Storbritannien (engelsk:United Kingdom, direkte oversatengelsk:Great Britain), officieltDet Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (engelsk:United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres aføen af samme navn, den nordøstlige del aføen Irland samt et stort antal mindre øer.[11]Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land,Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet medNordsøen mod øst,Den Engelske Kanal mod syd, ogDet Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland liggerDet Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede arealverdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det21. folkerigeste land i verden.[12] Dermed har Storbritannien den4. højeste befolkningstæthed i EU.[13]
De interne forhold mellem de fire britiske lande har ændret sig voldsomt gennem tiderne. Wales blev annekteret afKongeriget England med de såkaldte Laws in Wales Acts i 1535 og 1542. En traktat mellem England ogSkotland resulterede i 1701 i et forenetKongeriget Storbritannien, der i 1801 også indlemmedeKongeriget Irland. Således opstodDet Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Fem sjettedele af Irland rev sig i 1922 løs fra Storbritannien, hvilket gav anledning til et navneskifte til det nuværende Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Storbritannien harfjorten oversøiske territorier.[22] De er de sidste rester afDet Britiske Imperium, der på sit højdepunkt i 1920’erne omfattede en fjerdedel af verdens lande, og dermed var verdenshistoriens største rige. Britisk indflydelse kan i dag spores i sprog såvel som kultur over hele verden.
Traditionelt harhistorikere ogarkæologer antaget, at Storbritanniens tidlige historie var præget af invasioner og fortrængninger af tidligere befolkningsgrupper, men dette syn er nu mere omdiskuteret.[kilde mangler] For eksempel mødte denromerskeinvasion i detførste århundrede f.Kr. udprægetkeltisk samfund og kultur, men det er uklart, om det skyldes tidligere erobring eller fredelig kulturpåvirkning. I det5. århundrede blev De Britiske Øer invaderet af germanske stammer, først og fremmestanglere ogsaksere fra dagens Nordtyskland, men ogsåjyder fra dagens Danmark. Disse germanske stammer lagde grundlaget for den engelske nation og medbragte detgammelsaksiske sprog, som udviklede sig til nutidens engelsk. I1066 blev angelsakserne erstattet af de skandinaviskenormanner som den herskende klasse, efterVilhelm Erobrerens erobring af England. Senere smeltede angelsaksere og normannere sammen til et folk.
I 1800-tallet var Storbritannien den dominerende handels- og sømagt i verden med etimperium, som strakte sig over en tredjedel af kloden.[kilde mangler] Blandt andet varIndien,Canada,Australien og større dele afØstafrika underlagt den britiske krone. Som følge af dette er den britiske monark stadig statsoverhoved i mange tidligere kolonier.
Det Britiske Imperium har haft stor betydning for den moderne verden eksempelvis gennem udbredelsen afdemokrati[kilde mangler] og denparlamentariske styreform samt selvfølgelig detengelske sprog og kultur.
Det britiske imperium udviklede, kontrollerede og systematiserede den internationale – og tilnærmelsesvis globale – handelsvirksomhed.[kilde mangler] Det skete inden for rammerne af kolonistrukturen. Og denne handelsvirksomhed havde en afgørende indflydelse på udviklingen af nutidens globaleverdensmarked.
Storbritannien har været regeret af tyske fyrsteslægter siden1714, hvorHannovers kurfyrsteGeorg Ludwig arvede tronen. Med dronning Victoria uddøde huset Hannover, og tronen gik til hendes mands slægt, den albertinske linje af detsaksiskeWettin-dynasti,Huset Sachsen-Coburg og Gotha. Kongehuset i landet har siden1917 (som følge af1. verdenskrig) brugt navnetWindsor uafhængigt af, hvilket hus som sidder på tronen. Med dronning Elizabeth 2. vil huset Sachsen-Coburg-Gotha miste den britiske trone, som vil passere tilhuset Glücksborg, som tidligere regerede Grækenland, prinsPhilips fødeland. Huset Glücksborg regerer også i Danmark og Norge.
