvordan de deltagende bidrag blev udvalgt i hjemlandene. Oversigten er inddelt efter, hvilke semifinaler landene deltog i, hvilket betyder at de seks direkte kvalificerede finalelande er ordnet for sig. De fra semifinalerne kvalificerede finalelande skal altså findes under deres respektive semifinaleafsnit.
Den 20. januar blev der trukket lod om semifinalisternes placeringer i de to semifinaler. Lodtrækningen afgjorde samtidig, i hvilken halvdel af semifinalerne de enkelte sange skulle fremføres.[147]
DR havde imidlertid besluttet på forhånd, at Norge og Sverige skulle deltage i hver sin semifinale. Dette skete for at lette presset på billetsalget, da der blev forventet særligt mange tilskuere fra disse lande. Efter en særlig lodtrækning blev det den 24. november 2013 offentliggjort, at Sverige skulle deltage i den første semifinale, mens Norge skulle deltage i den anden.[148] Det blev desuden besluttet på forhånd, at Israel skulle optræde i den anden semifinale, da den første semifinale faldt sammen med en israelsk helligdag, hvilket kunne umuliggøre israelsk deltagelse.[147]
Lodtrækningen den 20. januar bestemte desuden, i hvilke semifinaler de seks direkte kvalificerede finalelande, dvs. værtslandet Danmark og "Big Five"-landene (Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Storbritannien) skulle stemme. Tyskland havde på forhånd udtrykt ønske om at stemme i den 2. semifinale.[147]
Danmark,Frankrig ogSpanien stemte i denne semifinale.[31] De ti lande, der gik videre til finalen, er markeret med orange. Under tabellen ses den rækkefølge, finalisterne blev annonceret i. Portugal var kun et enkelt point fra at være gået i finalen, og kun fire point adskilte nr. 10 fra nr. 12.
Italien,Storbritannien ogTyskland stemte i denne semifinale.[31] De ti lande, der gik videre til finalen, er markeret med orange. Under tabellen ses den rækkefølge, finalisterne blev annonceret i.
Det estimeredes, at 170 millioner tv-seere på verdensplan ville se finalen.[156] Det officielle seertal viste sig dog at være 195 millioner, hvilket var 25 millioner og dermed ca. 10 % flere end i 2013.[157] Alene i Danmark blev finalen set af 2,4 millioner tv-seere.[158]
Conchita Wurst vandt med 290 point (7,84 point fra hvert land i gennemsnit), hvilket var 9 point flere end forrige års vinder Emmelie de Forest (7,21 point i gennemsnit) - hvor to lande flere deltog i stemmeafgivelsen - og 52 point flere end nr. 2. Wurst fik dog 82 point færre endLoreen i2012 og 97 point færre end rekordindehaverenAlexander Rybak i2009.
Bosnien-Hercegovina - Bosnisk tv BHRT havde tidligere meddelt, at de ville vende tilbage til konkurrencen, hvis der kunne findes et sponsorat til formålet. Den 18. december meddelte tv-stationen imidlertid, at det ikke var lykkedes at opnå et sådant sponsorat, og at landet derfor alligevel ikke ville deltage i København.[173]
Bulgarien - Den bulgarske tv-station BNT meddelte den 22. november 2013, at Bulgarien ikke ville deltage i ESC 2014 grundet økonomiske forhold.[174]
Cypern - Den cypriotiske tv-station RIK meddelte den 3. oktober 2013, at Cypern ikke ville deltage i ESC 2014. Udmeldelsen blev bl.a. begrundet med økonomiske nedskæringer på tv-stationen, ligesom den offentlige mening om den økonomiske krise i landet indgik i overvejelserne.[175]
Kasakhstan - Kasakhisk tv var ved at forhandle om optagelse iEuropean Broadcasting Union. De havde tidligere meddelt, at de ønskede at deltage i konkurrencen, når de blev berettiget til dette.[176]
Kroatien - Den 19. september 2013 meddelte den kroatiske tv-station HRT, at Kroatien ikke ville deltage i ESC 2014. Blandt årsagerne var økonomiske forhold og landets dårlige resultater i de seneste år.[177]
Liechtenstein - Liechtensteinsk tv meddelte, at de gerne ville deltage i konkurrencen, så snart de blev optaget som medlemmer af EBU.[178]
