Bergen har i hele sin historie vært en stor international handels- og søfartsby, og varNorges hovedstad i Norges storhedstid, i eftertiden omtalt somNorgesvældet. Bergen blev sæde forGulatinget fra år 1300. Fra ca. 1360 havdeHansaforbundet et af sine hovedkontorer i Bergen, en handelsvirksomhed som blev videreført påBryggen helt til 1899. UnderDet Dansk-Norske Kongerige var det kongerigets tredjestørste by overgået afKøbenhavn ogAltona. Bergen var sæde forBergenhus len og senereBergen stiftamt. Bergen by blev egetfylke (amt) i 1831 og indlemmet i Hordaland fylke i 1972. Bergen varNordens største by frem til 1600-tallet og Norges største by til 1830'erne, og har siden vært Norgesnæststørste by.
Bergen kommune passerede 275.000 indbyggere i slutningen af 2014.[1] StorbyregionenBergen og omland har omkring 420.000 indbyggere som udgør 81 % af indbyggerne i Hordaland og 31 % av indbyggerne i Vestlandet.[2]
Bergen er centrum for marine, maritime og olierelaterede forskningsmiljøer ogerhvervsklynger som er blandt de mest komplette og avancerede i Norge. Bergen har et stærkt og alsidigt erhvervsliv særligt inden for bank og forsikring, byggeri og anlæg, handel og tjenesteydelser, teknologi, massemedier, fødevareindustri, rejseliv og transport. Bergen har en afNordens mest trafikerede lufthavne og en afEuropas største og travlestehavne,[3] og er udgangspunktet forHurtigruten ogBergensbanen.
Bryggen står opført påUNESCOs verdensarvsliste og minder om byens historiske tilknytning tilHansaforbundet. Bergensbyvåben med en tretårnetborg i sølv stående på syv fjelde i guld bygger på byens gamlesegl, som regnes som Norges ældste. Bergens bysang hedder "Udsigter fra Ulriken".Byen er kendt for sit megetregnfulde vejr, men er et populært rejsemål for både norske og udenlandsketurister.
Byens oprindeligenorrøne navn varBjørgvin med betydningen "bjerg-eng", "græsningen mellem bjergene".[4] Det norrøne navn benyttes stadig i fxBjørgvin Stift. I de ældsteislandskehåndskrifter kaldes byen Biorgvin, Biorgyn og Biorgin. Enlatiniseret skrivemåde er Biargina, Berginum og Bergæ. Sidst i 1300-tallet ses stavemåderne Bervin, Bergin, Berven og Bergen, som er gængse i ældre engelsk og tysk, men også modsvarer en udbredt, ældre norsk udtale af navnet. Formen "Bern" har været meget udbredt i norskedialekter, og kan forklare enstavelses tone i udtalen af bynavnet Bergen i dag.[5]
Bergen ligger på Bergenshalvøen i Midthordland, som er et af de fem distrikter iHordaland. Kommunen grænser i øst til kommunerneOs,Samnanger ogVaksdal, har søgrænse i syd og vest mod økommunerneAustevoll,Sund,Fjell,Askøy ogMeland og søgrænse i nord modLindås ogOsterøy. Kommunen grænser desuden op til nabodistriktet Nordhordaland.
Bergen var et byamt fra1831 og et selvstændigt amt fra1919, indtil byen blev genforenet medHordaland amt i1972 i forbindelse med kommunesammenlægningen med de nærliggende kommunerArna,Fana,Laksevåg ogÅsane.Årstad bydel blev stiftet i Bergen i1915.
Bergen kommune er hjemsted for retsområdetBergen tingrett under Gulating og har arealer, der ligger i Bergen domprovsti, Fana, Brande, Arna og Åsane provsti under Bjørgvin bispedømme under den norske kirke. Begge lagmansretter og bispesædet har også hjemsted i Bergen.
Bergen har to rådhuse; det ældste er fra ca. 1500. Byrådsmøder er holdt i den samme sal siden1561.[6]
Bergen kommune deltager i hansabysamarbejdet "Union of Baltic Cities", Organisationen "World Heritage Cities", og i regionsrådet Bergen og Omland, der er Norges største, målt i befolkningstal.
Bergen blev ifølgesagaerne grundlagt afOlav Kyrre i1070; men den danske forsker Gitte Hansen kunne i2004 fastslå, at Bergen er omkring 50 år ældre, og mere sandsynligt blev grundlagt afOlav den Hellige ellerKnud den Store.[8] I1314 flyttede hovedstaden tilOslo. Byen varNordens største by i 15-1600-tallet ogNorges største by i1830'erne. Den har bevaret sin position som landets vigtigste handelscenter med internationale forbindelser op til moderne tid.