31. januar 2020: Storbritanniens sidste dag som medlem af EU
Brexit er en proces, der førte til, at Storbritannien ogGibraltar trådte ud afEU den 31. januar 2020 klokken 23:00GMT.[26] Udtrædelsen var oprindeligt sat til 29. marts 2019, men blev udskudt flere gange, dadet britiske parlament ogEuropa-Parlamentet forsøgte at lave en udtrædelsesaftale mellem Storbritannien og EU inden da.[27][28]
Baggrunden for Brexit erfolkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab den 23. juni 2016, hvor 51,89 procent af vælgerne stemte for at forlade ("leave") EU, mens 48,11 procent stemte for at forblive ("remain") i EU. I marts 2017 vedtogUnderhuset ogOverhuset en lov, der bemyndiger regeringen til at forhandle om Storbritanniens udtræden af EU. Loven blev stadfæstet afdronningen den 16. marts 2017.[29]
Forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU startede formelt, da den britiske regering aktiverede artikel 50 iTraktaten om Den Europæiske Union. Denne bestemmelse kom ind i traktaten, daLissabontraktaten trådte i kraft i 2009. Artikel 50 blev aktiveret den 29. marts 2017.[30]
Det Forenede Kongerige har aldrig haft ét enkelt retssystem, eftersom staten blev skabt efter en politisk union imellem uafhængige kongeriger. Det følger afUnionstraktaten af 1707s art. 19, at Skotland er garanteret sit eget retssystem, ligesom Nordirland siden sin oprettelse som provins ligeledes har haft sit eget. I dag eksisterer der således tre sideordnede og forskellige retssystemer i Storbritannien: Ét forEngland og Wales; ét for Nordirland og ét for Skotland. Retssystemerne for England og Wales samt Nordirland er baseret påcommon law, mens det skotske følger en kombination af common law ogdet civilretlige system.
Overhuset,parlamentetsførstekammer, varetog igennem århundrede funktionen som Storbritanniens øverste appelinstans i overensstemmelse med princippet omparlamentarisk suverænitet. Formelt set kunne ethvert medlem af overhuset deltage i en appelsags behandling, men efter en parlamentarisk kutyme blev sager i praksis kun hørt og behandlet af Appeludvalget, der udelukkende bestod afLaw Lords, som alle var dommere.
Nyere ændringer i forfatningen har ført til oprettelsen af enHøjesteret, der i oktober 2009 overtog appelfunktionen fra Overhusets Appeludvalg.Statsrådets Retsudvalg har ligeledes overført sine kompetencer til at høre sager fra Skotland, Nordirland og Wales til den nye højesteret.
Højesteret har sæde iMiddlesex Guildhall på vestsiden afParliament Square iLondon.Samme bygning rummer også Statsrådets Retsudvalg, der er den øverste appelinstans for Storbritanniens oversøiske territorier og kronbesiddelser samt øverste appelinstans for decommenwealthstater, der har bibeholdt denne appelmulighed.