Luxembourg - Alain Berwich, administrerende direktør for den nationale tv-station RTL, havde udtalt, at de ikke ville have problemer med at deltage i konkurrencen igen, men at de ikke ville have råd til at afholde den, såfremt Luxembourg skulle vinde.[179] Den 24. juli 2013 meddeltes det, at Luxembourg ikke ville vende tilbage i 2014.[180]
Serbien - Den serbiske tv-station RTS meddelte den 22. november 2013, at Serbien ikke ville deltage i 2014 grundet økonomiske forhold.[181]
Slovakiet - Slovakiet meddelte i maj 2013, at de ikke ville vende tilbage til konkurrencen.[182]
Tjekkiet - Der opstod rygter om, at tjekkisk tv ville vende tilbage til konkurrencen efter fire års fravær. Tjekkisk tv bekræftede dog, at de ikke ønskede at deltage.[182][183]
Tyrkiet - Den tyrkiske tv-station TRT meddelte, at landet, som meldte sig ud i2013, ikke ville vende tilbage i 2014. Udmeldelsen blev bl.a. begrundet med utilfredshed med afstemningsreglerne, hvor en jury bestemte 50 % af hvert lands stemmer, og at Big Five-landene (Tyskland,Frankrig,Italien,Spanien ogStorbritannien) automatisk var i finalen hvert år.[184]
Australien – Julia Zemiro og Sam Pang (SBS One, alle shows)[189]
Belgien –Nederlandsk: Peter Van de Veire og Eva Daeleman (één og Radio 2, alle shows);[190]Fransk: Jean-Louis Lahaye og Maureen Louys (La Une, alle shows)[191]
Estland – Marko Reikop (ETV, alle shows);[199] Mart Juur og Andrus Kivirähk (Raadio 2, 1. semifinale og finale)[200]
Finland –Finsk: Jorma Hietamäki og Sanna Pirkkalainen (Yle TV2 og Yle Radio Suomi, alle shows);Svensk: Eva Frantz og Johan Lindroos (Yle TV2 og Yle Radio Vega, alle shows)[201]
Frankrig – Audrey Chauveau og Bruno Berberes (France Ô, første semifinale);[202] Cyril Féraud og Natasha St-Pier (France 3, finale)[203]
Norge – Olav Viksmo Slettan (NRK1, alle shows);[234] Ronny Brede Aase, Silje Reiten Nordnes og Line Elvsåshagen (NRK3, finale)[235]
Polen – Artur Orzech (TVP1 og TVP Polonia (live), TVP Rozrywka (én dag forskuldt), alle shows)[236]
Portugal – Sílvia Alberto (RTP1, 1. semifinale og finale (live), 2. semifinale (forskudt))[237]
Rumænien – Bogdan Stănescu (TVR1, TVRi og TVR HD, alle shows)[238]
Rusland – Olga Shelest og Dmitrij Guberniev (Rusland 1, alle shows)[239][240]
San Marino –Italiensk: Lia Fiorio og Gigi Restivo (SMtv San Marino og Radio San Marino, alle shows);[241]Engelsk: John Kennedy O'Connor og Jamarie Milkovic (SMtv Web TV (online), alle shows)[242]
Schweiz –Tysk: Sven Epiney (SRF zwei, semifinaler; SRF 1, finale);[243]Italiensk: Sandy Altermatt og Alessandro Bertoglio (RSI La 2, anden semifinale; RSI La 1, finale);[244]Fransk: Jean-Marc Richard og Valérie Ogier (RTS Deux, 2. semifinale; RTS Un, finale)[245][246]
Slovenien – Andrej Hofer (RTV SLO2, semifinaler; RTV SLO1 og Televizija Maribor, finale; Radio Val 202 og Radio Maribor, 2. semifinale og finale)[249]
Spanien – José María Íñigo (La 2 (TVE), 1. semifinale; La 1 (TVE), finale)[250]
Storbritannien – Scott Mills og Laura Whitmore (BBC Three, semifinaler);[251]Graham Norton (BBC One, finale); Ana Matronic (Radio 2 Eurovision, anden semifinale);[252] Ken Bruce (BBC Radio 2, finale)[253]
Sverige – Malin Olsson og Edward af Sillén (SVT1, alle shows);[254] Carolina Norén og Ronnie Ritterland (SR P4, alle shows)[255]
Tyskland – Peter Urban (EinsPlus (live) og EinsFestival (forskudt), alle shows; Phoenix, semifinaler;Das Erste, finale)[256]
Ukraine – Timur Mirosjnytjenko og Tetiana Terekhova (Pershyi Natsionalnyi, alle shows);[257][258][259] Olena Zilintjenko (NRCU, alle shows)[260]
^Der findes ingen trykte kilder, der beskriver brugen af elbiler under arrangementet. Det vides derfor ikke, hvor mange biler, der var tale om, og hvem der stillede bilerne til rådighed. På DR1 kunne det under åbningsceremonien på Københavns Rådhusplads den 4. maj konstateres, at deltagerne ankom til den røde løber ielbiler af mærkerneNissan Leaf (flere biler) ogTesla Model S (minimum en). Disse elbiler observeredes ligeledes i forbindelse med minimum en af semifinalerne.
.svg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
