Erik den Røde (født ca.950 påJæren iVestlandet, død ca.1003 iGrønland) var en vikingehøvding, der blev leder afnordboerne på Grønland. Ensaga fortæller omErik Torvaldson af Øksne-Torers slægten (kaldet Erik den Røde). Påislandsk kaldtes han: "Eiríkur rauði Þorvaldsson" og på norsk: "Eirik Raude".
Eriks far blev gjortfredløs, så familien flygtede tilIsland. Her byggede den en gård og etablerede et nyt liv. Da de bedste landområder allerede var optaget, slog den sig ned påIslands nordvestkyst vedBredefjord.
Efter faderen Thorvalds død giftede Erik sig med Tjodhild, som var af gammel velhavende islandsk slægt, og byggede gården Eriksstad ved Bredefjord.
Erik var meget stridslysten, og han kom i klammeri med naboerne i Bredefjord. Han slog to mænd ihjel og blev derefter forvist fra egnen. Han byggede en ny gård, men inden han var færdig, var han igen i strid. Denne gang medbondenThorgest. Det udviklede sig til et større slag med mange dræbte, deriblandt Thorgests to sønner. Erik kom omkring982 for etnævningeting og blev dømtfredløs, formodentlig i tre år.
Han var derved også nødt til at forlade Island og søge lykken andetsteds.Sagnene fortalte, at der var et fjeldland vest på, somGunnbjørn (søn afUlf Krake) havde set små hundrede år tidligere mod nordøst.
Erik drog mod vest modGunnbjørns fjeld.Østgrønland var pga. storisen umulig at lande på med træskib, og Erik rejste mod syd og gik i land i Sydgrønlands isfriefjorde. Landet langs fjordene var grønt og frodigt med gode græsningsmuligheder i modsætning til det nordøstlige Island, hvor han kom fra. Derfor gav han landet navnetGrønland.
I resten af sin fredløse tid udforskede han det nye land, inden han vendte tilbage til Island, hvor han samlede en flok, de første af Nordboerne, som udvandrede til det nye Grønland. I986 sejlede han med 25 skibe, 700 personer og husgeråd tilbage til Grønland. Kun 14 skibe nåede frem.
