Brevis Historia Regum Dacie (dansk:"Kortfattet Historie om Danernes Konger") af dendanskehistorikerSven Aggesen er den tidligst kendtedanmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter. Aggesens værk er nedskrevet i1186-87, mens denanonymeRoskildekrønike er lidt ældre, fra omkring1140. Den af Aggesen skildrederigshistorie følger sammekronologiske ramme somSaxosGesta Danorum (også kendt somSaxos Danmarkshistorie), omend Saxos mere omfattende værk først udkom senere. Begge skrev pålatin.
Krønikens forfatter Sven Aggesen var i tjeneste hos de danske kongerValdemar den Store og hans efterfølgerKnud 6.. Herunder deltog Aggesen i vendertogterne i1184 og1185. Han angiver selv at han med sine skrifter ville medvirke til at hindre, at vore forfædres – og herunder de danske kongers og stormænds bedrifter – blev glemt. Derfor skrev han sin danmarkskrønike"Brevis historia regum Dacie", der omfatter danmarkshistorien fra omkring år300 til1185.
Krøniken er baseret påfolkesagn ogmundtlige overleveringer kombineret med forfatterens egne oplevelser og erindringer. Fremstillingen er præget af et tydeligt dansk nationalt synspunkt og er samtidig markant anti-tysk.
Ligesom Saxo tog Aggesen udgangspunkt iLejrekrøniken; ligesom han var Aggesen bekendt med latin-renæssancen iFrankrig med dyrkelse afantikkens forfattere, og ligesom Saxo har Aggesen som sit ledemotiv en stærk kongemagt og en modvilje mod alt tysk. Aggesen starter sin krønike med den heltmytiskekong Skjold. Næsten halvdelen af værket består af de to beretninger om Uffe (også omtalt af Saxo og iBeowulf), og omTyre Danebod. Beretningen om Tyre som ansvarlig forDannevirke, er renfantasi fra Aggesen, inspireret afÆneidens historie omdronning Didos fæstningsværker vedKarthago, og ment som en forherligelse af Valdemar den Stores Valdemarsvold. OmKnud den Store fortælles helt uhistorisk, at han - angiveligt ligesomkong Arthur - havde erobretRom. Krøniken afsluttes dog med noget selvoplevet: Aggesens deltagelse isejren over Bugislav afPommern i 1185.[1]