Hvis selv vores minder bliver manipuleret, hvis vores liv følger en uforanderlig bane fra fødsel til død, som et lille tandhjul i samfundet, der kører trofast, lever som levende døde – er det så meningen med vores eksistens? Fortjener et sådant liv at blive hyldet?
Selve livet har måske ingen mening, men mennesker lever ikke blot for at overleve. Tro skabes af mennesket, og mennesket lever for sin tro. Vi kan ikke kontrollere alt, men vi kan bestemme over vores eget sind. Det, vi ser, hører og tænker lige nu, er meningen med vores eksistens, en mening der ikke ændres af andres vilje. Hver tanke og handling giver vores liv værdi; derfor er ingen persons liv uden værdi.
Hvis alt er falsk, må der findes en eneste sandhed i denne falskhed. Søgningen efter denne ene sandhed er den eneste mening i mit kedelige liv. Jeg tror på den højeste sandhed.