Østerport Station
Overblik
Land	Danmark
Stationstype	Togfølgestation
Tidligere navn(e)	Østerbro, Københavns Kystbanestation
Adresse	Oslo Plads 8 2100København Ø
Kommune	Københavns Kommune
Jernbane	Boulevardbanen Kystbanen Nordbanen Cityringen
Nabostationer	Hellerup Station,Nordhavn Station,Nørreport Station
Forkortelse	Kk
Afstand	3,1 km fraKøbenhavn H (Boulevardbanen) 3,5 km fraKøbenhavn H (mod uret rundt på Cityringen)
Meter over havet	6,8 m
Åbningsdato	2. august1897 (127 år)
Takstzone	1
Niveauer	2
Perron(er)	6
Perronspor	10 (heraf 3 S-tog samt 2 Metro)
Arkitekt	oprindeligtHeinrich Wenck, K.T. Seest (ombygning)
Koordinater	55°41′33″N12°35′13.7″Ø / 55.69250°N 12.587139°Ø /55.69250; 12.587139
Transport
Operatører	DSB
S-tog
Metro
Togforbindelser	InterCityRegional
Buslinjer	2327
Information med symbolet hentes fraWikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Østerport Station er enjernbanestation vedOslo Plads påØsterbro iKøbenhavn. Det er en travl station med ca. 20.000 dagligepassagerer. Den betjenes både afØresundstog påKystbanen og af de flesteS-togslinjer. Den er endestation for en delregionaltog ogInterCitytog til København vestfra.

I tilknytning til jernbanestationen ligger en metrostation påCityringen på tværs under Oslo Plads. Metrostationen åbnede i 2019.^[1].

Stationen blev anlagt1896-1897 som endestation forKystbanen og hed oprindeligtØsterbro Station ( uformeltØstbanegården). Stationens banetekniske forkortelse er stadigKk, hvilket står forKøbenhavns Kystbanestation. Stationsbygningen inationalromantisk stil er tegnet af arkitektHeinrich Wenck og er nogenlunde bevaret i sin oprindelige form, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Der findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Ved åbningen afBoulevardbanens første dobbeltspor 1. december 1917 skabtes direkte forbindelse tilKøbenhavns Hovedbanegård. Nu kunne tog ad Kystbanen fortsætte direkte til Hovedbanegården, ligesom tog adKlampenborgbanen blev omlagt via Østerport fra den hidtidige rute fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård (Københavns 2. Hovedbanegård). Det var dog først ved åbningen af det andet dobbeltspor 1. oktober 1921, at tog adNordbanen fraHillerød blev omlagt gennem “røret” og standsede ved Østerbro Station.

Wencks stationsbygning skulle have været erstattet af en ny station, da Boulevardbanen åbnede men fik lov at overleve. Til gengæld blev den ombygget i1923 ved Wencks efterfølger,K.T. Seest, der fjernede stationens tårn til fordel for enkommandopost. Stationen skiftede navn til Østerport Station ved S-banens åbning i1934, hvor den atter blev ombygget af Seest. Omkring 1960 var der planer om at jævne stationen med jorden og erstatte den med ethøjhus, men det blev ikke til noget. Mellem 1976 og 1979 blev stationsbygningen ved en restaurering i store træk ført tilbage til sit oprindelige udseende. I1984 blev tårnet genskabt som kulmination på endnu enrestaurering, og i1992 blev stationenfredet. I mange år hang fire eksemplarer af Wencks lysekroner fraHovedbanegården på stationen, men i 1992 blev to af dem flyttet tilbage.

I1990-1991 fik stationen en ny nabo i form af et butikscenter ibeton tegnet afKHR arkitekter, hvor der bl.a. er enIrmabutik. Det var en af de første nye bygninger i København i mange år og vakte opsigt med sinpyramide af glas. Nybygningen omfattede også en trappenedgang til en fjerntogsperron.

Østerport Station var en storgodsbanegård, der stod i forbindelse medKøbenhavns Frihavn ogFrihavnens Station og er stadig omgivet afstore rangerarealer. Samtidigt med stationen tegnede Wenck enremise og etvandtårn vedLangeliniebroen. Remisen brændte i slutningen af1960'erne, mens vandtårnet blev revet ned i det følgende tiår. Selve godsbanegården, der er tegnet af Wenck1921, findes stadig langs Folke Bernadottes Allé.

Stationen fik stor betydning som transitstation for godstrafik mellemSkandinavien ogTyskland, da jernbanegodsrutenDanlink mellemHelsingborg ogHamburg blev oprettet i1986. Som del af Danlinks ruteføring blev godstrafikken nu ført over en ny færgeforbindelse mellem Helsingborg ogKøbenhavns Frihavn. Der blev bygget fem nye spor mellem det nye færgeleje i Frihavnen og Østerport Station, hvorfra togene blev ført videre adGodsbaneringen. Godstrafikken over Østerport station ophørte, da færgeforbindelsen mellem København og Helsingborg ophørte og blev erstattet afØresundsforbindelsen i2000.

Om aftenen den 2. januar 2011 afsporede et tomtregionaltog nord for Østerport station.^[2]

Toget, som var under indkørsel mod spor 3 i sydgående retning, blev afsporet, da den første vogns bagestebogie, samt efterfølgende vogne, kørte galt i et sporskifte og kørte ind i spor 4. På en strækning underLangeliniebroen trak den første vogn køreledningsmaster ned.^{[kilde mangler]}

Indtil ca.2002 havde stationen fem perroner – to til S-tog og tre til fjerntog. Der var fra stationsbygningen nedgang til sporene 0 til 4 i nordøstlig retning, samt spor 12 og 13 perroner på den sydvestlige side dels med adgang fraOslo Plads dels med gennemgang under stationsbygningen fra spor 1/2 og spor 3/4.

I forbindelse med Banedanmarks LOKO-projekt blev der anlagt et spor mere til fjerntog ved den anden eksisterende fjerntogsperron. Det medførte en omdøbning af de eksisterende spor, så man nu starter med spor 1 på den sydvestlige side og fortsætter til spor 6 på den nordøstlige side. Spor 12 og 13 forblev uændrede.

Herudover er der et enkelt arbejdsspor, der løber mellem S-togs- og fjerntogssporene mellem perronerne, men uden egen perron.

Idetlinje H har udgangspunkt fra Østerport benytter denne linje, som den eneste S-togs-perronen på den sydvestlige side (spor 13), mens alle andre linjer, der fortsætter enten længere mod nord eller ind mod centrum benytter den anden perron (nuværende spor 5 og 6).

Inden 2002 blev spor 0 (nu spor 2) ikke anvendt særligt ofte – og kun til fjerntog vestfra med endestation på Østerport. Men i forbindelse med, at Banedanmark gennemførte et projekt for at få flere fjerntog gennem til Østerport fra Hovedbanegården, blev denne perron udvidet med et nyt spor på den sydøstlige side (nu spor 1).

Den anden perron (spor 3 og 4) blev således anvendt til at afvikle stort set al anden fjerntrafik, med undtagelse af spor 12, der fortsat anvendes – primært for tog modRoskilde ogHolbæk.

Nu anvendes spor 1 typisk for togene på Kystbanen mod hhv. Nivå og Helsingør, mens spor 2 primært bruges til de tog som har endestation på Østerport, og som skal rangeres videre til vendesporerne lige nord for stationen.Af samme grund anvendes spor 3 primært for tog, der udgår fra Østerport, mens spor 4 benyttes for både Kystbanen ind mod byen og for øvrige fjerntog, der udgår fra Østerport.

Oslo Plads ved stationsbygningen

• 23 mod Klampenborg st.
• 27 afsætning

Oslo Plads ved spor 12 og 13

• 23 mod Valby st.
• 27 mod Indiakaj/Færgeterminal Søndre Frihavn

Østerport Station er også stop påmetrocityring. Metrostationen er placeret ud modOslo Plads, mellemKristianiagade ogØstbanegade. Hovedtrappen ligger ud imod Kristianiagade. Der vil desuden komme en forbindelse til jernbanestationen via en underjordisk transfertunnel.^{[kilde mangler]}

Byggeriet begyndte medio 2010 med ledningsarbejde og arkæologiske udgravninger. Selve udgravningen begyndte ultimo 2012, idet stationen forventedes at stå færdig ultimo 2016.^[3] I praksis fandt indvielsen af Cityringen dog først sted 29. september 2019. 28. marts 2020 åbnede en forgrening i form afNordhavnsmetroen tilOrientkaj viaNordhavn Station.

IfølgeØsttællingen^[4] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med fjerntog:

IfølgeØsttællingen^[5] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

• Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1992; København 1992; s. 143Arkiveret 31. august 2017 hosWayback Machine
• Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1996; København 1996; s. 132Arkiveret 31. august 2017 hosWayback Machine
• Københavns Statistiske Årbog 2001; København 2001; s. 131Arkiveret 31. august 2017 hosWayback Machine
• Københavns Statistiske Årbog 2004; København 2004; s. 125Arkiveret 31. august 2017 hosWayback Machine
• Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 19

• Wikimedia Commons har flere filer relateret tilØsterport Station
• Østerport Station på dsb.dk
• Movia terminalkortArkiveret 29. november 2018 hosWayback Machine
• AOK om Østerport StationArkiveret 15. april 2005 hosWayback Machine
• Banedanmark: LOKO-projektet ved Østerport Station
• Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen (Webside ikke længere tilgængelig)

Foregående station		S-tog		Efterfølgende station
Nørreport modHundige		Hverdage		Nordhavn modHillerød
Nørreport modKøge		Aften, weekend og nat
Nørreport modHøje Taastrup				Nordhavn modFarum
		Myldretid		Nordhavn modBuddinge
Nørreport modFrederikssund				Nordhavn modKlampenborg
Nørreport modKøge		Hverdage		Nordhavn modHolte
Nørreport modBallerup		Hverdage		Endestation
Foregående station		Københavns Metro		Efterfølgende station
Marmorkirken modKongens Nytorv				Trianglen modNørrebro
Marmorkirken modKøbenhavn Syd				Nordhavn modOrientkaj
Foregående station		DSB		Efterfølgende station
Hellerup modHelsingør		Regionaltog Helsingør -Næstved		Nørreport modNæstved
		Regionaltog Helsingør -Roskilde		Nørreport modRoskilde
Hellerup modHelsingør		Regionaltog Helsingør -København		Nørreport modKøbenhavn H
Hellerup modNivå		Kystbanen Nivå -Sverige		Nørreport modMalmö C
Endestation		InterCity København -Esbjerg		Nørreport modEsbjerg
		Regionaltog København -Nykøbing Falster		Nørreport modNykøbing F
		Regionaltog København -Holbæk		Nørreport modHolbæk
		Regionaltog København -Odense		Nørreport modOdense
Foregående station		Skånetrafiken		Efterfølgende station
Endestation		Øresundstog København -Malmø Fortsætter modGöteborg,Karlskrona ogKalmar		Nørreport modMalmö C

|}

• Østerbro
• S-togs-stationer
• Stationer på Kystbanen
• Fredede jernbanestationer i Danmark
• Intercitytogstationer i Danmark
• Stationer på Københavns Metro Linje M3
• Stationer på Københavns Metro Linje M4
• Indre By (København)
• Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune
• Heinrich Wenck
• Etableret i 1897
• Bindingsværksbygninger i Danmark

• Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
• Koordinater på Wikidata
• Lokalt billede forskelligt fra Wikidata
• Kilder mangler (samlet liste)
• Kilder mangler siden oktober 2016
• Kilder mangler siden juli 2024
• Commons-kategori på Wikidata er ens med sidetitel
• Artikler med døde links