| Christian Frederik(norsk) Christian 8.(dansk) | |
|---|---|
| Valgsprog: Gud og Fædrelandet | |
 Portræt udført afLouis Aumont i 1831. | |
| Konge af Danmark(mere..) | |
| Salving[a] | 28. juni1840 Frederiksborg Slotskirke |
| Regerede | 3. december1839 –20. januar1848 |
| Forgænger | Frederik 6. |
| Statsministre | |
| Efterfølger | Frederik 7. |
Konge af Norge(mere..)
| |
| Ægtefæller | |
| Børn |
|
| Fulde navn | ChristianFrederik |
| Hus | Oldenborgske slægt |
| Far | Arveprins Frederik[b] |
| Mor | Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
| Født | 18. september1786 Christiansborg |
| Død | 20. januar1848 (61 år) Amalienborg |
| Hvilested | 29. februar1848 Roskilde Domkirke |
| Beskæftigelse | Konge |
| Religion | Lutheraner |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1787 |
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september1786 –20. januar1848) varkonge afNorge fra den17. maj til den10. oktober1814 og konge afDanmark fra1839 til1848.
Han var søn afKong Christian 7.'s halvbroderarveprins Frederik[b] og tilhørte denoldenborgske slægt. Da hans fætterFrederik 6. ikke efterlod sig legitime sønner, var arveprinsens søn Christian Frederik ifølgeKongeloven nærmeste arving tiltronen ved Frederik 6.'s død.
Prins Christian Frederik blev født mellem klokken 10 og 11 om formiddagen den18. september1786(1786-09-18) påChristiansborg Slot iKøbenhavn.[2] Han var officielt den ældste søn og det ældste overlevende barn afarveprins Frederik afDanmark-Norge ogSophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.[3] Hans far var en yngre søn af den afdødeKong Frederik 5. i hans andet ægteskab medJuliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, mens hans mor var datter af HertugLudvig af Mecklenburg-Schwerin. Den lille prins blevdøbt med navneneChristianFrederik den28. september1786 i moderens gemak på Christiansborg af denkongelige konfessionariusChristian Bastholm.[2] Hansfaddere var hans farbrorKong Christian 7., hans farmorEnkedronning Juliane Marie, der somgudmor bar prinsen under dåben, hans fætterKronprins Frederik, hans kusinePrinsesse Louise Augusta ogHertug Frederik Christian af Augustenborg.[2]
I familien var det dog alment anerkendt, at den mest sandsynlige biologiske far var arveprinsensadjudant oghofchefFrederik von Blücher, som også var far til Christian Frederiks tre yngre søskende:Prinsesse Juliane Sophie,Prinsesse Louise Charlotte ogPrins Frederik Ferdinand.[4][5][6][7][8] I et brev skrevet af Kronprins Frederik til sin svoger Hertug Frederik Christian af Augustenburg i1805 nævner han således arveprinsens velvilje overfor sin hofchef og skriver videre:
| „ | ... min onkel sætter alt for megen pris på skaberen af de fire, meget henrivende prinser og prinsesser til at ville sende ham bort.[4] | “ |
Da Prins Christian Frederik blev født, var hans fars ældre halvbror,Kong Christian 7.,Danmark-Norgesmonark, men på grund af kongens psykiske sygdom var han ikke selv i stand til at udøve regeringen. Fra 1772 havde arveprins Frederik regeret landet sammen med sin mor,enkedronning Juliane Marie, og deres rådgiverOve Høegh-Guldberg. I 1784 havde kongens søn, den ungekronprins Frederik (den senereKong Frederik 6.) imidlertid taget magten ved enpaladsrevolution og var nu den egentlige magthaver. I Prins Christian Frederiks barndom havde hans familie som følge heraf et anspændt forhold til kronprins Frederik og hans familie, men efterhånden blev forholdet mellem de to grene af kongefamilien normaliseret.
Prins Christian Frederik tilbragte sine første leveår på det store og overdådige førsteChristiansborg Slot. Som sommerresidens havde familien det mindre og elegantelystslotSorgenfri vedMølleåen iKongens Lyngby nord forKøbenhavn, som Arveprins Frederik havde købt i 1789 og fra 1791 til 1794 lod udvide og modernisere ved arkitektenPeter Meyn, mens kunstnerenNicolai Abildgaard stod for den indre udsmykning i den nyenyklassicistiske stil. Veddet første Christiansborgs brand ifebruar1794 mistede familien sit hjem i København og flyttede i stedet ind påLevetzaus palæ[c] påAmalienborg. Også her lod arveprinsen Nicolai Abildgaard modernisere palæets interiører i nyklassicistisk stil. I november samme år, da Prins Christian Frederik var otte år gammel, døde hans mor, Arveprinsesse Sophie Frederikke, der led af et skrøbeligt helbred, på Sorgenfri Slot i en alder af bare 36 år.