Britisk økonomi er baseret påkapitalisme efter angelsaksisk model, centreret omkring markedsliberalisering, lavt skattetryk og lav grad af regulering. Storbritannien udgør den femtestørste økonomi i verden,[31] den næststørste i Europa efter Tyskland og den sjettestørste i henhold tilkøbekraftsparitet.[32]
Storbritannien var det første land i verden, som oplevededen industrielle revolution og koncentrerede sig om tung industri i lighed med de fleste andre sammenlignelige nationer på den tid. Dominerende industrier varskibsbyggeri,kuludvinding,stålproduktion og tekstilproduktion. Imperiet skabte et eksportmarked for britiske produkter med det resultat, at briterne dominerede den internationale handel i 1800-tallet.[kilde mangler] Da andre nationer gennemgik en lignende industrialisering, og i takt med at overskuddet af arbejdskraft fra landbruget gik ned, mistede Storbritannien sit forspring. Resultatet var en nedgangsperiode for landets industri op gennem 1900-tallet. Den britiske servicesektor havde dog i samme periode en betydelig vækst og udgør nu cirka 73 % af BNP.[33]
Turisme er vigtig for den britiske økonomi, og over 27 millioner turister besøger hvert år. Storbritannien er det sjette største turistmål i verden.[35]
Den britiske industri har haft en nedtur siden 2. verdenskrig. Den er stadig en betydelig del af økonomien, men stod kun for en sjettedel af landets værdiskabelse i 2003.[36] Den britiske bilindustri er en betydelig del af denne sektor, selv om al produktion af et vis volumen har udenlandske ejere. Flyindustrien er domineret afBAE Systems og den europæiske koncernAirbus.Rolls-Royce er en stor international aktør inden for flymotorer. Kemisk og farmaceutisk industri står også stærkt, med verdens anden- og tredjestørste farmaceutiske firmaer (GlaxoSmithKline ogAstraZeneca).
Den britiske landbrugssektor er lille i europæisk målestok og står kun for 0,9 % af BNP. Storbritannien har stadig store reserver afkul,gas ogolie. Primærproduktion af energi står for cirka 10 % af BNP, en af de største andele af nogen industrialiseret stat.
Valutaen i Storbritannien erpound sterling,£.Bank of England er centralbanken og udgiver valutaen, selv om banker i Skotland og Nordirland har ret til at trykke egen valuta, så længe de har reserver af Bank of England-sedler. Storbritannien valgte ikke at gå ind iEuro-samarbejdet.
England består for det meste af lavland med bjergterræn i nordvest (Cumbriabjergene iLake District) og nord (Penninerne) og kalkstenåse iPeak District. Man finder også flere områder med lave kalkstensåse, somPurbeck,Cotswolds,Lincolnshire med flere. Der findes ingen bjergtoppe over 1.000 meter i England. De vigtigste floder erThemsen ogSevern, og man medtager ofte også fjordenHumber i denne gruppe. Det største byområde erGreater London, som også er hovedstad. GennemEurotunnelen er der landforbindelse tilFrankrig.
Skotland har en varieret geografi medlavland i syd og øst oghøjland i nord og vest. Det højeste bjerg i Storbritannien ligger i det skotske højland;Ben Nevis rager 1.344moh. Der er mange lange og dybe fjorde og indsøer. Over 800 øer i Skotland, deriblandtHebriderne,Orkneyøerne ogShetlandsøerne. Største by erGlasgow, mens hovedstaden erEdinburgh.
Wales er for det meste bjergterræn. Den højeste top erSnowdon, på 1.085 meter over havet. Nord for fastlandet ligger øenAnglesey. HovedstadenCardiff er største by, og ligger i den sydlige del af Wales.
Nordirland består for det meste afåslandskab. De største byer er hovedbyenBelfast ogDerry (Londonderry). Storbritanniens største indsø,Lough Neagh, ligger i Nordirland og har et overfladeareal på 388 km².
Storbritannien har op mod 1.100 småøer ellerholme. Nogle af disse er kunstigecrannogs og blev anlagt for at gøre det lettere at forsvare landet i urolige tider.[kilde mangler]
Hovedstæderne i de enkelte lande i Storbritannien er:Belfast (Nordirland),Cardiff (Wales),Edinburgh (Skotland) ogLondon (England), sidstnævnte er også hovedstaden i Storbritannien som helhed.
Ved folketællingen i april2001 havde Storbritannien et befolkningstal på 58.789.194. Dette var tredje højest iEU efterTyskland ogFrankrig og 21. højest i verden. I2004 blev det anslået, at tallet var øget til 59.834.300, ifølgeOffice for National Statistics. Befolkningstætheden er blandt de højeste i verden. Folketællinger i Storbritannien (og i landets tidligere kolonier) foretages sidste søndag i april hvert tiende år (2001, 2011etc.)[kilde mangler]
Omkring en fjerdedel af befolkningen bor i den sydøstlige del af England, deriblandt 7,2 millioner i Storlondon (Greater London).
