Macron tiltrådte i 2012 en stilling som økonomisk rådgiver forFrançois Hollande i dennes første regering. I2014 blev han udnævnt tilMinister for økonomi, industri og digitale forhold i premierminsterManuel Valls' anden regering.[3] Her lykkedes det ham at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer. Han trådte tilbage fra posten i august2016[4] for at indlede sin valgkampagne frem modpræsidentvalget i 2017.[5] I november 2016 erklærede Macron, at han ville opstille som kandidat for den politiske bevægelseEn Marche! (Fremad), som han havde grundlagt i april samme år. Macron fik i valgets første runde den23. april2017 24 % af stemmerne og dermed flest blandt de opstillede kandidater. Dermed gik han videre til anden valgrunde, hvor han mødteMarine Le Pen fraFront National (FN). Valget blev afholdt den7. maj, her fik Macron 66 % af de gyldige stemmer. Han overtog officielt præsidentposten efterFrançois Hollande den 14. maj 2017.[6]
Macron arbejdede somfinansinspektør ved det franske økonomiministerium mellem 2004 og 2008. I2007 arbejde han som referent for en kommission ledet afJacques Attali, som skulle forbedre den franske vækst.[8] Macron betalte€50.000 for at købe sig selv ud af sin regeringskontrakt i 2008[13] og forlod sit rollen som embedsmand for at arbejde i investeringsbankenRothschild & Cie Banque,[14] hvor han opbyggede en "lille formue".[14]
Som økonomiminister stod Macron i spidsen for at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer. I februar2015 lovede han, at regeringen ville tvinge reformerne igennem trods modstand iparlamentet.
Den 16. november 2016 meldte Macron officielt sit kandidatur ud og gjorde klart, at hans ambition hverken var at "samle højre eller samle venstre, men at samle franskmændene."[16] Bevægelsen, som Macron skabte, fik navnetEn Marche! (som også er Macrons initialer), og erprogressivistisk ogmidtersøgende i sin natur.[16] Han bekendtgjorde, at han ønskede at sætte gang i en "demokratisk revolution" og sigtede mon at "af-blokere Frankrig".[17]
I begyndelsen fik Macron kritik for, at hans kampagne ikke byggede på noget program og savnede agenda. Den 2. marts offentliggjorde han han endelig sit formelle program i form af et 150-sider langt dokument,[18] som blev lagt ud på internettet og præsenteret under etpressemøde samme dag.[19]
Macron kvalificerede sig til anden runde af præsidentvalget, som han vandt den 7. maj ved en jordskredssejr.[22] Modkandidaten fraFront National,Marine Le Pen, erkendte i løbet af valgaftenen sit nederlag.[23] Som 39-årig er Macron den yngste præsident i fransk historie og det yngstestatsoverhoved i Frankrig sidenNapoleon.[24][25]
Macron stiftede i april 2016 sin eget partiEn Marche!, og gik til valg på et socialliberalt politisk partiprogram.[26][27] Han er en ivrig fortaler for europæisk samarbejde ogDen Europæiske Union og Frankrigs samarbejde medTyskland. Macron har tidligere støttetAngela Merkels flygtningepolitik.[28]
Macron er gift med Brigitte Trogneux, som er 24 år ældre end han selv, og som var hans lærer i La Providence-gymnasiet i Amiens.[42][43] Parret mødte hinanden første gang, da han som 15-årig var elev i hendes klasse; men de blev først officielt et par, da han blev 18.[44]
Macrons forældre forsøgte oprindelig at splitte parret ved at sende ham til Paris for at færdiggøre hans skole- og gymnasieuddannelse der. De mente, at forskellen i alder gjorde forholdet upassende.[9][44] Men parret blev sammen, efter at Macron var færdiguddannet, og de blev gift i2007.
Parret bor sammen med Brigitte Trogneux's tre børn fra hendes tidligere ægteskab.[12]
Éric Suleiman (pseudonym); Patrick Weil (2012). "Cesser de faire supporter le coût de l'assurance maladie et des prestations familiales par le travail".80 propositions qui ne coûtent pas 80 milliards (fransk). Grasset.Arkiveret fra originalen 26. februar 2017. Hentet 24. marts 2017.
Emmanuel Macron (2016)."Avant-propos".Annales des Mines - Responsabilité et Environnement (fransk).2 (82): 3. 1.Arkiveret fra originalen 26. februar 2017. Hentet 10. oktober 2016.
Emmanuel Macron (2016). "La France doit être en première ligne".Inventer demain : 20 projets pour un avenir meilleur (fransk): p.89-91.{{cite journal}}:|pages= har ekstra tekst (hjælp)
François-Denis Poitrinal; Guillaume Grundeler (2015). "Michel Chabanel".Le Capital-Investissement – guide juridique et fiscal (fransk). Paris: Association française des investisseurs pour la croissance (AFIC)-RB. s. 834.ISBN978-2-86325-714-2.
Yann Algan; Thomas Cazenave (2016). "Emmanuel Macron".L'État en mode start-up (fransk). Paris: Eyrolles. s. 150.ISBN978-2-21256-466-2.
Anne-Marie Boutin (2016). "Emmanuel Macron".Design d'aujourd'hui 2016 : 156 créations qui font avancer le design : l'observeur du design (fransk). Paris: Dunod. s. 228.ISBN978-2-10-073889-2.
.svg)