Fra1300 til ca.1750 var byen del af "Hansaforbundet" og det handelsnetværk, der dækkede hele det nordligeEuropa.Bryggen i Bergen minder herom. Mariakirken er den ældste bevarede bygning i Bergen, og tjente som hanseaternes kirke fra 1408 til 1766.[9] Da blev den overdraget til kongen efter at de sidste bryggegårde var solgt. Derefter var Mariakirken kirke for den tyske menighed i Bergen, til den i1874 blev en ordinær sognekirke.[9]
Hansakøbmændene i Bergen havde tilegnet sig Mariakirken med magt i 1408, og flere af de tyskepræster anerkendte hverkenlensherre ellerbiskop som øvrighed. Deresloyalitet lå hos det hanseatiske kontor. Præsten Wolfgang Siegfried ved Mariakirken blev afsat af kongen i1587 pga "slet Levned med Æden, Drikken, Skjænden og anden Letfærdighed", mens præsten Johan Nyehoff protesterede mod biskop Schjelderup,[10] som han dog til sidst bøjede sig for.[11] Præsten Melkior Pillegrim ved Martinskirken, der også var tysk sognekirke til1702 da den brændte,[12] blev afsat i1559 og måtte vende hjem til Tyskland. En tredje kirke, Hallvardskirken, var fra1321 sognekirke for de tyskeskomagere, men den sørgedeChristoffer Valkendorf for at tage tilbage i 1559 som sognekirke også for Bergens øvrige befolkning.[13]
Bergen var både eksporthavn og administrationsby for det vestlige og nordligeNorge i mange hundrede år. Også den danske nordlandhandel skabte et vigtigt økonomisk grundlag for byens handlende.
Bergensbyvåben stammer fra det gamle segl, der betragtes som Norges ældste og første gang nævnes i1293. Det ældste aftryk findes på et dokument fra1298, opbevaret i denArnamagnæanske Samling i København.[14] Byseglet har to sider, den ene med etslot stående på syv bakker, og den anden med et vikingeskib omgivet af indskriftenSIGILLVM COMMVNITATIS DE CIVITATE BERGENSI (= "Byen Bergens fællesskabs segl"). Fra midten af1300-erne havde Bergen et segl, der kun viste en fæstning på syv fjelde.
Det nuværende byvåben kombinerer de to sider fra det ældste segl. Det er cirkulært med rød bund og guldramme. Langs rammen ses indskriften fra det gamle segl, og på midten er der en tretårnet fæstning i sølv på syv bakker af guld.
Bergens fjeld i, med Fløyfjellet midt i bildet. Kommunens østre del er stærkt kuperet med bratte, men stort set afrundede bjerge.Blåmannen og Rundemannen fra venstre billedkant mod midten, og vandet Svartediket (= Sortediget) nederst til venstre.
Landskabet er svært kuperet med kun lidt sammenhængende lavland, og både bykernen og bydelene er omgivet af bjerge og hav. 50 % af arealet ligger højere end 160 meter over havet. 40 % af arealet er dækket af skov, 23,3 % af tæt bebyggelse, 4,4 % af ferskvand og 3,5 % af dyrket mark. Kommunens højeste punkt erGullfjeldtoppen 987 moh. på grænsen modSamnanger i øst.[15] Undergrunden består for det meste af kaledonske skifferdække med prekambriske bjergarter og enkelte skifferdækker med kambrosilurskegrønskiffer.[16]
Kommunearealet kan groft inddeles på følgende måde: I øst ligger fjeldet Gullfjeldet. Vest for dette ligger Arnadalen, og vest for Arnadalen ligger de østligeByfjeldene, som strækker sig fra halvøen Åsane i nord til Fana i syd. Vest for disse ligger Bergensdalen, og vest for denne igen ligger de vestlige byfjellene. Alle disse formationene er orienteret i nordvestlig retning. I Bergensdalens sydlige del ligger Nordåsvannet, som er forbundet med Sælenvannet og med Grimstadfjorden i vest. Nord for Grimstadfjorden ligger områderne Fyllingsdalen og Loddefjord, afgrænset af de vestlige byfjelle i øst, af Raunefjorden i vest, og af Byfjorden i nord. Syd for Grimstadfjorden ligger Ytrebygda som afgrænses af Fanafjorden i syd, og øst for denne ligger Kalandsvannet. Mellem Fanafjorden og Lysefjorden længere syd ligger Fanafjeldet, alle i øst-vestlig retning. Byens centrum ligger i den nordvestlige enden av Bergensdalen, ved Byfjorden og fjordarmeneVågen og Puddefjorden, nord for Store Lungegårdsvannet. Kommunen har kystlinje fra nordøst til sydvest, og landegrænser kun i sydøst.
