De stærke jyder var en kristenvækkelsesbevægelse i1700- og1800-tallet. De stærke jyder var den første folkelige vækkelsesbevægelse iDanmark. Bevægelsen havde sin oprindelse i området mellemHorsens ogVejle iJylland omkring byerneHedensted ogLøsning. Blandt de stærke jyder var både gårdejere, husmænd, håndværkere og tjenestefolk. NavnetDe stærke jyder fik de først senere. De kaldte sig selvDe opvakte.
Vækkelsesbevægelsen var en modreaktion på de store ændringer ioplysningstiden. I Danmark begyndte udskiftningerne på landet, skole- og kirkereformer blev sat i gang, og censur blev afskaffet.
De stærke jyder tog afstand fra en række fornyelser. De protesterede f.eks., daBalleslærebog fra1791 skulle indføres i skolen og tilkonfirmationsforberedelsen. De gik også mod den nye evangelisk-kristeligesalmebog. De anså både den nye lærebog og den nye salmebog som udtryk for en kristendomsforståelse, der var langt fra bibelsk eller luthersk kristendom. I deres forsamlinger (de såkaldtekonventikler) læste de fortsat de gamle andagtsbøger og sang efterBrorsons salmebog. De ønskede at beholdeKingos salmebog i kirken ogPontoppidansSandhed til gudfrygtighed i skolen.
I1839 gav kongFrederik 6. efter for deres civile modstand og gav dem lov til selv at undervise deres børn i private friskoler. I alt blev der i de følgende år bygget 13 opvakte friskoler i sognene mellem Horsens og Vejle.
De stærke jyder havde rødder i både denlutherske ortodoksi og den danskepietisme. Dette blev kaldt fordobbelt oprindelse. Bevægelsen blev i løbet af tiden kritiseret af bådeherrnhuterne iChristiansfeld, som mente, at de ikke var inderlige og glade nok, og afgrundtvigianerne, som fandt dem for snævre. De stærke jyder blev med tiden en del afIndre Mission.
Dansk teologi og kirkeliv i 1700-tallet | |
|---|---|
| Teologi |
|
| Udlandet |
|
| Bevægelser | |
| Institutioner og forordninger |
|
| Enkelte personer |
|
| Biskopper |
|
| Udgivelser |
|
| Salmedigtere |
|
| Musikken |
|
| Regenter |
|
| |