Graden afanalfabetisme er i underkanten af 1 %, hvilket tilskrives indførelsen af almen grundskole i1870 og almen ungdomsskole i1900. I Skotland blev almen grundskole indført allerede i1696. Skolegang er obligatorisk fra fem- til sekstenårsalderen.
De Britiske Øer er gennem historien blevet udsat for flere invasioner og migrationsbølger, specielt fraSkandinavien og det europæiske kontinent. Før romerne kom, var øerne bosat afkeltere ogpiktere. Der fandtes rester af præ-keltiske folk af ukendt ophav. Den romerske besættelse varede i flere århundreder, og derefter togangelsaksere ogvikinger over som dominerende grupper. I1066 komnormannerne. I nyere tid er mange indvandrere kommet til øerne specielt fra de tidligere britiske kolonier, men også fra de fleste andre lande. Dagens briter er af præ-keltisk, keltisk, romersk, angelsaksisk, norrønt, normannisk og skandinavisk ophav, med et betydeligt indslag af ikke-europæiske folkeslag.
Det dominerende sprog i Storbritannien erengelsk, som er etvestgermansk sprog. Den ældste form af et eget engelsk sprog kaldesoldengelsk, derefter fulgtemiddelengelsk og så dagens moderne engelsk. Der er betydelige dialektforskelle inden for det engelske sprog. Disse deles gerne i de overordnede grupper hibernoengelsk (Nordirland), skotsk engelsk, walisisk engelsk og "Englandsengelsk".
Andre hjemmehørende sprog erskotsk, som er nært beslægtet med engelsk,romani ogbritisk tegnsprog (nordirsk tegnsprog regnes også ofte som et eget sprog). ICumbria holdt den keltiske indflydelse sig længe i dialekten, specielt i form af et unikt talsystem, som blev brugt til at tælle får.
I anden del af det20. århundrede var der omfattende indvandring fra Commonwealth of Nations, og dette førte til, at en række andre religioner blev etableret. De største erislam,hinduisme,sikhisme ogbuddhisme. Religioner, der hævder at stamme fra præ-keltiske briter somwicca ogny-druidisme har også en del tilhængere. Lidt over tre fjerdedele af befolkningen oplyste, at de tilhørte en religiøs retning ved folketællingen i 2001. Andre undersøgelser har vist, at op mod 35 % af befolkningen anser sig for at væreateister.
Historisk var alle de fire nationer inddelt i grevskaber. Disse bruges fortsat som geografiske områder, men det er kun i England, at de også er administrative enheder, og heller ikke der er de den eneste anvendte enhed.
England er inddelt i niregioner, der fungerer som et niveau mellem stat og grevskab. Under disse ligger så grevskaberne ogenhedslige myndigheder, en form for selvstyrende købstadskommuner. Grevskaberne er inddelt idistrikter (de enhedslige myndigheder er også distrikter, men er uafhængige af grevskaberne). Bortset fra i England er alle kommunerne i Storbritannien enhedslige myndigheder: 32 i Skotland, 22 i Wales og 11 i Nordirland. I England oprettes der flere og flere kommuner som enhedslige myndigheder ved sammenlægning af kommuner og nedlæggelse af administrationer i grevskaberne,county councils. AfEnglands 296 kommuner (districts) (fra 1. april 2023) udgør de 36metropolitan boroughs, de 230 følgende kommuner er inddelt i 164 kommuner underlagt administrationen i grevskaberne, mens 62 er enhedslige myndigheder (købstadskommuner). Der er 32 London boroughs. Derudover er der tosui generis administrationer, som administrerer sig selv:City of London ogIsles of Scilly.
