| Danmark |
 Denne artikel er en del af: |
|
Andre lande • Politik |
Det danske kongehus er betegnelsen for medlemmer af den danskemonarks familie.[1] Mens nogle medlemmer af den danske kongelige familie har titler somprins(esse) af Danmark, har efterkommere afDronning Margrethe 2. også titlen somgreve ellerkomtesse af Monpezat. Børn (og deres ægtefæller) af tidligere og siddende monarker tiltalesHans/Hendes Kongelige Højhed, mens Kongen og Dronningen tiltalesHans/Hendes/Deres Majestæt(er).
Gennem sin mor, Margrethe 2., erKong Frederik 10. og hans efterkommere født ind i denGlücksburgske slægt, som er en sidelinje tilHuset Oldenborg. Margrethe 2.s børn og mandlige efterkommere følger også agnatisk tronfølge fra Laborde de Monpezat-familien og blev tildelt titlen somgreve/komtesse af Monpezat ved kongelig anordning den 30. april 2008.[2]
Den danske kongelige familie tæller:
*Flere medlemmer er inkluderet i det tidligeregræske kongehus
Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen for de ældste kontinuerligt eksisterende monarkier lyder nogenlunde således (nogle af årstallene er dog mere traditionelt funderet end egentlig historisk funderet)[fn 1]:
Ifølge Grundlovens § 10[3] modtager kongen (og det danske kongehus) en årlig statsydelse,apanage, fra den danske regering, som skal dække udgifter til bl.a. personale, administration, vedligehold af bygninger, royale arrangementer, sikkerhed og private omkostninger (rammebeløb eller årpenge).[4] Derudover betales sikkerhed, fx. i form af livvagter, afJustitsministeriet og officielle udenlandsrejser afUdenrigsministeriet. Apanagens størrelse bestemmes for monarkens regeringstid ved lov, hvor det også fastsættes, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades monarken til brug.[3]
Ifølge Kongehusets årsberetning[5] modtog Kongehuset i 2024 ca. 127 millioner kr. i statsydelse, hvoraf rammebeløb (årpenge) til udvalgte medlemmer af Kongehuset omfattede ca. 18 millioner kroner.[5][6][7][fn 4][8][9]
Den 30. maj 2024 vedtog Folketinget med et flertal at øge apanagen fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt, som blev begrundet med at økonomien ikke havde "afspejlet samfundsudviklingen siden 1972".[10]
Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset[9]) samt ejendomsskatter.[11] Det betyder bl.a., at dronning Margrethe betaler ejendomsskat iÅrhus kommune forMarselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.
Ifølge Grundlovens § 11 modtager udvalgte medlemmer af det danske kongehus et rammebeløb (årpenge) fra den årlige statsydelse (apanage), som kan bruges til private omkostninger.[12] Ved udbetaling af årpenge skal der ikke betales indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift. I 2024 modtogKong Frederik 15,4 millioner kroner i rammebeløb (årpenge).[5]Dronning Mary har ikke en særskilt årpengeordning, men er istedet omfattet af kongens årpenge.Kronprins Christian vil få udbetalt syv millioner årligt, hvor fire millioner vil komme fra hans far, Kong Frederiks årpenge, mens de resterende tre millioner vil komme fra staten. Kronprins Christian vil først få udbetalt årpenge, når han flytter i egen bolig og får personale.[10] Kronprinsen er den eneste af de fire kongebørn, der vil modtage årpenge.
