Man kan kun fremstille ganske små mængder af bohrium og tilsvarende tunge grundstoffer ad gangen, og det besværliggør undersøgelser af disse stoffers kemiske egenskaber. Kemiske forsøg udført i2000 påisotopen267Bh viser at bohrium reagerer medilt ogsaltsyre under dannelse afbohriumoxyklorid, på en måde der "matcher" andre stoffer fragruppe 7;rhenium ogtechnetium.
Da alleisotoper af Bohrium har ganske kortehalveringstider (273Bh og274Bh har rekorden med blot ca. halvandentime), eksisterer stoffet ikke i naturen. I laboratoriet er der to måder at fremstille det på; i begge tilfælde accelereres enion af et forholdsvis let grundstof somkrom ellermangan mod et "mål" af et temmelig tungt grundstof, for eksempelbly ellervismut. Ved kollisionen fusioneres ("sammenføjes") de lette og tunge atomkerner, enten med en bohriumisotop som resultat, eller også skabes et andet meget tungt grundstof, som hurtigt henfalder til en bohriumisotop.
Dmitrij Mendelejev havde i sit periodiske system en "tom plads" neden underrhenium, som han navngaveka-rhenium. Stoffet blev første gang fremstillet i1976 af et sovjetisk forskninghold ledet af Ju. Oganessian på Instituttet for Atomforskning vedDubna, som skabte isotopen Bh-261 med en halveringstid på 1-2 ms (senere data angav en halveringstid på omkring 10 ms). De skabte Bh ved at skyde en kerne afkrom-24 imodbismuth-204.
I1981 bekræftede et tysk forskningshold under ledelse af Peter Armbruster og Gottfried Münzenberg ved Gesellschaft für Schwerionenforschung (Institutet for Tung Ion Forskning) iDarmstadt det sovjetiske holds resultater og producerede Bohrium, men denne gang Bh-262 med længere levetid.
Tyskerne foreslog at navngive det nyfundne stof nielsbohrium til ære for den danske fysikerNiels Bohr. De sovjetiske forskere havde foreslået navnet til grundstof 105 (dubnium).
IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry) navngav i første omgang stoffet som Unnilseptium (Uns). I1984 anbefalede en komité nedsat af IUPAC at elementet kom til at hedde Bohrium. Skønt mange protesterede over at navnet kunne forveksles medBor, blev det godkendt i1997.
Man kender 16isotoper af bohrium, som alle erradioaktive. Generelt har de tungeste isotoper længst levetid; efter273Bh og274Bh har275Bh den længste halveringstid; omkring 40minutter. Alle andre isotoper, fra260Bh til272Bh, er lettere men har kortere halveringstider.