Som i andre engelsktalende lande er der to forskellige typerbystatus,city ogtown. En town er en del af et distrikt, mens en city udgør en egen administrativ enhed. Der er pr.2006 66 steder i Storbritannien med status som city: 50 i England, seks i Skotland, fem i Wales og fem i Nordirland. Denne status gives ikongelig charter.
Etbritisk oversøisk territorium (BOT) (engelsk:British overseas territory; tidligere kendt sombiland ellerkronkoloni) er et territorium som er underlagt britisk overhøjhed uden at være en del afDet Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK). I dag er fjorten oversøiske territorier knyttet til UK.[37] Betegnelsen "British Overseas Territory" stammer fra 2002, hvor den erstattede betegnelsenBritish dependent territory, som igen blev indført i 1981. Før da blev disse områder kaldt kolonier eller kronkolonier.
Britiske oversøiske territorier adskiller sig fra britiskekronbesiddelser, hvis konstitutionelle forhold til Storbritannien er anderledes. I en historisk kontekst skal kolonier ikke forveksles medprotektorater, som selvom de var under britisk kontrol formelt var uafhængige stater, hvorimod kolonier var en del af den britiske stat. I moderne tid skal BOT heller ikke forveksles medDominion, de lande der samlet kaldesCommonwealth, og som er en frivillig sammenslutning af tidligere kolonier, men i dag suveræne og uafhængige stater, ligestillet med Storbritannien.
Storbritanniens forsvar kaldes officieltArmed Forces of the Crown, men er også kendt somBritish Armed Forces ellerHer Majesty's Armed Forces. Den britiske monark er øverstkommanderende, mensMinistry of Defence har det politiske og administrative ansvar gennemDefence Council of the United Kingdom.
Forsvarets hovedopgaver er at beskytte riget og dets oversøiske territorier og at fremme rigets sikkerhed og støtte internationale fredsbevarende operationer. Storbritannien er en aktiv deltager iNATO og andre koalitioner. Det britiske forsvar regnes for at være et af de stærkeste i verden[kilde mangler].
Pr.2005 havdeBritish Army 102.440 soldater,Royal Air Force 49.210 ogRoyal Navy 36.320[kilde mangler]. Det er søværnet, som kontrollerer Storbritanniens strategiskeatomvåben, der består af fireTrident-ubåde, som fører atomraketter. MarineinfanterietRoyal Marines er også underlagt Royal Navy. Det totale antal soldater er omkring 190.000. Styrkerne er pr. 2006 udstationeret i over 80 lande, de fleste er medlemmer af Commonwealth (Commonwealth of Nations). 9 % af de regulære tropper er kvinder, og i reserven finder man noget højere kvindeandel. Storbritannien har ikke haftværnepligt siden afskaffelsen af National Service i 1960.
Det findes flere specialstyrker, hvorafSpecial Air Service (SAS) under British Army ogSpecial Boat Service under Royal Navy er de mest kendte. De britiske specialstyrker regnes for at være blandt de bedste i verden[kilde mangler].
Royal Navy er det næststørste søværn i verden, målt eftertonnage. Traditionelt er det søværnet, som har været den vigtigste garanti for Storbritanniens sikkerhed.
Storbritannien er også et af de fem lande i verden med et omfattende atomarsenal. De bruger missilsystemetTrident II fraubåde afVanguard-klassen.
Sidst de britiske styrker gik alene i krig mod en fjende, var iFalklandskrigen i1982. I alle senere konflikter har Storbritannien indgået i koalitioner.
I2006 skal Storbritannien have haft det næstmest produktive forskermiljø efterUSA, med 9 % af verdens forskningsrapporter og 12 % af referencerne i de ansete videnskabelige tidsskrifter.[38]
Storbritannien har omfattende medievirksomheder med stor spændvidde. Da engelsk er et internationalt sprog, er engelske medier kendt over store dele af verden.
BBC er landets officielleradio- ogfjernsynsselskab og verdens ældste radioselskab.[kilde mangler] Det finansieres gennem tvungenfjernsynslicens og driver flere fjernsyns- og radiokanaler både i Storbritannien og i udlandet.BBC World Service sender på 33 sprog over hele verden.BBC News er tilgængelig i mange lande og har ry for at være et troværdigt nyhedsmedie.[kilde mangler]
Britisk radio domineres afBBC Radio, som har 10 nationale og 40 regionale kanaler. Den mest populære målt efter antal lyttere erBBC Radio 2, som først og fremmest sender popmusik og er især henvender sig til midaldrende lyttere.BBC Radio 1 er rettet mod lyttere i alderen 15–24, og var tidligere den mest populære kanal. Kommercielle kanaler er i de fleste tilfælde regionale, menVirgin Radio ogClassic FM sender nationalt. Blandt de mest populære regionale kanaler erCapital FM i London,Heart i London ogMidlands,Galaxy iBirmingham,Magic i London og Nordengland ogRadio Clyde iGlasgow.
Britiske aviser deles ofte i seriøse aviser ogtabloider. Denne skelnen handler i mindre grad end tidligere på den enkelte avis' format, efter at flere af de seriøse aviser har skiftet til tabloidformat.The Sun har det største oplag og står for omkring en fjerdedel af det totale antal solgte aviser, mens søsteravisenNews of the World var størstesøndagsavis med meget kendis- og skandalestof. Til de seriøse aviser regnesThe Guardian ogDaily Telegraph. Sidstnævnte befinder sig politisk noget til højre for centrum og har i dag overhaletThe Times som den mest solgte avis. Den vigtigste finansavis erFinancial Times, som er let genkendelig med sit lyserøde papir.
Fodbold er den sport, som tiltrækker flest deltagere og tilskuere. Storbritannien konkurrerer ikke som et land i internationale turneringer; i stedet stiller de fire nationer med hvert sit hold. Af den grund har Storbritannien aldrig deltaget ved fodbold under deolympiske lege, men undersommer-OL 2012, som holdes iLondon, blev der sammensat et britisk hold specielt til denne anledning. Englands og Nordirlands fodboldforbund deltog, mens det walisiske og det skotske forbund har takkede nej.
Mange kendte fodboldklubber er hjemmehørende i Storbritannien, fxManchester United ogLiverpool FC i England ogCeltic FC ogRangers FC i Skotland. De konkurrerer i nationale ligaer, og en del er med i europæiske konkurrencer. Britiske hold har ofte gjort det godt i europæisk sammenhæng.
Snooker (en britisk billardvariant) er Storbritanniens mest populære indendørssport og næst mest populære TV-sport (efter fodbold). Under VM-finalen i 1985 blev der sat flere seerrekorder med 18,5 millioner seere under matchens klimaks: største britiske sportspublikum på TV, største publikum påBBC Two og største publikum efter midnat.
Fra Wimbledon Championships i 2004.
Wimbledon-mesterskaberne er en international tennisturnering, som afholdes iWimbledon i London hver sommer. Den regnes som en af de mest prestigefyldte tennisturneringer.[kilde mangler]
Royal and Ancient Golf Club of St Andrews regnes som golfspillets fødested. Både Skotland og England har mange golfbaner, og for mange golfspillere er en rundtur på de skotske baner en drøm.
Hestevæddeløb er også en populær sport. UnderKarl 2. fik den status som "Kongernes sport" og har fortsat en særstilling for kongefamilien. Blandt de mest kendte løb erGrand National ogEpsom Derby.
Cricket fremstår for mange som den mest britiske af alle sportsgrene. I internationale konkurrencer stiller Wales og England op sammen, Skotland stiller for sig selv, mens Nordirland stiller i et all-irsk hold. Sporten er betydeligt mere populær i England end andre steder.
I Nordirland er de traditionelle irske sportsgrenegælisk fodbold oghurling populære. SærligtTyrone ogArmagh har hævet sig indenfor gælisk fodbold.