Øvrige medlemmer af Kongehuset, der i 2024 modtog årpenge varDronning Margrethe (12 millioner årligt til sine udgifter til personale og bolig),Prinsesse Benedikte (1,4 millioner årligt) ogPrins Joachim (4 millioner kroner årligt).[5][13] Medlemmer af kongehuset, der modtager årpenge må ikke uden samtykke bruge pengene udenfor Danmarks grænser. Prins Joachim fik i 2023, i forbindelse med sin flytning til USA, lov til at tage sin apanage med udenlands.[14][15]
IfølgeGrundlovens § 13;"Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig" står monarken over loven, og ifølgeKongelovensartikel 25kan medlemmer af det danske kongehus ikke anklages og dømmes af domstolene, men alene af monarken.[16][17] Det er ikke præciseret hvem af Kongehuset, der er omfattet af den royale immunitet, men i henhold til Kongeloven ogGrundloven med kommentarer fra 2015, står der “immuniteten gælder majestæten eller dennes stedfortræder samt 'prinser og prinsesser af blodet'” uden videre præcisering, og det antydes at det er op til monarken at beslutte.[18] Den regerende monark kan til enhver tid ophæve immuniteten , f.eks. hvis et medlem af Kongehuset begår en så alvorlig forbrydelse, at sagen bør behandles af de almindelige domstole.[19] Ved tilfælde af almindelige overtrædelser af love og regler, vælger Kongehuset ofte at håndtere det internt, som ved (daværende)Kronprins Frederiks involvering i spirituskørsel i 1992, Frederik ogPrins Joachims bilulykke i 1988, samt episoder angående overskridelser af hastighedsgrænser som Frederik, (daværende)kronprinsesse Mary, prins Joachim, ogprins Henrik alle har begået.[20]
Ifølge dendanske straffelovs § 112, § 113 og § 115, "bliver forbrydelser mod kongen straffet med indtil det dobbelte".[21][22][23] Yderligere skriver § 115 stk 2. at hvis "lignende forbrydelser sker mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med indtil det halve".[24]
Det danske kongehus har siden 2016 haft en generel bred opbakning[25] fra den danske befolkning med 75% af adspurgte i december 2024, der ønskede at bevare monarkiet.[26] VedEpinions undersøgelse i december 2024 var de adspurgte mest positivt stemte mod Dronning Margrethe (88%), efterfulgt af Dronning Mary og Kong Frederik (begge 85%, men hvor ét procentpoint flere var negativt stemte over for Kongen).[26]
Forud for tronskiftet i januar 2024 rapporterede Epinion at 79% af de adspurgte at (daværende) kronprins Frederik var klar til at blive konge, mens 83% mente at kronprinsesse Mary var klar til at blive dronning.[27] Angående Dronning Margrethes abdikation i 2023 mente 87% af de adspurgte, at det var det rigtige tidspunkt at give tronen videre.[27]
I april 2008 tildelte Dronning Margrethe sine sønner, deres ægtefæller og deres efterkommere titlen af "greve, grevinde og komtesse af Monpezat".[28] "Af Monpezat" kom fraPrins Henriks familie, da han, før han blev gift ind i den danske kongelige familie, hed "Henricomte (greve,.red) de Laborde de Monpezat".[29] Dronningen ønskede at dette slægtsnavn skulle gives videre til deres efterkommere.[30] Indstiftelsen af den nye adelstitel blev også gjort for at imødekomme fremtidige ikke-kongelige sidelinjer til Kongehuset.[30]
I september 2022 annoncerede Dronning Margrethe at ladeprins(esse)-titlerne til efterkommere afPrins Joachim bortfalde med virkning fra den 1. januar 2023.[28] Efterkommerne kunne herefter alene benytte deres titler som "grever og komtesse af Monpezat" samt skulle tiltales som"excellencer". Dronningen forklarede denne beslutning med at de fire børnebørn (Grev Nikolai,Grev Felix,Grev Henrik ogKomtesse Athena) "i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer." Det blev fastslået at efterkommerne fastholdte deres plads i arvefølgen.[28] Prins Joachim udtrykte ærgelse og sorg over sin mors beslutning og kaldte beslutningen for "fremskyndet".[31] Prinsen forklarede at han i maj 2022 havde fået fremlagt en plan, hvori titlerne skulle bortfalde på de pågældende efterkommeres respektive 25 års fødselsdage, og at han var blevet underrettet kun fem dage før offentliggørelsen af den fremskyndede beslutning.[32]
(I udvalg)
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |