Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Dubnium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dubnium
Periodiske system
Generelt
AtomtegnDb
Atomnummer105
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 32, 32, 11, 2Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 11, 2. Klik for større billede.
Gruppe5 (Overgangsmetal)
Periode7
Blokd
CAS-nummer53850-35-4
Atomare egenskaber
Atommasse[268]
ElektronkonfigurationFormodentlig [Rn] 5f14 6d3 7s²
(gæt baseret på tantal)
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 32, 32, 11, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin5
Fysiske egenskaber
TilstandsformFormodentligfast

Dubnium (opkaldt efter denrussiskebyDubna), også kaldetUnnilpentium og i en del litteraturHahnium, er det 105.grundstof i detperiodiske system, og har detkemiske symbolDb: Detteradioaktiveovergangsmetal findes ikke i naturen, men kan kun fremstilles i uhyre små mængder ilaboratorier.

Egenskaber

[redigér |rediger kildetekst]

Dubniums kemiske egenskaber er blevet studeret ved hjælp aftermogaskromatografi gennem en årrække, og har fundet at dubnium danner dehalider ogoxyhalider der er typiske for etgruppe 5-grundstof; DbCl5, DbBr5, DbOCl3 og DbOBr3. Litteratur om de tidligste af disse eksperimenter omtaler oftest dubnium somhahnium.

Fremstilling af dubnium

[redigér |rediger kildetekst]

Som en række andre meget tunge isotoper har man indtil nu kun kunne fremstille uhyre små mængder af dubnium "ad gangen"; enten ved at lade kerner af en (som regel relativt let) isotop ramme en noget tungere kerne ved højfart, eller vedradioaktivt henfald af andre meget tunge kerner.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Forskere ved detForenede institut for kerneforskning iDubnia i det daværendeSovjetunionen var de første der meddelte at have fremstillet grundstoffet med atomnummer 105 omkring1968-1970: De havde sporet stoffet ved hjælp af termogaskromatografi, efter at have "bombarderet"isotopen243Am medioner af22Ne, og derved skabt isotoperne med henholdsvis 260 og 261nukleoner. Sidst iapril 1970 kunne et forskerhold vedUniversity of California, Berkeley også skabe den ene af disse isotoper, dog brugte de249Cf, som blev truffet af15N. De mente desuden at kunne konstatere at den dannede260Dbhenfaldt vedalfastråling med enhalveringstid på 1,6sekunder – dette kunne dog ikke underbygges af det sovjetiske forskerholds data.

Strid om navngivningen

[redigér |rediger kildetekst]

Dmitrij Mendelejev gav det på hans tid uopdagede grundstof på plads nr. 105 i sitperiodiske system navneteka-tantal, men de to konkurrerende forskerhold havde hver sit forslag: Amerikanerne ville kalde det nye grundstofHahnium, medHa som det kemiske symbol, efter dentyske videnskabsmandOtto Hahn – og for en tid vandt dette navn en vis udbredelse i amerikansk og vestlig litteratur. Russerne foreslogNielsbohrium, med symboletNs, efter dendanskeatomfysikerNiels Bohr.

I mange år løsteIUPAC denne navnestrid med detmidlertidige navnunnilpentium og symboletUnp. I1994 bragte IUPAC så et andet, "neutralt" navn og symbol på banen;Joliotium,Jl. Dette løste dog ikke problemet, og først i1997 blev man enige om en løsning med navne for grundstofferne fra nummer 104 (rutherfordium) til 107 (bohrium).

Isotoper af dubnium

[redigér |rediger kildetekst]

Man kender 16isotoper af dubnium, som alle er radioaktive: Blandt dem skiller268Db sig ud med enhalveringstid på mellem 25 og 43timer – de fleste andre henfalder på ganske få sekunder, evt. millisekunder.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dubnium&oldid=8599920"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp