Bertel Geismar Haarder (født7. september1944 iRønshoved) er en dansk politiker og tidligere folketingsmedlem fra partietVenstre. Han har været minister i flere regeringer, senest28. juni2015 -28. november2016 somkultur- ogkirkeminister iregeringen Lars Løkke Rasmussen II.[1][2][3]
Haarder rundede den 8 okt. 2016 7.853 dage som minister og blev dermed den minister, der har siddet længst siden systemskiftet i 1901[4][5]. Ved sin afgang fra embedet som Kultur- og Kirkeminister d. 28. november 2016 rundede han 7.904 dage som minister. Han har væretundervisningsminister i mere end 15 år. Haarder var desuden Folketingets aldersformand (nestor). I kraft af dette var han den der formelt åbnede mødet tilFolketingets åbning den første tirsdag i oktober.
I 2021 annoncerede han at han ikke ville genopstille til Folketinget.[6]
Bertel Haarder er født påRønshoved Højskole vedFlensborg Fjord og søn af højskoleforstanderHans Haarder ogAgnete Haarder, fødtGeismar.[7]Han blev undervist hjemme til 7. klasse.[8]Efterstudentereksamen fraSønderborg Statsskole i 1964 fik Haarder legatstudier iUSA 1964-1965.Han blev kandidat i statskundskab vedAarhus Universitet 1970 med speciale iGrundtvigs frihedssyn.[7]
Bertel Haarder varlærer vedAskov Højskole fra1968 til1973,timelærer vedHaderslev Statsseminarium fra1971 til 1973 ogseminarieadjunkt vedÅlborg Seminarium fra 1973 til1975.[7]
Han er gift med lærer Birgitte Haarder, som han har fire børn med.[7]
Opstillet og valgt til Folketinget:
EfterFolketingsvalget 2001 kunne Haarders partifælleAnders Fogh Rasmussen danne regering den 27. november.Idenne regering blev Haarderminister for flygtninge, indvandrere og integration, en post han holdt frem til 18. februar 2005.
Den 18. februar 2005 blev hanundervisnings- ogkirkeminister.Som nyudnævnt kirkeminister overtog Haarderkontroversen med pastorThorkild Grosbøl iTaarbæk, der erklærede at han ikke troede påGud.Haarder undlod at engagere sig i sagen og overlod det til kirken at løse den.Han har senere forklaret, at han anså rollen som kirkeminister som en slags "pedel" frem for en "chef" for kirken, og kritiserede da den senere kirkeministerManu Sareen for indblanding i kirkens forhold i forbindelse med en lignende sag omkringMejdal Kirke.[9]
DaLars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten den 5. april 2009 efterAnders Fogh Rasmussen, fortsatte Haarder som undervisningsminister.Den 23. februar 2010 foretog Løkke Rasmussen en større ministerrokade, der betød at Haarder blevIndenrigs- ogsundhedsminister.
.jpg)
Som indenrigsminister besøgte han i 2010Almedalsugen påGotland og inspireret af den, tog han initiativ til det danskeFolkemøde, der første gang blev afholdt i juni 2011.[10]Ved arrangementet ønskede han at tematisere mediernes personfokus, som han anså forsladderhistorier, hvor politikere som privatpersoner urimeligt blev hængt ud. Han gav som eksempel sagerne omHelle Thorning-Schmidt,Henriette Kjær ogLene Espersen.[11]Haarders idé blev hurtigt en succes: I 2012 havde Folkemødet 27.000 gæster de tre første dage.[12]Efterfølgende har han skrevet flere sange til Folkemødet delsFolkemøde-slagsang med førstelinjen "Kære fjolser og lærde ugler" ogFolkemødesang 2017 med førstelinjen "I Allinge bli'r Folkemødet holdt for syv'nde gang".[13]
Som sundhedsminister tiltrak Haarder sig ufrivillig opmærksomhed i december 2010.I et mislykket og opsigtsvækkende interview havde journalistKristian Sloth spurgt Haarder iDR Byen omSundhedsstyrelsens anbefalinger om fedme- og rygoperationer.Interviewet løb af sporet, og Haarder skældte journalisten ud og forlod interviewet i vrede.DR offentliggjorde optagelsen på hjemmesiden.Blandt flere eder og forbandelser, som Haarder sendte mod journalisten, var udtrykket "pis mig i øret" somUlf Pilgaard og revyforfatterenCarl-Erik Sørensen udnyttede i ensatirisk sketch i sommerensCirkusrevy.[14]
Haarder mistede sin ministerpost, da hans blok tabteFolketingsvalget 2011 den 15. september.ISjællands Storkreds fik han 11.303 personlige stemmer.[15]
Haarder overtogHenrik Dam Kristensens post som præsident iNordisk Råd.[16]Den 30. september 2011 blev han medlem afFolketingets Præsidium,[7]og Haarder sidder dermed også med iUdvalget for Forretningsordenen.[17]Derudover var har medlem afUddannelses- og Forskningsudvalget ogKirkeudvalget.[7]
I april 2014 førte Haarder an blandt en gruppe af toppolitikere i et forslag om at reducere antallet af Folketingsmedlemmer. Han mente, at en reduktion til 149 medlemmer var rimelig. Som grund gav han, at der var mindre for folketingspolitikere at lave, da lovgivningsopgaver var overtaget afEU og at kommunalt og institutionelt selvstyre også betød mindre lovgivningsarbejde i Folketinget. Han angav, at Folketingets indflydelse var faldet med omkring 30 procent.[18]
VedFolketingsvalget 2015 var han på valg iSjællands Storkreds[19] og blev atter valgt. Samtidig fikhøjrefløjen flertal, og Lars Løkke Rasmussen dannede igenregering med Haarder som kulturminister og kirkeminister. Som kulturminister præsenterede Haarder i december 2015 en plan for enDanmarkskanon for danske immaterielle kulturelle værdier.[20] Haarder måtte vedregeringsomdannelsen 28. november 2016 se sin post overgå tilLiberal AlliancesMette Bock.
