Dobermann er navngivet efter den tyske skatteopkræver og hundefangerKarl Friedrich Louis Dobermann (2. januar1834 -9. juni1894), der ønskede en beskyttelseshund, og lagde grunden til avlsarbejdet med racen.[3][4]
Karl Friedrich Louis Dobermann viste for første gang sin nye hunderace frem på et hundemarked i Apolda i1863.[4] Racen blev anerkendt som sådan i1895.[4]
Standarden for dobermann publiceres afFCI og er oversat afDansk Kennel Klub (DKK).[1][2] Dobermann er en kvadratisk, muskuløs og velproportioneret stor hund med kort, glat og sort eller mørk brunpels med karakteristiske brune (tan) markeringer og uden underuld. Hanhunde vejer 40-45 kilo og bliver 68-72 centimeter i skulderhøjde.Tæverne vejer gerne 32-35 kilo og måler 63-68 centimeter i skulderhøjde. Før i tiden havde denne hund oftekuperede ører oghale, men dette er ikke længere tilladt i Danmark, da det anses for at væredyremishandling.[8] Kupering tillades dog i andre lande.
Dobermann er med sin oprindelse som forsvarshund velegnet som vagthund, men er samtidig venlig og rolig. Trods sit sociale væsen er en dobermann ikke en udpræget selskabshund. Den er både vagtsom, energisk, lydig, intelligent, frygtløs og loyal. Dobermann blev afdyrepsykologen Stanley Coren klassificeret som den 5. mestintelligente hunderace, målt ud fra evnen til at lade sigtræne,[9][10] og den egner sig derfor som brugs/politihund. Racen kan lide at arbejde og er nem at træne, men kræver konsekvent lydighedstræning.[11]
Dobermann er blandt hunderacer som kan vise aggressivadfærd overformennesker.[12][13][14] En sådan adfærd, når den forekommer, retter sig typisk mod fremmede.[14]