Storbritanniens flag, Unionsflaget, er bedre kendt som Union Jack. Flaget er en kombination afEnglands flag,Skotlands flag ogIrlands gamle flag. Wales er ikke repræsenteret i Unionsflaget, eftersom Wales blev erobret og annekteret af England før Det Forenede Kongerige blev dannet. Storbritannien har formelt ingennationalsang, men kongemelodienGod Save the King – hvor "King" udskiftes med "Queen" i teksten, når monarken er en kvinde – har stilling som ende facto nationalsang.
Britannia har siden romerne været nationalsymbol. Britannia er en ung kvinde med brunt eller gyldent hår med enkorintisk hjelm og hvide gevandter. I hånden har hun Poseidonstrefork og et græskhoplitskjold, som nu er dekoreret med Union Jack. Nogle gange sidder hun på ryggen af en løve. Britannia har især været associeret med Storbritanniens maritime dominans, der kommer til udtryk i den patriotiske sangRule, Britannia!. Løven ses bag Britannia på den britiske 50 pence-mønt, ligesom den bruges som et symbol påDen Britiske Hærs u-ceremonielle flag. Et højst uformelt symbol for Storbritannien er enbulldog, i nogle tilfælde med enbowlerhat på hovedet.
^Ingen lov blev vedtaget for at gøreGod Save The King nationalmelodien. I den britiske tradition er sådanne love ikke nødvendige; proklamation og brug er tilstrækkelige til at gøre det til nationalmelodien.God Save The King fungerer også somkongesang for flere andre lande.
^Britiske besiddelser kører i venstre side, undtagenBIOT ogGibraltar.
^ISO 3166-1 alfa-2 siger at dette skulle være tilGB og.gb var til at begynde med brugt af regeringen, men registrering er blevet stoppet til fordel for.uk..eu-domænet er delt med andre medlemslande afEU.
^På regionale sprog er det officielle navn: •Walisisk: Teyrnas Unedig Prydain Fawr a Gogledd Iwerddon •Skotsk gælisk: n Rìoghachd Aonaichte na Breatainn Mhòr agus Eirinn a Tuath •Irsk: Ríocht Aontaithe na Breataine Móire agus Tuaisceart na hÉireann •Skotsk: Unitit Kinrick o Great Bretain an Northren Ireland •Kornisk: An Rywvaneth Unys a Vreten Veur hag Iwerdhon Glédh
^"Definition of Great Britain in English"Arkiveret 14. august 2016 hosWayback Machine. Oxford University Press. Retrieved 29 October 2014. Great Britain is the name for the island that comprises England, Scotland and Wales, although the term is also used loosely to refer to the United Kingdom.
^"United Kingdom". International Monetary Fund. Retrieved 14 April 2016.
^The 30 Largest Urban Agglomerations Ranked by Population Size at Each Point in Time, 1950-2030, World Urbanization Prospects, the 2014 revision, Population Division of the United Nations Department of Economic and Social Affairs. Retrieved 22 February 2015.
^"Devolution of powers to Scotland, Wales and Northern Ireland". United Kingdom Government. Retrieved 17 April 2013. In a similar way to how the government is formed from members from the two Houses of Parliament, members of the devolved legislatures nominate ministers from among themselves to comprise executives, known as the devolved administrations...
^"Key facts about the United Kingdom". Directgov. Archived from the original on 15 October 2012. Retrieved 6 March 2015."The full title of this country is 'the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland'. Great Britain is made up of England, Scotland and Wales. The United Kingdom (UK) is made up of England, Scotland, Wales and Northern Ireland. 'Britain' is used informally, usually meaning the United Kingdom. The Channel Islands and the Isle of Man are not part of the UK."
^T. V. Paul; James J. Wirtz; Michel Fortmann (2005). "Great+power" Balance of Power. State University of New York Press, 2005. pp. 59, 282. ISBN0791464016.Accordingly, the great powers after the Cold War are Britain, China, France, Germany, Japan, Russia and the United States p.59
.svg)
.svg)
