Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Cadmium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, seCd (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Cd)
Cadmium
Blåhvidt, sølvskinnende metal
Periodiske system
Generelt
AtomtegnCd
Atomnummer48
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 18, 2Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 18, 2. Klik for større billede.
Gruppe12 (Overgangsmetal)
Periode5
Blokd
CAS-nummer7440-43-9
PubChem23973Rediger på Wikidata
Atomare egenskaber
Atommasse112,411
Kovalent radius148pm
Van der Waals-radius158pm
Elektronkonfiguration[Kr] 4d10 5s²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 18, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin2 (svagtbasiskoxid)
Elektronegativitet1,69 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
KrystalstrukturHexagonal
Massefylde (fast stof)8,65 g/cm3
Massefylde (væske)7,996 g/cm3
Smeltepunkt594,22K / 321,07 °C
Kogepunkt1040K / 767 °C
Smeltevarme6,21kJ/mol
Fordampningsvarme99,87 kJ/mol
Varmefylde26,020 J·mol–1K–1
(25 °C)
Varmeledningsevne96,6 W·m–1K–1
(300 K)
Varmeudvidelseskoeff.30,8 μm/(m·K)
(25 °C)
Elektrisk resistivitet72,7 μΩ·m
(22 °C)
Magnetiske egenskaberIkke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul50 GPa
Forskydningsmodul19 GPa
Kompressibilitetsmodul42 GPa
Poissons forhold0,30
Hårdhed (Mohs' skala)2,0
Hårdhed (Brinell)203 MPa
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.

Cadmium (indirekte efterKadmos fra dengræske mytologi) er det48.grundstof i detperiodiske system, og har detkemiske symbolCd: Under normaletryk- ogtemperatur optræder detteovergangsmetal som et blødt, blåhvidt og giftigttungmetal.

Kemiske egenskaber

[redigér |rediger kildetekst]

Cadmium besidder en del lighedstræk medzink, som i det periodiske system står umiddelbart over cadmium.

Det mest almindeligeoxidationstrin for cadmium er +2 , dog optræder stoffet enkelte gange også med oxidationstrin +1.

Tekniske anvendelser

[redigér |rediger kildetekst]

Omkring tre fjerdedele af verdens samlede cadmiumproduktion indgår ielektriske batterier, specielt i de opladelige batterier afnikkel-cadmium-typen. Den sidste fjerdedel går hovedsageligt tilfarvestoffer, idet cadmium danner nogle kraftigt farvende,røde (cadmiumselenid) oggule (cadmiumsulfid)salte, til hjælpestoffer ipolyvinylchlorid, samt til overfladebehandling af andre materialer. Nogle af disse salte bruges desuden i særligelysfølsommehalvledere, og i de fosforescerende belægninger der dannergrønt ogblåt lys ibilledrør.

Cadmium indgår i visselegeringer, herunder nogle med de laveste kendtesmeltepunkter formetaller. Andre legeringer udnytter cadmiums lavefriktionskoefficient og bruges i mekaniske komponenter til krævende formål, og desuden indgår cadmium i en delloddemetaller.

Cadmium har en særlig evne til at "opfange"neutroner, hvilket udnyttes til at kontrollere aktivitetsniveauet ikernereaktorer, for eksempel i de såkaldtekontrolstænger.

Det bruges dog ikke i batterier mere, da det er et giftigt tungmetal.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Cadmium blev opdaget i1817 af dentyskekemikerFriedrich Stromeyer: Han opdagede at urene prøver afmineraletkalamin (zinkcarbonat, eller "zinkhvidt") skifter farve når det varmes op; noget som helt rene prøver ikke gjorde. Kalamin er opkaldt efterKadmos fra dengræske mytologi, og Strohmeyer valgte at opkalde sin opdagelse efter det mineral hvor han havde fundet det "nye" grundstof.

I over 100 år var Tyskland stort set den eneste producent af cadmium.British Pharmaceutical Codex beskrev i1907 hvordan det giftigecadmiumiodid blev brugt sommedicin. I1927 vedtogBureau International des Poids et Mesures at definere længden af enmeter ud frabølgelængden af en bestemt rød linje i cadmiumsspektrum – denne definition er siden ændret til at basere sig påkrypton i stedet.

Forekomst og udvinding

[redigér |rediger kildetekst]

I2001 varKina den største producent af cadmium, og stod bag nærved en sjettedel af verdensproduktionen. Lige efter kommerSydkorea ogJapan.

Cadmiumsulfid, CdS, er det eneste råmateriale af betydning for kommerciel udvinding af cadmium: Dette stof findes næsten altid sammen medzinksulfid, og derfor udvindes det meste cadmium som et biprodukt fra udvinding, smeltning og raffinering af zink og, i mindre udstrækning,bly ogkobber. En mindre mængde, knap 10% af det samlede forbrug, udvindes fra genbrugtjern ogstål.

Cadmium, helbred og sikkerhed

[redigér |rediger kildetekst]

Cadmium er giftigt, og optages let i organismen fordi det har mange kemiske fællestræk med det livsvigtigezink: Zink står i samme gruppe i det periodiske system, optræder med det samme oxidationstrin, og deresioner er omtrent lige store. Dertil bindes cadmium i vissebiokemiske sammenhænge op til ti gange stærkere end zink, og er derfor notorisk svært at "rense ud" af kroppen igen. I sjældnere tilfælde kan cadmium forstyrre kroppen ved at "indtage pladsen" for andre stoffer;magnesium ogkalcium.

På kort sigt giver cadmiumforgiftning en række alvorlige symptomer, herunder dødsfald, og på længere sigt frembyder cadmium og dets kemiske forbindelser en risiko for en række forskelligekræftformer. I årene efter2. verdenskrig oplevedeJapan et antal forgiftningstilfælde som følge af cadmiumforurening fra minedrift langsJinzū-floden; folk optog stoffet gennemris fra marker der fik vand fra floden, og udviklede hvad der blev kaldt forItai-itai-syge, med nyresvigt og bløde, eftergivendeknogler til følge.

Denne giftighed gør det nødvendigt for folk der arbejder med cadmium eller cadmiumholdige produkter at beskytte sig imod stoffet. Cadmium er blandt seks stoffer der erforbudt ifølge denEuropæiske UnionsRoHS-direktiv.

Mineralsk gødning indeholder cadmium. EU og Danmark har sat grænseværdier på hvor meget cadmium] fosforgødning må indeholde.[1]

Isotoper af cadmium

[redigér |rediger kildetekst]

Naturligt forekommende cadmium består af otteisotoper, hvoraf tre,110Cd,111Cd og112Cd er med sikkerhedhelt stabile. Isotoperne113Cd og116Cd er ganske svagtradioaktive, medhalveringstider på henholdsvis 7,7·1015 og 2,9·1019år. Dertil har man beregnet at106Cd,108Cd og114Cd også "burde" være radioaktive, men deres halveringstider er så lange at man aldrig har set en af demhenfalde; blot kan man beregne nogle nedre grænser for deres enorme halveringstider.

Blandt de isotoper der ikke findes i naturligt cadmium er109Cd den mest "langlivede", med en halveringstid på 462,6døgn, og115Cd med 53,46timer. Alle andre cadmiumisotoper har halveringstider mindre end to en halv time, flertallet endda under 5minutter. Man kender desuden 8nukleare isomerer af cadmium.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder og henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Bekendtgørelse om indhold af cadmium i fosforholdig gødning
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Cadmium&oldid=11907972"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp