Lejrekrøniken ellerChronicon Lethrense er en kortlatinskkrønike fraLejre skrevet i det12. århundrede. Den omhandler de danske sagnkonger, bl.a.Skjoldungerne, sagnene omDanmarks tilblivelse ogRoskildes grundlæggelse (herunder sagnet omHøgekøbing).
I modsætning tilRoskildekrøniken, som hovedsageligt indeholder virkelige historiske begivenheder fra tiden efterkristendommens indførelse i Danmark, erLejrekrøniken en optegnelse over delegendariske førkristne danske konger og deeventyr , som er blevet tillagt dem og regionen omkring Lejre (som ligger uden forstationsbyen Lejre og ved landsbyenGammel Lejre, hvor der findes mange levn fraoldtiden). I den forstand er der ikke den store forskel fra den første del afSven AggesensBrevis Historia Regum Dacie ogSaxosGesta Danorum, skønt krøniken er betydeligt kortere og af ringere litterær kvalitet. Værket bliver af og til omtalt somKrøniken om kongene af Lejre, menLejrekrøniken er det mest anvendte i nordisk litteratur, og det latinske navn er mest normalt uden forNorden. Dens moderne undertitel er ofteOm Danmarks tilblivelse.
Roskildekrønikens emne er, at Danmarks historie begynder medHarald Klaks dåb i år826, siden alt hedensk og ikke-kristent er overflødigt for den. Den låner synsvinkler og materiale fraAdam af Bremen, som udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at han ikke fandt det nyttigt at udforske hedningenes bedrifter, mens det var ugudeligt at forbigå de kristnes.Lejrekrøniken derimod er speciel ved, at den ikke indeholder denne forbigåelse af betydelige begivenheder.
Lejrekrøniken er et originalt værk. Dens fortællinger er interessante, og afskrifter er fundet i andre skrifter, blandt andet i de latinske annaler fradomkirken i Lund (Lundeårbogen ellerAnnales Lundenses). Derfor erLejrekrøniken ofte blevet forbundet med annalerne i Lund, som den nu er en del af, men det er usandsynligt, at krøniken oprindeligt var med i dette skrift. Materiale fra bådeLejrekrøniken ogLundeårbogen genfindes iRydårbogen, der er en beretning om det danske folks historie frakong Dan til1288.
Det antages, at krøniken blev skrevet eller sat sammen i løbet af anden halvdel af det 12. århundrede, sandsynligvis i ca.1170, og den foregriber den langt mere berømte og omfattendeGesta Danorum, som deler mange af dens fortællinger, der ikke er fundet i andre kilder.Lejrekrøniken eller et tilsvarende værk synes dermed at have været en af Saxos mange kilder.Lejrekrøniken har dog langt færre konger at berette om end Saxos imponerende kongerække, men den kan alligevel supplere.
Et af de mest markante træk iLejrekrøniken er den anonyme forfatters dybe had mod alt tysk og alt fraTyskland, noget der af og til fårepiske proportioner. Tyskerhadet kan være tydeligt i langt mindre grad i Sven AggesensBrevis Historia Regum Dacie, og i endnu mindre grad i Saxo Grammaticus’Gesta Danorum. I den anden ende af tyskerhadet er krøniken stærkt selvhævdende og bliver således et dansk nationalidentificerende værk. Af den årsag dateres krøniken til Valdemarstiden, hvor den danskenationalisme er veldokumenteret, men værkets nøjagtige datering er vanskelig at afgøre med sikkerhed.
Der er mange indikationer på, at forfatteren kan have været en skriver, som var tilknyttetRoskilde Domkirke. Antagelsen bygger på forfatterens store interesse forRoskilde by, som han beskriver i farverige detaljer. Han optegner også, hvordan byen fik sit navn og lover byen udødelighed på grund af sin egen beskrivelse.
Lejrekrøniken slutter med at fortælle sagnet om grundlæggelsen afHedeby. Det fortælles, at efterBråvallaslaget tilbød den svenske kongSigurd Ring en afHarald Hildetands døtre ved navnHed at blive danernes dronning. Hun skal have grundlagt Hedeby, en by som blev et vigtigt knudepunkt for handelen fraNorge ogSverige.
