Adam Müller Den danske guldalder | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Adam August Müller![]() 16. august1811 ![]() København,Danmark ![]() |
Død | 15. marts1844 (32 år)![]() København,Danmark ![]() |
Gravsted | Assistens Kirkegård![]() |
Far | Peter Erasmus Müller![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi![]() |
Elev af | C.W. Eckersberg![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler![]() |
Arbejdssted | København![]() |
Genre | Historiemaleri![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Thorvaldsen Medaillen (1843)![]() |
Andet | |
| |
Information med symbolet![]() |
Adam August Müller (født16. august1811 iKøbenhavn, død15. marts1844 sammesteds) var en danskhistoriemaler, søn afbiskopPeter Erasmus Müller og bror tilLudvig ogOtto Müller.
Han skulle have studeret, men da hans lyst til kunstnerisk virksomhed tidligt gjorde sig gældende, fik han adgang tilKunstakademiet og blev elev afC.W. Eckersberg. Han blev1828 elev af Modelskolen[1] og vandt1832-33 Akademiets sølvmedaljer.[2]
Müller begyndte at udstille allerede1829 medAladdin, staaende bag Pillen, ser Gulnare, og i de følgende år udstillede han dels portrætter, dels figurbilleder, hvoraf to blev købt tilDen Kongelige Malerisamling som lovende ungdomsarbejder.
To tidlige billeder fra 1831 og 1832 | |||||
---|---|---|---|---|---|
![]() Aladdin griber imellem andre drenge efter de nedkastedepomeranser | ![]() | Religiøse og historiske emner af alvorligt indhold tiltalte ham mest. Kunstforeningen købteDen SaaredeHerluf Trolle, som modtages af sin Hustru og af Skolens Disciple paaHerlufsholm, 1832.[2] |
I1833 konkurrerede han forgæves om guldmedaljen; opgaven varFlugten til Ægypten.1834 malede han en altertavle,Christus prædiker fra Skibet, for grevMoltke.
Müller vakte allerede den gang opmærksomhed ved sin sans for liv og klarhed i farven og ved den øjensynlige flid, hvormed han udførte sine billeder, selv om han ikke altid viste tilstrækkelig sikkerhed i legemets bevægelser eller i formernes korrekthed.
Efter en mindre udenlandsrejse udstillede han1835 nogle udsigter fraTyskland, ligesom senere nogle partier fraItalien, medens han ellers foruden portrætter kun malede figurbilleder, som oftest historiske emner eller alterbilleder. således havde han samme årValdemar Sejer i Fængsel (Kunstforeningen) og1836 to altertavler.
Den lille guldmedalje var imidlertid i1835 blevet ham tilkendt forOdysseus kommer tilNausikaa, et billede, som endnu tiltaler ved sin hele behandling, sin harmoni i farven, uden at dennes friskhed er gået tabt. To år efter vandt han den store guldmedalje for opgaven:David opmuntrer Saul ved sit Harpespil. Medaljen tilkendtes så vel ham som hans heldige konkurrent fra 1833, den tyskfødteHeinrich Eddelien. Da derefter begge kunstnere søgte Akademiets rejsestipendium, hvoraf der den gang kun var ét til rådighed ad gangen, måtte de på ny kæmpe om prisen med hinanden.
Sommeren1838 fik de til opgave at maleChristus giver sig til Kjende for Disciplene i Emmaus, og i december fremstilledes de to billeder til bedømmelse. Begge havde haft vanskeligheder at kæmpe med, Eddelien havde været syg, og Müller havde samtidig fuldført et stort billede, som året forud var bestilt hos ham af Kunstforeningen. Han nåede at få begge billeder færdige, men fik så i en heftig feber, hvori endog hans liv var i fare. Müller synes i det hele at have været en ualmindelig energisk personlighed, der anspændte sin arbejdskraft til det yderste.
Akademiet var talrigt forsamlet underBertel Thorvaldsens forsæde. Fire kunstnere, hvoriblandt netop professorerne i historiemaleri, fandt billederne så lige betydningsfulde, at de ikke ville afgive deres stemmer til fordel for en af dem. Den øvrige forsamling valgte dog Eddeliens arbejde med 14 stemmer mod 4. Eddelien, der havde fåetdansk indfødsret, fik således stipendiet. Men forsamlingen besluttede enstemmigt at ansøge om et lige så stort stipendium for Müller. Thorvaldsen gik selv til kongen, og19. januar1839 fik han bevilget 800Rdl. sølv i to år, medens Akademiet senere i1841 bevilgede ham det tredje år. I januar 1839 var Müller rask nok til at kunne rejse tilItalien.
Skønt han allerede den første sommer påIschia pådrog sig enforkølelse, der gik over tilbrystsyge, fik opholdet i Italien stor indflydelse på hans korte kunstnerlivs sidste udvikling. Studiet afden florentinske malerkunst (no) synes at have ført ham ind i hel ny retning. Foruden en altertavle,Fremstillingen i Tempelet, malede han det store billede:Christus velsigner de 4 Evangelister, som findes iThorvaldsens Museum.
![]() 251,1 x 156,9 cm | 'Kristus og de fireevangelister'. Da Müller 1842 kom hjem, blev hanagreeret på dette billede, som ved udstillingen året efter fikThorvaldsens Medalje, og fik som opgave til medlemsstykkeSynderinden ved Jesu Fødder. Men han nåede kun at male nogle portrætter ogDen fortabte Søns Hjemkomst (i den kongelige malerisamling[3]) før han døde 15. marts 1844.[2] |
![]() | 'Den fortabte søns hjemkomst' fra 1843 er en ejendommelig efterligning af den ældre italienske kirkelige Stil[2]. Den symmetriske anordning, de lyse, udprægede lokalfarver, som i deres harmoniske sammenstilling danne en øjet så tiltalende farveharmoni, den fromme idealisme, som fremtræder i disse skikkelser og i en handling, som ikke har nogen historisk hjemmel, give dette billede noget uvirkeligt, noget højtideligt, der giver ret til at stemple det som en poetisk sjælssvanesang, trods det ikke var kunstnerens sidste arbejde.[2] |
![]() | Mere i sammenhæng med hans yngre kunstvirksomhed og med udviklingen af dansk kunst var det billede, somKunstforeningen bekostede, og som hænger iHelligåndskirken :Luther paa Rigsdagen iWorms. Det er vistnok kunstnerens mest modne værk. Handlingen er klart og levende fortalt, farvegivningen sandere og naturligere end i både ældre og yngre billeder af ham, og der var mere samlet malerisk virkning i helheden.[2] |
Müller er begravet påAssistens Kirkegård, hvor hans gravmonument er udført afH.E. Freund (efter 1840) med Thorvaldsens relief afKunstens Genius. Der findes etselvportræt fra1844 og et maleri afJ.V. Gertner. Tegning af samme1843 (Frederiksborgmuseet) oglitografi derefter fraEm. Bærentzen & Co. ca. 1844.
|