Prins Christian Frederik blev opdraget konservativt efter retningslinjer fastlagt af ministerOve Høegh-Guldberg, der i 1784 var blevet fortrængt fra regeringen. Hans opvækst var præget af en grundig og bred uddannelse, hvor han mødtes med kunstnere og videnskabsmænd, der var knyttet til faderens hof. Han havde arvet sin begavede mors talent, og allerede i en tidlig alder blev hans kærlighed til naturvidenskab og kunst, der fulgte ham livet igennem, vækket. Hans elskværdighed og smukke træk siges at have gjort ham meget populær i København.
Han blevkonfirmeret den22. maj1803 iFrederiksberg Slotskirke sammen med sine søstre Prinsesse Juliane Sophie og Prinsesse Louise Charlotte.[9] Halvandet år efter efter, den7. december1805, døde børnenes far, Arveprins Frederik, i en alder af 52 år, og den nittenårige Prins Christian Frederik overtog hans plads som nummer to iarvefølgen sammen med de to residenser, Levetzaus Palæ og Sorgenfri Slot. Da Kong Christian 7. også døde den13. marts1808, blev kronprins Frederik som Frederik 6. konge af Danmark og Norge, og da den nye konge stadig ikke havde nogen overlevende sønner, blev Christian Frederik dervedtronfølger.
Under et besøg hos sin moders familie iMecklenburg opholdt han sig ved sin morbrors hof iSchwerin, hvor han forelskede sig i sin kusineCharlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, der var det syvende og yngste overlevende barn af den senerestorhertugFrederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin ogLouise af Sachsen-Gotha. Charlotte Frederikke og Christian Frederik blev gift den21. juni1806 iLudwigslust i Mecklenburg.
Parret slog sig i første omgang ned påslottet iPlön iHertugdømmet Holsten. Her fødte Charlotte Frederikke den8. april1807 deres første barn, sønnenChristian Frederik, der dog døde samme dag, som han blev født. Fra 1808 boede parret i København, hvor de flyttede ind i Levetzaus Palæ på Amalienborg. Her fødte Charlotte Frederikke den6. oktober1808 parrets eneste overlevende barn, sønnenFrederik Carl Christian, den senereFrederik 7.
Ægteskabet blev dog ulykkeligt. Charlotte Frederikke blev beskrevet som meget smuk i sin ungdom, men blev også betragtet som lunefuld, vidløftig, letsindig og mytoman, egenskaber, der senere sagdes at gå igen hos hendes søn, Frederik 7. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponistenEdouard du Puy, der skrev musikken tilUngdom og Galskab, blev ægteskabet ophævet. Charlotte Frederikke forvistes tilHorsens og fik forbud mod at se sin søn. du Puy forvistes tilSverige – han fik to timer til at forlade Danmark og sit hjem iVingårdstræde 15, hvor prinsessen havde besøgt ham.[10] Det siges, at Christian 8. livet igennem var plaget af mindet om dette ægteskab.
Christian 8. havde 10uægte børn,[11] deriblandtFrederik Carl Eide.Jens Jørgensen har fremført den teori, at eventyrdigterenH.C. Andersen skulle være søn af Christian 8.[12] Rolf Dorset har udgivet bogenParadisbarnet, som hævder det samme.[13] Det er dog bestridt af flere.[14]
I maj1813 sendte Frederik 6. prins Christian Frederik tilNorge somstatholder for at styrke den norske loyalitet mod tronen, der havde lidt skade under Danmarks alliance medNapoleon. Norge havde siden Danmarks ulykkelige 'alliance' medNapoleon været "i spil". På den ene side havde Sverige efter tabet afFinland i1809 været ude efter Norge som kompensation for sit store tab. Men på den anden side kunne det endnu i 1809 se sådan ud at, Danmark kunne undgå at tabe Norge, eftersom Sverige var presset af den russiske fremrykning fra Finland. Christian Frederik gjorde, hvad han kunne for at styrke båndene mellem nordmændene og det danske kongehus, selv om hans indsats blev mødt med modstand fra det såkaldte svenske parti, der ønskede en dynastisk union med Sverige.
Vedfreden i Kiel den14. januar 1814 afstod Kongen Norge til den svenske trone. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon. Christian Frederik sluttede op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den17. maj1814 en norsk friforfatning,Eidsvoll-forfatningen. Samme dag blev han valgt til konge af Norge. Sverige angreb Norge den 26. juli, og den overlegne svenske hær drev de norske tilbage iØstfold ogAkershus. Erobringen afFredrikstad 4. august gjorde norsk nederlag uafvendeligt, men den stærke norske modstand vedKongsvinger og ved elvenGlomma overbeviste Sveriges kronprinsCarl Johan om at erobring af Norge med våbenmagt ville koste for meget. Christian Frederik tilbød forhandlinger om fred og redegjorde for de norske betingelser for en union med Sverige. Den 14. august indgik den norske regering og Sveriges kronprinsMosskonventionen. Sverige anerkendte Norges konstitution og selvstændige norske institutioner, mod at Christian Frederik lovede at abdicere når de nødvendige ændringer i Grundloven var gennemført. Han sammenkaldte det første overordentligeStorting, der trådte sammen i Christiania 7. oktober 1814. Den 10. oktober frasagde Christian Frederik sig kongemagten til en delegation fra Stortinget, forlod hovedstaden og vendte tilbage til Danmark. Den4. november vedtog Stortinget de ændringer i Grundloven som gjorde union med Sverige mulig og valgte derefter kongKarl XIII af Sverige til norsk konge (somKarl II) i en løs personalunion.
Den skuffede prins Christian Frederik forlod Norge10. oktober1814 og vendte tilbage til Danmark. Efter et forsøg på at forsone sig med sin første hustru, forlovede han sig idecember1814 med prinsesseCaroline Amalie af Augustenborg. Hun var datter af den tidligere på året afdøde hertugFrederik Christian 2. af Augustenborg og prinsesseLouise Augusta af Danmark og dermed barnebarn af dronningCaroline Mathilde og potentieltStruensee. Parret blev gift den22. juni1815 påAugustenborg Slot. Dette andet ægteskab forblev barnløst.[15]
Senere samme år udnævntes han tilguvernør overFyn ogLangeland, og parret boede påOdense Slot. Fra1818 til1822 var Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de fik lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kunne pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser.Bertel Thorvaldsen lavede udkastet til en buste, da Christian Frederik var på besøg i Rom. I1831 blev Christian Frederik medlem afstatsrådet, hvor han viste stor forståelse for denationalliberale og den vågnende danskhed ihertugdømmerne.
Prins Christian Frederik blev optaget tilfrimurer12. maj1817, mens han opholdt sig påFyn.12. november1836 blev han udnævnt til generalstormester forfrimureri ved kongeligt reskript, og han efterfulgte prinsCarl af Hessen, som havde haft den post i henved 60 år.[16]
Den3. december1839 døde Kong Frederik 6. i en alder af 71 år isit residenspalæ påAmalienborg. Ved sin fætters død arvede den da 53-årige prins Christian Frederik tronen som Danmarks ottendeenevældige konge. Som Christian 8. kunne han den28. juni1840 ved den sidstekroning[a] i Danmark sættekronen på sit hoved.[17] De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian 8. ville give en fri forfatning. Men kongen skuffede dem. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele afSlesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog.
Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år. Christian 8. døde den20. januar1848 påAmalienborg afblodforgiftning efter enåreladning, og han gravsattes iRoskilde Domkirke.[18]
Christian 8. var en ivrig kunstsamler ogmæcen allerede før han blev landets næstsidste enevældige monark.[19] Især støttede hanBertel Thorvaldsen.
Kongens elskerinder varElise Ahlefeldt-Laurvig (1788-1855), Johanne Marie Brandvold (Eide), Mine Bügel, Johanne Buchwaldt, Amalie Jensen, Mathilde Winding og Sophie Frederikke Kraft (1785-1845). Derudover er en række kvinder nævnt med initialer i kongens dagbøger. Kun i de tilfælde, hvor der kom børn ud af det, kan man være sikker på, at kongens forhold var af seksuel art.[20]
• Marie Christina f 19. juli 1811 død 12. oktober 1843 gift Michelsen
med Louise Sophie Fredericia Simonsdatter
Med Johanna Maria Christensdatter Brandvold (Eide):
Med Maren Engebretsdatter (gift Blixrud):
Med Sophie Frederikke Kraft, født Tronier (12. august 1785 i København – 5. oktober 1845 iKongens Lyngby, gift1812 med vicelandsdommerAdam Gottlob Severin Kraft, skilt1814):
.svg)
Af Guds Naade og efterRigets ConstitutionNorgesKonge,Prinds tilDanmark,Hertug tilSlesvig,Holsteen,Stormarn,Ditmarsken ogOldenborg.[21]
Af Guds NådeKonge tilDanmark,de Venders ogGothers,Hertug tilSlesvig,Holsten,Stormarn,Ditmarsken,Lauenborg ogOldenborg.[22]
tysk Wikisource) | Søsterprojekter med yderligere information: |
Christian 8. Født: 18. september 1786Død: 20. januar 1848 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Frederik 6. | Konge af Norge (somChristian Frederik) 1814 – 1814 | Efterfølgende: Karl 2. |
| Konge af Danmark 1839 – 1848 | Efterfølgende: Frederik 7. | |
| Hertug af Slesvig 1839 – 1848 | ||
| Hertug af Holsten 1839 – 1848 | ||
| Hertug af Lauenborg 1839 – 1848 | ||
| Politiske embeder | ||
| Foregående: Frederik af Hessen | Statholder i Norge 1813 – 1814 | Efterfølgende: Ingen (Embedet nedlagt) |
| (ca. 872–1319) |
|  |
|---|---|---|
| Borgerkrigstiden (1130-1240) | ||
(1240-1319) | ||
| Folkungaslægten (1319–1387) | ||
| (1388–1412) | ||
| Huset Pommern (1389–1442) | ||
| Huset Wittelsbach (1442–1448) | ||
| Huset Bonde (1449–1450) | ||
| Huset Oldenborg (1450–1814) | ||
| Huset Holsten-Gottorp (1814–1818) | ||
| Huset Bernadotte (1818–1905) | ||
| Huset Glücksborg (siden 1905) | ||