Bertel Haarders politiske hovedindsats har været som undervisningsminister. Som nytiltrådt i 1982 mente han, at embedsværket havde svært ved at vænne sig til den forandring, der var indtrådt med ham i stolen, efter en lang årrække med fortrinsvis socialdemokratiske og radikale undervisningsministre. Det viste han ved på et notat, han tilbagesendte til embedsværket, at skrive: "I er ikke imod mig. I er med mig!"
Bertel Haarder markerede hurtigt ministerskiftet ved at kaste sig over Folkeskolens historiefag: I 1981 havde Historie efter et langt forarbejde fået "Historie 1981" - et nyt faghæfte, hvori undervisning i forskellige historiesyn indgik som noget centralt. Men det var efter Haarders mening at gøre faget til samfundsfag; historieundervisningen skulle i stedet fastholdes i sin traditionelle rolle som formidler af et primært nationalt historiesyn. Han nedsatte derfor et udvalg og to år senere blev “Historie 1981” afløst af “Historie 1984”. Det nye faghæfte tilfredsstillede ikke Haarder, men udvalgets formand,Mette Koefoed Bjørnsen, som havde økonomisk-samfundsfaglig baggrund, satte sin vilje igennem og i elleve år frem udgjorde "Historie 1984" grundlaget for Folkeskolens historieundervisning. I 1995, medOle Vig Jensen (R) som Undervisningsminister, skete der med faghæftet "Historie 1995" en reorientering med en tilbagevenden til tankerne fra 1981 om at flytte fokus fra den traditionelle formidling af historiske fakta til udviklingen af en bredere historiebevidsthed hos eleverne.
Men da Haarder i 2005 blev Undervisningsminister for anden gang, blev Folkeskolens historieundervisning igen ændret. I VK-regeringens regeringsprogram[21] fra det år var det indskrevet i forbindelse med en generel politisk målsætning om øget faglighed i Folkeskolen, at historiefaget skulle styrkes med fokus på et "solidt" kendskab til dansk historie og kulturarv. Konkret med en time mere om ugen på 4. og 5. klassetrin. Som led i omstillingen lancerede Haarder i 2006 en nyskabelse i form af enhistoriekanon, hvori nationale historiske begivenheder har en stærk placering. Kanonen modtog historiefaglig kritik for blandt andet at have politisk tendens og udelade væsentlige historiske emner.
Som “kulturkriger” gjorde Haarder sig gældende som undervisningsminister. Det kom blandt andet til udtryk iMajonæsekrigen 1985. Den brød ud, fordiDansk Sprognævn ønskede at indføre dobbeltformer, hvor svære fremmedord - som på norsk - kan skrives, som de udtales.
Mayonnaise skulle nu kunne skrivesmajonæse.
Sprognævnet baserede sit forslag på bekendtgørelsen om retskrivningen fra1892, hvori der stod:
»Fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler Ansjos, Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs … “
Alligevel greb ministeren ind over for Sprognævnet. Endnu 30 år senere var han stolt af sin indsats:
“Jeg gjorde arbejdet. Det var mig som rettede i retskrivningsordbogen,” sagde han som nytiltrådt kulturminister til dagbladetPolitiken 4/10- 2015.
Men hverken Haarder eller dagbladetPolitiken vendte tilbage til hans mest spektakulære indslag i majonæsekrigen:
“Ethvert barn i Danmark ved, at ressourcer staves som på engelsk,” stod der påPolitikens forside, da "krigen" var på sit højeste.Derfor var det efter Haarders opfattelse ikke nødvendigt at indføre stavemåden “resurser”. Hvad ministeren ikke vidste, var at ordet på engelsk staves med ét s, men på dansk med to s’ersom på fransk. Ifølge gældende retskrivningsordbog kan man vælge mellem den franske stavemåde og “resurser”.
Forfatter af talrige kronikker og følgende samfundskritiske bøger. Blandt andet:
Medforfatter af:
Har senest udgivet:
Ophavsmand til Venstres EU-program 2001, jf. VK-regeringens EU-politik.
Haarder er desuden sangskriver og rimsmed. I 2013 skrev han i samarbejde medBent Fabricius-Bjerre ensalme,[9]og han fikfædrelandssangenDer er et venligt lille land optaget i 18. udgave afHøjskolesangbogen.[22]Flere af hans digte er udgivet i:
Bertel Haarder blev 5. oktober 2016 tildelt storkorset afDannebrogordenen.
I 2005 vandt Haarder hovedpræmien på 1 mio. kr sammen med Claus Højbak iHvem vil være millionær påTV2, hvor han gav sin gevinst til handicap-organisationenMarjatta.[24]
Desuden har hanrappet til "Grand Danois" – et awardshow sendt afDR1.[kilde mangler] Han er en habilkroketspiller og vandt i 2003 og 2004 turneringen John Players Invitational påDTU.[25]
.jpg)
