Pave Gregor 7. (1073-1085) fik indført cølibatet i den katolske gejstlighed
Cølibat betyder kønslig afholdenhed. Ordet stammer fralatincaelibatus (= ugift stand) af latincaelebs (= ugift) fraprotoindoeuropæisk*kaiwelo- (= alene) oglib(h)s- (= levende).[1]
I denvestlige verden er begrebet mest kendt og udbredt iDen katolske kirke, hvor allepræster efter 1074 skulle leve i cølibat, ligesom det gælder forklosterviede. For præster er det blevet modereret til, at de kan have familie, hvis de var gift, inden de er blevetdiakonviet. Dette krav var én af de anstødsstene, der sattereformationen i gang.
Både Den katolske kirke og i de orientalske religioner fremhæver, at ideen med cølibat ersublimering af seksualenergien – dvs. ved afholdenhed kan fokus rettes mod religionen.
I 200- og 300-tallet var gifte præster det mest almindelige. Men i de romerskeprovinserAfrica,Egypten ogSyrien var man begyndt at vælgebiskopper og præster fraasketernes rækker, og de levede i cølibat.Tertullian ogOrigenes talte for det ønskelige med afholdende gejstlige: (1) Præsten som et "eskatologisk tegn", når han med sin livsførelse viste til denparadisiske tilstand, en tilstand fri forconcupiscentia; (2) præsten kan derved vie sig "udelt og helt" mod Herren og (3) dermed være "mere effektiv" i sin tjeneste. (4) Der anførtes også et argument om "rituel renhed": Den præsteligemunus sanctificandi skulle helst udøves af en mand, som var rituelt ren, og seksuelt samvær var en af flere ting (sommenstruationsblod), der blev anset som uforenligt med rituel renhed. I 742 erklæredepave Zakarias, at biskopper og præster, der levede iutroskab eller havde mere end én kone, ikke måtte udføre religiøse ritualer. I 1000-tallet gik gregorianske reformatorer i spidsen for en organiseret kampagne mod gejstlige ægteskaber. Det varpave Gregor 7. (1073-1085), som fik gennemført cølibatet. Han forklarede vedsynoden iRom i 1074, at den, der ønsker et åndeligtembede, må forpligte sig til at leve i cølibat; men da biskoppen iParis beordrede sine præster til at forlade kone og børn, jagede de ham ud afkatedralen. I 1077 rapporterede pave Gregor, at præsteskabet iCambrai have pågrebet en tilhænger af præsteligt cølibat og brændt ham levende. Det kom også til voldelige optøjer i England, Tyskland og Italien i den anledning.[2]