Bergen Turlag arrangerer årlig en7-fjellstur for dem som vil bestige alle de syv fjelde, og samtidig en kortere 4-fjeldstur for dem som nøjes med Ulriken, Rundemanen, Fløyfjellet og Sandviksfjellet.
Kommunen består af bydelene Bergenhus, Årstad, Fyllingsdalen, Arna, Ytrebygda, Fana, Laksevåg og Åsane. I en periode fra slutningen af1990'erne til2003 blev kommunen inddelt i distrikter, men denne form for organisation er nu opgivet.
Bergen har et mildt og fugtig kystklima præget af forholdsvis små temperaturændringer gennem året. Årsmiddeltemperaturen på 7,7 °C er en af de højeste i Norge. På grund af beliggenheden mellem kysten og byfjellene har Bergen i gennemsnit 213 døgn med registreret nedbør årlig, hvilket kvalificerer til en 22.-plads blandt 357 undersøgteeuropæiske storbyer.[19] 21. januar 2007 blev der sat ny rekord, da det havde været registreret nedbør i 84 på hånanden følgende døgn. Den gamle rekorden fra 1975 var på 59 døgn.[20] Gennemsnittlig årlig nedbørsmængde er 2.250 mm. Til sammenligning erBrekke i Gulen kommune i Sogn og Fjordane vådest af vejstationerne i Norge med 3.575 mm. I 2016 faldt der 76,2 mm regn på ét døgn.[21]
I august 2015 fik Bergen sin første officielle målestation for solstråling. Det ligger ved Langevannet, ikke langt fra landingsbanen i Bergen Lufthavn, Flesland. I årene 2016 til 2022 havde stationen i gennemsnit 1.594 solskinstimer ifølge seklima.met.no. Maj var den mest solrige med 256 timer, juni og april 221, juli 205, august 189, september 132, marts 117, oktober 90, 68. februar, 42. november, 32. januar og 20. december.
Temperaturniveauet har tenderet til at være noget højere de seneste år. Ser man på gennemsnittet fra 1991 til 2014, har middeltemperaturene for januar og juli øget til henholdsvis 2,5 °C og 15,6 °C.
Bergen kommune havde 252.051 indbyggere den 1. januar 2009, en øgning med 11,0 % på ti år. Halvdelen befolkningstilvæksten kom fra fødselsoverskud, resten af nettotilflytning. Samtidig voksede forstadskommunerne langt hurtigere. Til sammenligning var befolkningstilvæksten i Norge som helhed på 8,0 % i perioden, og 9,6 % i Hordaland som helhed.[22]
I 2008 havde kommunen 566,0 indbyggere per km², og af disse boede 96 % i bebyggede områder. Andelen folk i arbejde og ledige var identisk med landsgennemsnittet på henholdsvis 72 % og 1,7 %. Andelen med højere uddannelse var 31,6 % i Bergen mod gennemsnitligt 24,8 % i Norge. Bergen havde også en noget højere andel ansatte i den private sektor og i detertiære erhverv og en noget højere gennemsnitlig bruttoindtægt end landsgennemsnittet.[23]
Tabellen viser befolkningsudviklingen i Bergen i årene 1769-2001 baseret på kommunegrænsene i 2002[24] og prognose for anslået folketal i 2040.[25]
Bergen kommune har 278556 indbyggere (1. januar 2017)[26] Bergen by har 252.772 indbyggere[27] og storbyregionenBergen og omland har 414.863 indbyggere.[26]
Kommunen er inddelt i 51 levevilkårszoner. For detaljer om hvilke områder som indgår i hvilken sone, se artiklene om den enkelte bydel (avsnitt grunnkretser).
Tabellen viser samlet levevilkårsindeks for hver levekårsone i Bergen kommune i 2011, folketal i 2011 og 2015 og procentvis befolkningsændring, og andel ikke-vestlige indvandrere i hver zone i 2011. Lav værdi på levevilkårsindeksen indikerer gode levevilkår. Indekset baseres på følgende 11 indikatorer: 1. Socialhjælp til unge 2. Barneværnstilfælde 3. Uddannelsesniveau 4. Bruttoindtægt 5. Barnefattigdom 6. Børneflytning ud af området 7. Kommunale boliger 8. Kriminalitet 9. Uførepension 10. Sygefravær og 11. Dødelighed.[28]
Indvandrerbefolkningen i Bergen omfatter 44.712 individer med 165 forskellige nationaliteter, som udgør 16,3 % af byens befolkning 1. januar 2015. Af disse er 38.241 (85,5 %) førstegenerations indvandrere og 6.471 norskfødte med to udenlandskfødte forældre.
Tabel: Historisk udvikling af antal indvandrere og norskfødte med to utenlandskfødte forældre bosat i Bergen efter nationalitet og andel af befolkningen totalt i procent.[29]
Bergens Sjøfartsmuseum ligger lige ved de kulturhistoriske samlinger, og har udstillinger som dækker hele søfartshistorien fra oldtiden og frem til i dag, med forskellige genstande samt en stor samling modelskibe af kendte fartøjer.
Bergen Kunstforening er Norges næstældste kunstforening, stiftet i1838 af malerenJ.C. Dahl. Foreningen ejer kunstgallerietBergen Kunsthall, som er et af Norges største udstillingssteder forsamtidskunst, og en markant aktør i formidling og produktion af national og international samtidskunst.
Det Hanseatiske Museum og Schøtstuene omfatterschøtstuene og en af de best bevarede handelsgårde påBryggen frahanseatertiden, og viser forsamlingsrummene for handelsgårdenes beboere og en autentisk handelsstue med blandt andet købmandens kontor, sovepladser for drengene og gæstestue, og en række originale genstande som er indsamlet fra de forskellige hanseatiske handelsgårdene på Bryggen, klassificeret som en unik del af verdens kulturarv afUNESCO.
Akvariet i Bergen, som blev finansieret ved en indsamlingsaktion blandt byens borgere, og det åbnede i1960 og var daNordeuropas største og mest moderne akvarium. Akvariet viser et repræsentativt udvalg af norsk marin fauna, samt sæler, pingviner, karpefisk, krokodiller, slanger, skildpadder og andre eksotiske dyr. Det etableres nu også et nyt hajbassin i akvariet.
Norges Fiskerimuseum i Sandviken er et specialmuseum som dækker alle aspekter ved udnyttelsen af fiskeressourcerne i havet gennem tiderne, blandt disse fiskeriernes naturgrundlag og ressourceforvaltning, udviklingen af fiskeriflåden og bådmotorer, fiskeriredskaber og fangstmetoder af eksempelvis sild, torsk, laks, hval og sæl, nyehavbrug, produktforædling som tilvirkning og eksport aftørfisk,klipfisk, fileter og tran, samt fiskerihistoriske film, arkiv, fotografier og specialsamlinger med søkort, fiskekort, bådtegninger, fiskerialmanakker osv.
Bergens Tekniske Museum er en del af de tekniske samlinger i Bergen og drives af flere organisationer. Udstillingen viser den tekniske udvikling på Vestlandet og i Bergen, med hovedfokus på landtransport. Museet har en stor samling af gamle transportmidler, så som veteranbiler,trikker (norskesporvogne), busser, cykler, motorcykler, samt en af de gamleFløibanevogne, og historisk militærmateriel, brandudstyr, et fungerendebogtrykkeri og gamle sporvogne.
Norsk Trikotasjemuseum er et nationalt teknisk-industrielt kulturminde og en del afMuseumssenteret i Hordaland, lokaliseret i gamle Salhus Tricotagefabrik som blev etableret i1859 som en af landets første tricotagefabrikker og nedlagt i1989. Da museet blev etableret i1992 blev det lagt vægt på at hele produktionslinjen fra råuld og bomuld til færdigt tøj, med maskiner, udstyr og virksomhedsarkiv som viser hele den historiske udvikling i norsk tekstilindustri, og at anlægget ligger i et autentisk bevaret miljø med intakte arbejderboliger, skolehus og plejehjem.
Buekorpsmuseet blev etableret i1977 og viser effekter, buekorpsfaner, trommer, sabler osv. fra samtlige aktivebuekorps i Bergen og nogen af dem som er nedlagt. Museet har også en komplet officeruniform fraborgervæbningen, en righoldig buekorpslitteratur og eksemplarer af alle buekorpsblader som er udkommet. Totalt har det været over 200 buekorps i byen gennem årene, og museet er lokaliseret iMurhvelvingen fra1561.
.jpg)
